Gladere sygeplejersker skal redde 1813

Det er ikke manglen på læger, men manglen på sygeplejersker, som er årsag til de lange ventetider i den omstridte akutordning, viser notat.

I hovedstadens akutberedskab er der 89 fastansatte sygeplejersker, der varetager opkald til enten 112- eller 1813. Det skønnes, at der mangler mellem 25 og 30 sygeplejersker alene til Akuttelefonen 1813 for at få ordningen til at fungere optimalt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Keld Navntoft

Den omstridte 1813-akutordningen i Region Hovedstaden har i det store hele de læger, der er behov for. Til gengæld er der en alvorlig mangel på sygeplejersker til at besvare opkaldene, og det er den primære årsag til, at akut syge kan opleve lange ventetider på at komme igennem og få hjælp.

Derfor skal alle kræfter nu sættes ind på at lokke flere sygeplejersker til at arbejde i ordningen, og det skal ske ved at sikre bedre løn- og arbejdsforhold. I den forbindelse kan det også komme på tale at lempe på den hidtidige politiske målsætning om, at 90 pct. af opkaldene skal besvares indenfor tre minutter, som vurderes at være med til at presse og stresse medarbejderne i urimelig grad.

Det er holdningen blandt politikere i regionen, efter at bestræbelserne på at indgå en aftale med de praktiserende læger om i større udstrækning at medvirke i ordningen nu er gået i vasken.

»Vi må have en plan B, og det må være at få ansat de sygeplejersker, der er brug for. Vi må se på det stressende arbejdsmiljø og de frustrationer, det skaber hele tiden at blive holdt op mod et mål, det ikke er realistisk at indfri,« siger gruppeformand Leila Lindén (S).

Der har længe været knyttet forhåbninger til, at en aftale mellem de praktiserende læger og regionen ville kunne bane vej for de nødvendige forbedringer af ordningen, som i hele sin levetid har været skældt ud for de meget lange ventetider. Den seneste opgørelse viser således, at kun 34 pct. af opkaldene i april blev besvaret indenfor de tre minutter mod 43 pct. i gennemsnit i månederne i 2014.

Forhandlingerne brød imidlertid sammen forleden, fordi der ikke kunne opnås enighed om, hvor meget de praktiserende læger skulle fylde i ordningen, og hvor meget indflydelse de skulle have på driften af 1813.

Men nu viser det sig også, at regionen måske heller ikke har haft et påtrængende behov for at få tilknyttet et stort antal praktiserende læger. Ifølge et nyt notat fra administrationen til politikerne i regionen ligger antallet af ansatte sygeplejersker nemlig 30 pct. under det, der er behov for i fremmødeplanerne, hvorimod der kun er brug for flere læger til at bidrage i perioder med spidsbelastning og ekstraordinært mange opkald.

»Hvis der kunne ansættes det normerede antal sygeplejersker suppleret med timelønnede sygeplejersker, ville behovet for ansættelse af flere læger være minimalt i forhold til den daglige bemanding,« hedder det i notatet, der derfor konkluderer, at »rekruttering og fastholdelse af sygeplejersker er forudsætningen for forbedring af svartiderne«.

Fra politisk hold åbnes der derfor nu for, at man godt kan acceptere, at der kan være en ventetid for patienterne på fem-seks minutter, før hovedparten af opkaldene er besvaret. Inde i billedet er også en bedre løn for at arbejde på skæve tidspunkter samt mulighed for dele-stillinger, så sygeplejerskerne noget af tiden arbejder på 1813 og i den resterende tid f.eks. er på en hospitalsafdeling.

»Der må puttes flere penge i lønmodellen for at sikre den fornødne rekruttering. Det er også en god idé at se på de politiske servicemål. Det presser arbejdsmiljøet, hvis der kun er fokus på, hvor hurtigt det går, og ikke på kvaliteten,« siger formand for sygeplejerskerne i Region Hovedstaden Vibeke Westh.