Gentofte har succes med at lære treårige engelsk

Gentofte kommune indfører en time ugentlig engelsk i børnehaverne. Et toårigt forsøg viser, at børnene elsker det og bliver bedre til både engelsk og dansk. Tidlig engelsk åbner verden for dygtige børn og kan også udjævne sociale forskelle.

Børnene i børnehaven Lykkesholm er de seneste to år blevet undervist i engelsk. Erfaringerne fra projektet er så gode, at alle børn i Gentofte Kommune fremover skal lære det vigtige fremmedsprog alle-rede, fra de er tre år gamle. »Vi lever i en globaliseret verden, og vil ruste børnene til den så tidligt og effektivt som muligt,« siger Pia Nyring (K), rektor på Øregaard Gymnasium og formand for børne- og skoleudvalget i Gentofte Kommune. Foto: Erik Refner? Fold sammen
Læs mere

Danske seks-syvårige børn med nye skole­tasker mødte i august op til en ny virkelighed: Engelsk stod allerede fra første klasse på skoleskemaet. Gentofte Kommune går nu skridtet videre og slipper engelsk løs på børnene endnu tidligere: I børnehaven.

I børnehaven Lykkesholm, som vender ud til Gentofte Søs skinnende blågrønne vand, sidder otte-ti børn i en rundkreds. Pædagogen Louise Werther Berglund slår over i engelsk, bryder ud i sang.

»Head and Shoulders, Knees and Toes,« synger børnene med hende. Først forsigtigt. Så sætter de styrken og tempoet op. Ler. Skråler, mens håret flyver omkring deres ansigter.

Gentofte kommune søsatte i 2013 et innovationsprojekt for at skabe grundlaget for at indføre engelsk i børnehaver og SFOer for børn mellem tre og ni år. Resultaterne viser, at børnene ikke alene synes, at det er supersjovt at lære engelsk, og at en ny verden åbner sig for dem. At de lærer engelsk betyder også, at de bliver bedre til dansk.

En af de vigtigste erkendelser i projektet er, at sprog er dynamisk:

»Det stod meget klart for deltagerne, at sprog ikke udelukker, men underbygger hinanden,« siger Maria Neuman Larsen, lektor på professionshøjskolen UCC.

I slutningen af maj ophører projektet, hvor sprogeksperter fra UCC har undervist pædagoger og udviklet metoder sammen med dem. Engelsk bliver nu en realitet en time om ugen i børnehaver og SFOer i Gentofte.

Når børnene bliver stimuleret på engelsk, bliver deres generelle sprogindlæring styrket. De bliver altså også bedre til dansk.

»Der er plads til flere sprog i børns hjerner. Læring foregår på tværs af sprog. Når et begreb er indlært, klokken for eksempel, på ét sprog, hvad enten det er engelsk, tysk eller arabisk, så omsætter barnet det snildt til andre sprog. Det er en vigtig viden, som skal ud på daginstitutioner og skoler,« siger Maria Neuman Larsen.

Det er imidlertid ikke alle, der er lige begejstrede. Erik Sigsgaard, børneforsker og forfatter, mener ikke, at der ikke er belæg for at tro, at børn, der begynder med sprogundervisning tidligt, bliver bedre til engelsk:

»Det er en populær opfattelse. Men man kan lige så godt lære engelsk, når man er syv eller 11 år. Det meste af, hvad børn lærer, det lærer de, når de leger. Hvis de har en time engelsk om ugen, hvad er det så, der glider ud? Kommunerne bør sikre, at børn har rig mulighed for at lege,« siger han.

Børnene spiser på engelsk

I et hjørne af børnehaven Lykkesholm, der vender ud mod Gentofte Sø og et magnolia-træ med lyserøde knopper, er en seksårig dreng ved at bygge en borg. Drengen gør hviskende opmærksom på flere hemmelige faldlemme. Træder man på dem, falder man ned i havet, der er fyldt med hajer.

Det er tydeligt, at drengen har fantasi og er god til at fortælle. Han er også et af Lykkesholms »sprogbørn«, hvilket vil sige, at han har sprogvanskeligheder.

En anden vigtig erkendelse i innovationsprojektet bliver tydelig, da drengen begynder at synge sangen »The Wheels on the Bus« på engelsk.

»Jeg kan også tælle til ti på engelsk,« fortæller drengen, der har mørkt hår og brune øjne, glædesstrålende.

»And one plus two is three.«

Lykkesholm har 11 sprogbørn ud af 70 børnehavebørn, og parterne i projektet blev overraskede over, at de 11 lærte engelsk lige så godt som børnene uden sprogvanskeligheder. Sprogbørnene udstillede, at det at lære engelsk (eller et andet sprog) understøtter den almene sprogtilegnelse.

»Nogle børn havde nemmere ved at udtale lydene på engelsk. Andre havde ikke dårlige vaner med i det nye sprog,« fortæller Janne Krohn, leder af Lykkesholm Børnehave.

Det tiltrækker også børnene, at sprogindlæringen er baseret på lyst og leg.

»De synes, det er så sjovt. De elsker det,« siger Janne Krohn.

»At vi leger sproget ind i børnene betyder, at der ikke er et krav om, at man skal svare som i en engelsktime. De lærer sproget løbende og legende.«

Børnene er allerede bekendt med engelsk, som findes overalt i deres omgivelser i film, spil og musik. Børnehaven leger engelsk med børnene dagligt i 10-15-20 minutter. En vigtig ingrediens i metoden er, at den er forankret i børnenes hverdag: Børnene tager tøj på. På engelsk. Spiser, og taler om maden. På engelsk. De synger en sang om kroppen. På engelsk.

Socialt udjævnende

Ikke alle pædagoger var lige begejstrede for projektet til at begynde med.

»I starten synes nogle af pædagogerne, at det var grænseoverskridende,« fortæller Camilla Hribar-Parkhøi, som er pædagog i Lykkesholm.

»Folk synes, det var svært at finde på og tænkte: Er mit engelsk godt nok? Men det har slet ikke været noget problem. Og jeg er overrasket over, hvor åbne børn er over for engelsk. Det er så skønt med børn. De siger ja til det hele. Når vi synes, det er spændende og lærerigt, smitter det af på dem,« fortsætter hun.

Børnene er stolte over at kunne engelsk.

»Blå hedder blue på engelsk,« siger Sofie, der er klædt i en kjole med blå bund og rosa blomster.

Hun holder en hånd op med fem strittende fingre:

»I am five years old.«

Børnene føler, at det at kunne engelsk åbner deres verden. Og det er hele pointen med projektet:

»Vi ved, at niveauet for engelsk i vores generation ikke er godt nok til den næste,« siger Pia Nyring (K), rektor på Øregaard Gymnasium og formand for børne- og skoleudvalget i Gentofte Kommune.

»Vi lever i en globaliseret verden og vil ruste børnene til den så tidligt og effektivt som muligt. Det nye for os er, at der er så stor interesse for at lege sproget ind i børnene.«

 

Fra 1. juni bliver engelskindlæringen obligatorisk for børn mellem tre og ni år i Gentofte Kommune. Efter børnehaverne tager skoler og fritidsordninger over.

De gode erfaringer rejser spørgsmålet om, hvorvidt engelsk i børnehaver burde indføres på landsplan. Hertil svarer Stig Brostrøm, professor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet:

»Under forudsætning af at engelsk leges ind i børnene via sange, bevægelser og daglige situationer, er det en god idé. Men på landsplan er det vigtigt at have in mente, at der er meget stor forskel på danske børnehaver. Der er højkvalitet og lavkvalitet. Der er en skævvridning, som er helt urimelig. Den indebærer, at vi næppe skal indføre flere krav i de kommuner, hvor det står sløjt til.«

For børnehaveleder Janne Krohn fra Lykkesholm er det afgørende, at engelsk åbner en mangfoldighed for børnene.

»I hvert fald er der mange børnehaver, som måske kan inddrage nogle af principperne – uden det behøver koste en hel masse. For mig er det vigtigt, at engelsk i børnehaven socialt ligestiller børn. De børn, der ikke ser Disney Sjov på engelsk, men Al Jazeera, de får også mulighed for at lære basalt engelsk. Det stiller dem bedre i skolen, i livet.«