Gidselsager trækker ud... og ud

Beskyttelsen fra krigsskibe og vagtværn har gjort det markant sværere for pirater at kapre skibe ud for Somalias kyst. Den negative effekt er, at de eksisterende gidsler holdes fanget i længere og længere tid.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

For få år siden kørte gidseltagningerne ud for Somalias kyst nærmest på samlebånd. Kapringerne var hyppige, forhandlingerne relativt kortvarige og løsladelsen af gidslerne skete som regel efter nogle få måneder.

Med 838 dage er gidseltagningen af de danske søfolk, som blev frigivet tirsdag, den absolut længste med danske gidsler - men langtfra den længste samlet set.

Men den slags sammenligninger med tidligere sager kan slet ikke lade sig gøre, fastslår Hans Tino Hansen, adm. direktør i Risk Intelligence, der er et rådgivningsfirma med speciale i blandt andet pirateri.

Over de seneste tre-fire år er gidseltagningernes varighed nemlig kun blevet længere - fra knap 3 måneder i snit i 2008 til 18 måneder i 2013, viser Risk Intelligences opgørelser.

»Når gidselsagerne trækker ud, er det er i virkeligheden et resultat af vores egen succes. Det internationale samfund har sendt en masse krigsskibe, som effektivt jager piraterne, til Somalia. Handelsskibene har fået bedre sikring og flere vagtfolk, og alt i alt er det blevet markant sværere at kapre skibe og tage nye gidsler. Det presser piraterne til at beholde deres nuværende gidsler længere for at maksimere udbyttet,« opsummerer Hans Tino Hansen.

Hård kritik af Ekstra Bladets rolle

Nyheden om at de to danske og fire filippinske gidsler var blevet frigivet kom hen på eftermiddagen tirsdag. Forud var gået en mere end 300 dage lang kampagne i Ekstra Bladet, som havde til formål at lægge pres på rederiet Shipcraft for at få gidslerne løsladt. Dækningen blev indledt i sommeren 2012, da Ekstra Bladet hørte, at forhandlingerne mellem rederiet og piraterne var brudt sammen.

Udenrigspolitisk Nævn i Folketinget blev allerede for nogen tid siden orienteret om, at der var blevet sat skub i sagen, og at en frigivelse kunne være på vej. Samtlige medlemmer af nævnet, som Berlingske har talt med onsdag, kritiserer Ekstra Bladets massive dækning af sagen og anklager den for at være skyld i, at forhandlingerne er trukket ud.

Formand for Udenrigspolitisk Nævn, Jeppe Kofod (S), mener, at Ekstra Bladet har skabt en myte om, at myndighederne ikke gjorde noget for at få gidslerne fri:

»Vi har fulgt gidselsagen meget tæt, og vi har gjort, hvad vi kunne fra sidelinjen. For os har det været vigtigt at sikre mindst mulig omtale af sagen, da det kunne forlænge fangenskabet og forhøje løsesummen,« siger Jeppe Kofod, som forventer, at sagen i den kommende tid vil blive analyseret nøje.

Tidligere udenrigsminister Lene Espersen (K) fortæller, at der af hensyn til gidslerne var enighed i nævnet om ikke at udtale sig om sagen.

»Vi ved, at pirater følger mediedækningen af gidselsager tæt. De bruger den som løftestang, hvis politikere udtaler sig om forhandlingerne,« siger Lene Espersen og nævner en gidselsag fra Storbritannien, hvor piraterne fik nys om, at velmenende privatpersoner havde arrangeret en indsamling til løsesummen og brugte det i forhandlingerne.

»Helt tilbage fra min tid som udenrigsminister har det været klar praksis at bede pressen om at udvise tilbageholdenhed i gidselsager. Det har alle medier accepteret i denne sag undtagen Ekstra Bladet,« siger Lene Espersen.

»Vi har passet vores arbejde«

Ekstra Bladets chefredaktør, Poul Madsen, finder politikernes beskyldninger fuldstændig udokumenterede:

»Jeg tror ikke på, at vi på nogen måde har været med til forhale frigivelsen,« siger han.

»Grunden, til at vi gik ind i sagen, var, at der ingenting var sket i 536 dage. Hvis teorien om, at tavshed kan få gidslerne hjem, er rigtig, var de jo kommet hjem for længst på det tidspunkt. Der manglede opmærksomhed og pres på ikke mindst rederiet Shipcraft, og det pres havde politikerne ikke lagt tilstrækkeligt,« siger Poul Madsen.

Men dine kritikere henviser til udenlandske erfaringer fra tidligere gidselforhandlinger og til de løbende orienteringer, de har fået fra Shipcraft og Udenrigsministeriet. Og til vurderinger fra eksperter, der ved noget om pirateri ...

»Ja, og det er en af de sange, der bliver sunget. Man kan også synge en anden sang, som vi knytter os til: Nemlig at den Internationale Maritime Organisation (IMO), som har et særligt departement for pirateri, har sagt, at når gidsler kommer ud over den første periode i fangenskab, så ender deres gidseltagning med at trække uendeligt langt ud. Gidslerne bliver glemt, og hvis ikke der bliver lagt et offentligt pres på rederiet, så forhaler det processen,« siger Poul Madsen.

Du siger, at der ikke er dokumentation for, at I har været med til at trække forhandlingerne i langdrag. Men har du omvendt dokumentation for, at I ikke har?

»Nej. Det kan jeg ikke dokumentere. Men ligesom politikerne nu slår mig oven i hovedet og siger, at de har oplysninger om, at vi har forhalet processen, så har vi oplysninger om, at netop fordi vi gik ind i sagen, så skete der noget.«

Kan man forestille sig, at sandheden er et sted i midten: At I har forhalet processen i begyndelsen, men været en drivende faktor for at forhandlingerne er blevet afsluttet her til sidst?

»Ja, jeg kan ikke udelukke noget. Jeg kan ikke sige, at det har vi ikke overhovedet. Jeg kan kun sige, at det vi har forsøgt på, det er at passe vores arbejde som journalister.«