Gidselrederi tager til genmæle

Efter at seks søfolk fra det danske rederi Shipcraft sad som gidsler i Somalia i 838 dage, anklager rederiet fagforbundet Søfartens Ledere, Rederiforeningen og medierne for, at sagen fik lov at køre af sporet.

Kritikken af Shipcraft var massiv, da sagen om seks af rederiets søfolk, som var gidsler hos somaliske pirater, for alvor begyndte at trække ud. Her er det Ekstra Bladets chefredaktør, Poul Madsen, som viser sin sympati med gidslerne under en demonstration i januar 2013. I dagens kronik skyder Shipcraft tilbage mod såvel Ekstra Bladet som en række af de øvrige kritikere. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Slagsmålet om ansvaret i nyere tids absolut længste gidseldrama fortsætter.

I foråret 2013 blev de to danske søfolk, Eddy Lopez og Søren Lyngbjørn, samt deres fire filippinske kolleger, frigivet efter 838 dage som gidsler hos somaliske pirater. Betalt fri af deres arbejdsgiver, rederiet Shipcraft, med en løsesum på 6,9 mio. dollar.

Lige siden har debatten om ansvaret for deres skæbne raset, og Shipcraft har fået hård kritik. Blandt andet har Rederiforeningen ekskluderet det lille danske rederi på baggrund af sagen.

I sidste uge besluttede Nordsjællands Politi at droppe en politisag mod Shipcraft for at lade de seks søfolk i stikken, og nu retter rederiets direktør, Claus Bech, en række voldsomme angreb mod flere af de andre involverede i sagen.

Han anklager i en kronik i tirsdagens Berlingske forbundet Søfartens Ledere og Rederiforeningen for at have forlænget gidslernes ophold i Somalia. Ekstra Bladet, der i sommeren 2012 lancerede kampagnen »Skal Eddy og Søren rådne op i Somalia?« og Ritzau-journalist Eva Damsgård, der har udgivet bogen »Det beskidte spil« om forløbet, får også hårde ord med på vejen af rederi-direktøren:

»Når der nu efterfølgende skal gøres status, er det uden sidestykke gidslerne og deres pårørende, der har betalt den største pris i piratsagen. Shipcraft har også betalt i en mindre hård valuta, nemlig dollar, men derudover også i ry og omdømme som følge af politianmeldelse, eksklusion og Ekstra Bladets hetz mod rederiet,« skriver Claus Bech og tilføjer:

»I modsætning hertil har piraterne, Ekstra Bladet (avissalg) og Eva Damsgård (bogsalg) tjent penge på sagen. Søfartens Ledere har profileret sig selv over for eksisterende og potentielle medlemmer. Rederiforeningens motiv er stadig ukendt og uforståeligt. Men ens for alle udenforstående aktører er det, at de har haft interesser, der rækker ud over hensynet til søfolkene, og alle gode intentioner til trods endte deres indblanding med at vanskeliggøre forhandlingssituationen og at forhøje løsesumskravet med en forlængelse af kidnapningsperioden til følge.«

Useriøst og selvretfærdigt

I december 2013 fik Ekstra Bladet historisk hård kritik i Pressenævnet og måtte rydde både forside og spiseseddel for at beklage avisens dækning af sagen. Chefredaktør Poul Madsen giver her ikke meget for kronikken fra Claus Bech:

»Den indeholder intet nyt udover Claus Bechs håbløse forsøg på at give alle andre end ham selv og Shipcraft skylden for den rekordlange gidselsag. Et sådant selvretfærdigt forsøg på at hvidvaske sig selv er for useriøst. Oplysningerne om Ekstra Bladet er forvanskede og forkerte. Du kan hilse Claus Bech og sige, at jeg gerne stiller op til en debat med ham på TV. Han kan selv vælge tid og sted,« skriver Poul Madsen i en e-mail til Berlingske. På nyhedsbureauet Ritzau understreger Eva Damsgård, at det var forlaget Lindhardt og Ringhof, der bad hende skrive bogen om nyere tids længste gidselsag.

»Dens indhold bygger på skriftlig dokumentation. Mine artikler fra 29. og 30. juni 2011 er der også detaljeret redegjort for i bogen. De havde den effekt, at Shipcrafts brancheorganisation, Rederiforeningen af 2010, blev klar over, at Shipcraft skjulte oplysninger for dem, selv om foreningen var inddraget som en slags samarbejdspartner for at få gidslerne hjem,« siger Eva Damsgård.

Uforståeligt lang tid

I hendes bog dokumenteres det, at Shipcraft først et år og syv måneder inde i forløbet giver et reelt tilsagn over for Udenrigsministeriets følgegruppe om, at rederiet vil betale en løsesum.

Netop det forhold fremhæves af Søfartens Ledere i deres reaktion på kronikken fra Claus Bech:

»Hvorfor tog det rederiet omkring et år og syv måneder at bringe sig selv i en situation, hvor man havde samlet penge nok sammen, til at man kunne påbegynde forhandlingerne? Det er dokumenteret i selskabets årsregnskaber, at ejerne havde trukket betydeligt større beløb end seks mio. dollar ud af selskabet i profit. Hvorfor tog det så lang tid at garantere en løsesum,« spørger direktør Fritz Ganzhorn fra Søfartens Ledere.

Ud over den krasse kritik i dagens kronik har Shipcraft også luftet muligheden for at anlægge en injuriesag mod Søfartens Ledere, der varetager interesserne for Eddy Lopez og Søren Lyngbjørn.

Rederiforeningen har ikke ønsket at kommentere kronikken.