17 år efter at fåret Dolly blev født som det første klonede pattedyr, er det lykkedes at bruge samme metode til at danne et menneskeligt fosteranlæg. I princippet er vi dermed rykket et skridt nærmere klonbabyer. Samtidig er vi rykket nærmere muligheden for at dyrke væv af stamceller fra vores egne kroppe og kurere sygdomme som alzheimer, lammelse, parkinsons, blindhed, diabetes, knogleskørhed og hjertesvigt.

»Det er gennembrud, vi har ventet på, selvom vi slet ikke er i mål endnu,« siger professor i molekylær endokrinologi ved Syddansk Universitet Moustapha Kassem, som forsker i at bruge stamceller til behandling.

Kloningen af et menneskeligt fosteranlæg er udført i Oregon, USA. Forskere har taget kernen med arvemateriale ud af en hudcelle fra en otte måneder gammel baby med en medfødt sygdom og sat kernen ind i en doneret ægcelle, som var tømt for sit eget arvemateriale. Ægcellen med babyens hudcellekerne udviklede sig, som om den var blevet befrugtet. Den blev til et fosteranlæg bestående af embryonale stamceller, der udmærker sig ved at være »pluripotente«, dvs. de kan blive til alle slags væv i kroppen pånær kønsceller: Nerver, lever, hjerte, hud, muskler, brusk, knoglemarv, blod osv. Og det nye væv vil være af samme type som den hudcelle, kernen er taget fra.

»Det løser problemet med kompatibilitet, som kan opstå hvis man sender celler ind i kroppen, der ikke kommer fra patienten selv,« siger Moustapha Kassem.

Forskerne i Oregon har ikke dokumenteret, om stamcellerne er brugt til at behandle babyen, hvis sygdom heller ikke er oplyst. Formålet med deres forsøg er dog i sidste ende at skaffe embryonale stamceller til behandling – såkaldt »terapeutisk kloning« – som ikke skaber nye individer, men celler.

»Vi har ikke udviklet behandlingerne endnu, og vi er slet ikke i mål. Men vi er på vej til den regenerative medicin, hvor celler fra en patient tages ud og omprogrammeres, så de kan lægges tilbage i kroppen igen uden sygdommen.« siger professor Claus Yding Andersen, leder af reproduktionsbiologisk afdeling på Rigshospitalet.

Kloning er mulig

Det klonede fosteranlæg i Oregon ville ikke være levedygtigt, selvom det blev sat op i en livmoder på en rugemor, og det er strengt forbudt i alle lande at skabe menneskekloner. Men både kæledyr og landbrugsdyr klones i stor stil, især i udlandet. Professor i anatomi ved Københavns Universitet Poul Hyttel har i mange år forsket i at klone fosteranlæg på dyr med Dolly-metoden.

»Vi er nu ikke særligt interesserede i at lave kloner. Den store fordel er, at vi kan modificere generne i cellekernen, inden den sættes ind i ægget. Det betyder, at vi f.eks. kan lave grise med menneskelige sygdomsgener, så vi kan studere sygdommene i grisene. »

Regler for kloning

Kloning er ikke den eneste måde at skaffe de eftertragtede embryonale stamceller. De kan dyrkes fra befrugtede æg, embryoner, som bliver tilovers fra fertilitetsbehandling. Det må man gerne i Danmark, mens det til gengæld er forbudt at arbejde med at sætte cellekerner ind i ubefrugtede æg.

»Vi ved ikke nøjagtigt, hvordan ægcellen omprogrammerer cellekernen. Det er et interessant område for grundforskning, men vi ville kun kunne arbejde med det efter en lovændring,« siger professor Henrik Semb fra det danske stamcellecenter DanStem på Københavns Universitet. Semb kommer fra Universitetet i Lund i Sverige, hvor forskere godt må arbejde med ubefrugtede æg.

Siden Dolly blev skabt – og siden en koreansk forsker for ti år siden løj om at have klonet et menneskeligt fosteranlæg – har videnskaben udviklet en alternativ metode til at skaffe pluripotente stamceller, som ikke bruger de etisk problematiske kønsceller. Metoden, der sidste år udløste en Nobelpris, går ud på at manipulere generne i almindelige kropsceller, så de glemmer hvad de oprindeligt var og i stedet danner pluripotente stamceller. Det er samme trick, som ægcellen udfører på cellekernen med Dolly-metoden.

Stamceller bruges allerede

Ligesom embryonale stamceller kan disse »inducerede pluripotente stamceller« udvikle sig til alle celler i kroppen pånær kønsceller, og ligesom de dolly-klonede fosteranlæg er vævet helt identisk med væv fra det menneske, den oprindelige celle er taget fra. Inducerede pluripotente stamceller bruges allerede i udstrakt grad verden over til at studere sygdomme i laboratoriet, fordi man kan dyrke de syge celler og udsætte dem for eksperimenter, som ikke kan lade sig gøre så længe cellerne er inde i kroppen. De inducerede stamceller er dog ikke helt på højde med rigtige embryonale stamceller.

»Vi er stadig ikke så gode som ægcellen til at rense arvematerialet for alle gamle beskeder. Det har vist sig at være ganske vanskeligt at bringe kropscellerne tilbage til samme stadie som i embryonet,« siger Claus Yding Andersen, der arbejder med både de inducerede pluripotente stamceller og med de embryonale stamceller – og som også gerne ville arbejde med de Dolly-klonede, hvis han måtte.