Tidligt tirsdag morgen dalede kviksølvet i Karup i Midtjylland til isnende 9,2 minusgrader.

Det er ifølge TV2 Vejret den laveste temperatur, der er målt i starten af november i Danmark i mindst 19 år.

Drag videre til Vestervig i Thy, hvor termometeret samtidig stod på minus 6,9 grader. Det er den laveste temperatur, der nogensinde er målt på netop det sted så tidligt på »vinteren«. Det vil sige siden 1874.

Dermed står det klart, at kulden over nationen mandag-tirsdag var ganske usædvanlig.

Læs: Mere sne på vej til Danmark

Det store spørgsmål er imidlertid, om den ekstraordinært tidligere kulde er forvarsel om en ekstra streng vinter.

»Det er der umiddelbart ikke meget, der tyder på,« siger Peter Holst, meteorolog hos den private vejrtjeneste ConWX.

»Vejrforholdene i de seneste dage har bare været helt perfekte for kuldedannelse. Men det er en forbigående tendens, og om en halv snes dage ser det ud til at blive varmere end normalt for årstiden,« fortsætter han.

Han peger på aktuelle prognoser fra amerikanske NOAA og fra det store europæiske vejrcenter ECMWF. Ifølge deres beregninger tegner den skandinaviske vinter frem mod nytår til at blive temperaturmæssigt normal, endda med en vis chance for, at den bliver lidt varmere end gennemsnittet.

Det er et varmenøk opad i forhold til tilsvarende prognoser for et par uger siden.

Peter Holst understreger dog, at de seneste danske vintre har brudt det ellers velkendte mønster med gennemsnitsvejr, altså hverken specielt koldt eller lunt for årstiden.

»I stedet har vi typisk haft længere perioder med ekstra koldt eller ekstra varmt vejr – uden nogen middelvej. Det samme mønster synes at fortsætte denne vinter.«

En central årsag til de seneste dages strenge kulde er den normalt kraftige jetstrøm, der suser af sted højt oppe i atmosfæren, hvor den virker som en barriere mellem kold polarluft og lunere luft mod syd.

Læs: Redder vi kloden? Fem for og fem imod

Jetstrømmen har imidlertid været svækket i den seneste tid og tilmed lagt sig sydligere end normalt. Dermed har den kolde arktiske luft haft næsten uhindret adgang til vores breddegrader.

Ifølge prognoserne vil jetstrømmen tage til i styrke i den kommende tid, hvilket vil gøre det vanskeligere for polarluften at trænge ned til os