Giv vragede vacciner en ny chance, bad regeringen pludselig om: »Det er et politisk pres«

Regeringen vil have Sundhedsstyrelsen til at revurdere dens beslutning om at droppe vaccinerne fra Johnson & Johnson og AstraZeneca. En svækkelse af sundhedsmyndighedernes autoritet, mener lægeformand. Socialdemokratiets sundhedsordfører afviser kritikken.

 
Practio tilbyder AstraZeneca og Johnson & Johnson-vacciner. De tager imod de første borgere der skal vaccineres i DGI-byen i København. Video: Linda Kastrup. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Regeringen presser Sundhedsstyrelsen og risikerer at svække styrelsens autoritet, når den beder om at få revurderet beslutningen om at benytte vaccinerne fra Johnson & Johnson og AstraZeneca.

Den vurdering finder nemlig sted løbende – og helt uden politisk indblanding.

Så klar er meldingen fra Anders Beich, læge og formand for Dansk Selskab for Almen Medicin, efter at regeringen mandag orienterede Folketingets partier om, at den har bedt Sundhedsstyrelsen om at genoverveje, hvorvidt de skrottede vacciner alligevel kan tages i brug.

Anmodningen er en konsekvens af, at vaccinationsprogrammet herhjemme igen er blevet forsinket. Denne gang med to uger, og det betyder, at de sidste danskere nu først vil være færdigvaccinerede i september. Årsagen til forsinkelsen er, at Danmark i den kommende tid modtager færre Moderna-vacciner end forventet.

»Set i det lys beder vi vores sundhedsmyndigheder om at revurdere vurderingen om at tage AstraZeneca og Johnson & Johnson ud af vaccinationsprogrammet,« siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S) til DR og fremhæver, at der samtidig er flere data til rådighed om Johnson & Johnson-vaccinen.

Begge vacciner blev fjernet fra det generelle vaccinationsprogram i Danmark efter mistanke om sjældne, men alvorlige bivirkninger i form af blodpropper.

Men ifølge Anders Beich presser regeringen Sundhedsstyrelsen, når den offentligt beder styrelsen om at genoverveje en fagligt funderet beslutning, fordi man politisk har travlt og synes, at det kunne være rart at få befolkningen færdigvaccineret.

»Man beder Sundhedsstyrelsen om at gøre noget, som den gør løbende, så det er et politisk pres, man nu lægger på Sundhedsstyrelsen. For selvfølgelig vurderer Sundhedsstyrelsen hele tiden, hvad der er af indberetninger fra andre lande, og den har jo ikke sagt, at de to pågældende vacciner er ude af programmet til evig tid. Tværtimod har Søren Brostrøm sagt, at vi sagtens kan stå i en situation, hvor vi kommer til at lave en ny vurdering,« siger Anders Beich.

Han oplever, at der er et skred i gang, hvor politikerne risikerer at svække sundhedsmyndighedernes autoritet uden grund.

»Politisk må man beslutte, hvor meget man vil lytte til sundhedsfagligheden. Jeg synes, at det skrider. Først havde vi cannabissagen, hvor man trumfede de sundhedsfaglige indstillinger, og for nylig har forlænget ordningen mod givet råd, og senest har vi haft sagen om et vaccine-frivillighedsspor. Det udhuler troen på, at sundhedsfaglighed og sundhedsmyndighed betyder noget,« siger Anders Beich:

»Politikerne skal sætte rammen for samfundet og træffe nogle beslutninger, men hvis de holder op med at lytte til sundhedsmyndighederne, får vi altså et problem. Så skifter vi fra et sundhedsvæsen til et sundhedsmarked.«

Danmark er i en situation, hvor smittetrykket er relativt lavt, og landets sårbare borgere er blevet vaccineret, hvorfor vi kan holde fast i et forsigtighedsprincip, når det kommer til vaccinerne fra Johnson & Johnson og AstraZeneca, mener Anders Beich:

»I Danmark har vi chancen for at gå med livrem og seler og sikre, at ligningen mellem nytte og skade i forhold til vaccinen går op. Og der skal rigtig mange smittede unge mennesker til at producere ét alvorligt tilfælde af covidsygdom, og det er trods alt de 25-39-årige, der kommer til at vente til september.«

Afviser kritik

Berlingske har bedt Rasmus Langhoff, Socialdemokratiets sundhedsordfører, om at forholde sig til kritikken fra Anders Beich. Ordføreren mener, at diskussionen om, at regeringen udsætter sundhedsmyndighederne for et politisk pres, er grundlæggende forkert.

»Det er relevant at genoverveje vaccinerne, fordi forsinkelsen af Moderna-vaccinen kommer til at udskyde hele vaccinationsplanen. Det ser jeg ikke noget politisk pres i. Det er sådan set bare en erkendelse af, at virkeligheden er en anden end dengang, hvor man besluttede at fjerne vaccinerne fra vaccinationsprogrammet.«

Men Anders Beich peger på, at sundhedsmyndighederne hele tiden vurderer, om det giver mening at reintroducere vaccinerne. Hvorfor er der behov for, at regeringen skal anmode sundhedsmyndighederne om at gøre det?

»Jeg synes, at det giver rigtig god mening at bede sundhedsmyndighederne om det, efter at situationen har ændret sig markant. Jeg ser ikke nogen grund til, at vi læner os tilbage med armene over kors, hvis vi ønsker beslutningen vurderet igen ud fra den nye virkelighed.«

Sundhedsstyrelsen har tidligere oplyst til Berlingske, at smitten i samfundet skal stige markant, før det giver mening at reintroducere disse vacciner. Smittesituationen har dog ikke ændret sig i samfundet, og heller ikke på hospitalerne oplever man et større pres. Hvordan kan du sige, at situationen har ændret sig markant?

»Leverancerne af Moderna er forsinket, og det kommer til at skubbe hele vaccinationsplanen. På den måde mener jeg, at situationen har ændret sig,« siger Rasmus Langhoff, der dog understreger, at det i sidste ende er Sundhedsstyrelsen, som skal foretage vurderingen.