Ghettopakken vil tage børnechecken fra børn med for højt skolefravær – knap tre ud af fire af børnene er af dansk oprindelse

Næsten 70 procent af børn med for højt ulovligt skolefravær kommer fra etnisk danske familier. De står til at miste børnechecken, hvis ghettopakken gennemføres. »Symbolpolitik af værste skuffe,« lyder det fra Skolelederforeningens formand.

69 procent af de børn, der i dag har over 15 procent ulovligt fravær i folkeskolen, har dansk oprindelse. Og dermed står de også for skud, hvis fraværsreglen, hvor der trækkes i børnechecken, indføres. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sarah Christine Nørgaard/Ritzau Scanpix

Med den såkaldte ghettoplan, som den fungerende regering indførte med opbakning fra Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, er det også planen, at kommunen skal underrettes, hvis børn har et for højt ulovligt fravær i folkeskolen. Dernæst skal familien fratages børnechecken det efterfølgende kvartal i et forsøg på at få børnene til at gå mere i skole.

Men af de godt 5.000 folkeskoleelever, der ifølge Undervisningsministeriet i dag har et ulovligt fravær på mere end 15 procent af skoletiden, er 69 procent af dem af etnisk dansk oprindelse, mens der kun er tale om 31 procent børn, der enten er indvandrere eller efterkommere. Det skriver Fagbladet Folkeskolen.

Ifølge formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal er der tale om »symbolpolitik af værste skuffe«.

»Man rammer fuldstændig ved siden af det, man forsøger at ramme. Regeringen mente blandt andet, at det var opdragelsesture til muslimske lande, der var det store problem ved højt ulovligt fravær. Tallene viser bare, at det kommer til at gå ud over sårbare familier, uanset hvilken farve hud de har,« siger Claus Hjortdal til Berlingske.

Ghettoplanen blev indført for at gøre op med de parallelsamfund, der er opstået i visse boligområder, og er specifikt rettet mod familier af anden etnisk herkomst. Det var også de familier, daværende undervisningsminister Merete Riisager hæftede sig ved, da delaftalen om ulovligt skolefravær blev præsenteret.

»Vi har desværre pakket migrantfamilier ind i vat, hvilket er gået ud over børnene. Det er forældrenes ansvar, at børnene kommer i skole. Det her er et klart signal til de forældre, der kommer og bosætter sig i Danmark,« lød det fra undervisningsministeren om ghettoaftalen i maj 2018.

»Vi bliver nødt til at tro på forældrene«

Fagbladet Folkeskolen har spurgt 17 skoleledere på skoler, hvor mindst 30 procent af eleverne kommer fra udsatte boligområder, hvad der kan være med til at nedbringe elevernes høje fravær.

Her peger skolelederne på, at et tæt samarbejde med forældrene er altafgørende, og ifølge Claus Hjortdal er det rigtig svært for skolerne både at være en samarbejdende organisation og samtidig skulle agere dommere over, om børnenes fraværsårsager er lovlige.

»Vi bliver nødt til at tro på, når forældrene siger, at Bertram er syg, eller når de siger, at Mohammed er syg. Vi kan ikke gå ind i hjemmet og se, om et barn er i Iran eller ligger hjemme i sengen. Det kan kommunens socialrådgivere til gengæld, når der er grundlag for en underretning. De kan også fratage børnepenge, men det gør de meget sjældent, fordi man efter mange år har konstateret, at det ikke virker. Nu tror man så, at skoleinspektøren, der ikke kan gå ind i hjemmet, der ikke kan kontrollere noget som helst, kan straffe, og så hjælper det. Det er et klasseeksempel på dårlig lovgivning,« siger Claus Hjortdal.

Står det til Venstre, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, skal loven dog stadig gennemføres, mens de Radikale, SF og Enhedslisten presser på for at få Socialdemokratiet til at afskaffe loven.

Det er endnu usikkert, hvornår og om den økonomiske sanktion træder i kraft. Det er nemlig op til en ny minister at sætte ikrafttrædelsen af loven i gang, hvis der stadig er flertal for ghettopakken, når en ny regering er dannet.