Giv dig selv lov at være bagud

Lad være at arbejde over de første dage.

Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Lund Pedersen

Er det hårdt at komme i gang? Efterårsferien er slut, og det kan være en udfordring at sparke sig selv op på det hurtige hverdags-niveau igen. Selv om det kun er en enkel uge, kræver det en mindre omstilling både mentalt og fysisk. Men tag det roligt de første par dage efter ferien, og kom i gang på den stille måde. Sådan lyder ét råd fra stresseksperten, Alexander Kjerulf.

Når du kommer tilbage fra ferie, er du næsten per definition bagud. Start med de nemme opgaver og lad de sværeste og mest komplekse ligge de første dage lige efter ferien. Når du er oppe i omdrejninger igen, kan du tage fat på de mere krævende.

Det kan være fristende at at starte efter ferien med et par ekstra lange arbejdsdage for at indhente, hvad du er kommet bagud med. Lad være med det! Hold helt almindelig arbejdsdage lige efter ferien.

Og sig til, hvis du har brug for hjælp. Det er vigtigt, du mærker efter, om der er noget, du skal bruge, og at du klart melder ud, hvis nogle opgaver er blevet kritiske efter ferien.

- Opgaverne er IKKE dit ansvar alene, men det er det dit ansvar at melde klart ud, hvis der er noget, du har brug for, lyder et råd fra Alexander Kjerulf, der er stifter af Projekt Arbejdsglæde og forfatter til bogen: "Happy hour fra 8 til 16 - styrk arbejdsglæden og forkæl bundlinjen."