Ghettoproblemer kræver lokale løsninger

I ghettoerne mener man, at udviklingen går den rigtige vej, men hvis integrationsproblemet skal til livs, kræver det en større indsats på beboernes præmisser.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Opførelse af pigtrådshegn, stenkast mod politibiler og selvjustits hævet over landets love. Det er den virkelighed, som præger mange danskeres opfattelse af nogle af landets hårdest ramte sociale bebyggelser - ghettoerne, som de så populært bliver kaldt. Men lytter man til boligforeningerne, er det en virkelighed med flere nuancer.

»Jeg synes, at det billede som medierne giver af Gellerupparken er meget overdrevet. Der er perioder, hvor der er bander, som laver ballade, men generelt mener jeg, at det er gået den rigtige vej de sidste fire til fem år,« forklarer bestyrelsesformand i Gellerupparken, Helle Hansen. Optimismen deles af adskillige boligforeninger, som Berlingske Tidende har talt med, heriblandt Vollsmose:

»De mange initiativer, som vi har søsat, har helt sikkert hjulpet. Vi har mærket en betydelig fremgang de sidste fem til syv år,« forklarer Henning Kirk Christensen, direktør i boligforeningen Højstrup, som administrerer en stor del af boligerne i Vollsmose. Han understreger dog, at de lyse udsigter hurtigt kan blive til tordenvejr:

»Mine erfaringer fortæller mig, at det hurtigt kan vende. Det er hårdt arbejde, og det kræver en vedholdende indsats i fremtiden, hvis udviklingen skal fortsætte. Det er ikke noget, som kommer af sig selv,« forklarer Henning Kirk Christensen og understreger:

»Opgaven er ikke løst endnu. Der vil gå en årrække for vi for alvor er kommet ghettoproblemerne til livs.«

En holdning som han deler med Jørgen Nue Møller, som har stået i spidsen for regeringens ghettoudvalg:

»Det er en hårfin ballance, og selvom det går godt nu, kan det hurtigt vende,« siger han og påpeger, at målet langt fra er nået: »Jeg mener ikke, at der er sket den udvikling i integrationen, som der burde.«

De lokale kræfter

Erfaringer i boligforeningerne viser, at hvis man skal lave vedvarende forbedringer er det vigtigt, at det sker på beboernes præmisser. Det nytter ikke at trække det ned over hovederne på dem.

»Der, hvor vi oplever de bedste resultater, er de tiltag, som sker på de lokales eget initiativ. Og hvis der virkelig skal laves ændringer, som holder ved, kræver det et samarbejde mellem foreninger og diverse netværk, og gerne kommunen,« siger Helle Hansen.

Henning Kirk Christensen er helt enig: »Det kræver jo engagement fra de lokale. Ellers vil det aldrig lykkes.«

Han efterlyser samtidig en større fleksibilitet i de midler, som stilles til rådighed:

»Problemet er, at mange af de penge, man kan søge, er øremærket til et bestemt formål. Så hvis man ikke kan finde pengene til et projekt, man gerne vil gennemføre, må projektet tilpasses de midler, som er til rådighed. Det giver langt fra et optimalt resultat.«

Vedvarende indsats

Helle Hansen mener, at de mange tiltag har haft en afgørende betydning, men er kritisk over for de mere kortsigtede projekter:

»De virker, mens det står på, men når projektet og dermed også pengene stopper, så vender situationen tilbage.«

Projektleder i »Fra Hærværk til Netværk« i boligselskabet Lejerbo, Anna Møller, arbejder til daglig med projekter, som skal forbedre forholdene i socialt belastede områder i København. Typisk laver de en målrettet indsats i et bestemt område og rykker derefter videre til et nyt område:

»Det går rigtig godt, når vi er i gang, men nogle steder går det lidt i sig selv igen. Det virker som om, at det kræver en person og med et godt samarbejde med kommunen, for at man kan holde liv i projektets gode tiltag.«