Glem vikingetiden – nu skal den hedde stålalderen

En arkæolog fra Københavns Universitet argumenterer for, at det rent arkæologisk giver bedre mening at kalde vikingetiden for stålalderen, akkurat som det allerede hedder bl.a. bronzealderen og jernalderen.

Britisk fritidsviking ved en brændende langbåd til vikingefestival på Sheltlandsøerne. Fold sammen
Læs mere
Foto: Andy Buchanan

Hvis du er en af de mange danskere, der tror at vikingetiden er den helt rigtige betegnelse for dengang for omkring 1.000 år siden i Danmark og Norden, tager du fejl.

Begrebet vikingetiden giver måske mening i forhold til en række historiske kilder, men set med arkæologiske briller er der ikke meget fornuft i at omtale tidsperioden fra sidst i 700-tallet til engang i 1000-tallet som vikingetiden.

I stedet burde vikingetiden omdøbes til stålalderen på samme måde, som tidsperioden før og efter hedder henholdsvis jernalderen og middelalderen. I vikingetiden – eller stålalderen – lærte danskerne nemlig kunsten at gøre malm til stål, hvilket var ikke så lidt af et teknologisk fremskridt i forhold til at fremstille våben og andre redskaber af jern, sådan som skete i netop jernalderen.

Et andet problem med at bruge ordet vikingetiden er, at det på en eller måde henviser til et stort, etnisk og kulturelt homogent folk i Skandinavien. Men datidens skandinaver var mangfoldige og forskellige. Bønder og andet godtfolk har ikke forstået sig selv som vikinger. Ja, de vidste end ikke, hvad en viking var. Viking var nemlig en tilstand. Forbeholdt krigere på togt og rov, om de så kom fra Skandinavien eller ej.

Nogenlunde sådan lyder meldingen fra arkæolog Henriette Syrach Lyngstrøm i et debatindlæg på videnskab.dk. Her argumenterer arkæologen fra Saxo-Instituttet på Københavns Universitet for, at begrebet vikingetiden reelt er en politisk manifestation opfundet efter nederlaget i 1864 af historiker, arkæolog mm. J.J.A. Worsaae.

Et begreb, der skulle minde danskerne om en fællesnordisk storhedstid, efter at hans læremester, C.J. Thomsen, årtier forinden havde opfundet det såkaldte treperiodesystem med sten-, bronze- og jernalder til at holde styr kronologien i den tidligste danmarkshistorie.

»Når jeg foreslår stålalderen, er det fordi, det er defineret ud fra det, der skete i den danske verden på den tid. Nemlig at det lykkedes at lave stål af myremalm. Som jeg ser det, er det bedre at kigge på arkæologiske materiale herhjemme end at bygge det på, hvad nogle munke skrev uden i verden,« siger hun med henvisning til, hvordan bl.a. engelske munkes beretninger om vikingeraids har bidraget til at skabe fortællingen om vikingetiden:

»Der er stort set ikke fundet arkæologiske spor herhjemme af, at vikinger har været på togter i udlandet. Oplysningerne stammer fra de skriftlige kilder.«

Hun understreger, at hendes forslag først og fremmest er fagligt. Det er »altid fornuftigt at stoppe op og reflektere over, hvorfor vi gør, som vi gør«, som hun udtrykker det. Hun »argumenter ikke for, at vikingecentre skal omdøbes«.

Så det skal ikke til at hedde stålalderskibsmuseet i Roskilde?

»Nej, vikingetiden er et stærkt og godt brand, og danskerne skal blive ved med at gå til vikingespil om sommeren. Det er mere, hvordan vi forskere skal forholde os til det,« siger hun.

Så heller ikke noget med, at fritidsvikinger skal til at være stålalderfritidsmennesker?

»Nej, nej, men de kan selvfølgelig tænke over, om deres kniv skal være af stål i stedet for jern. Netop fordi stålet var det teknologiske gennembrud. Datidens bonde kunne virkelig mærke, at han med stålet fik en meget bedre kniv, end han havde haft i jernalderen,« siger hun.

Risikerer du, at fagfæller vil more sig lidt over dit forslag?

»Ja, det gør jeg, og det må de gerne, bare de også er villige til at diskutere det,« understreger Henriette Syrach Lyngstrøm.

En arkæolog siger på videnskab.dk, at for ham kunne perioden ligeså godt hedde Søren som vikingetiden. Hvad perioden bliver kaldt er ikke afgørende for ham?

»Søren er smukt navn, men måske ikke det helt rigtige i den her sammenhæng,« griner hun.