Generthed bremser karrieren

Hver tredje i den vestlige verden er plaget af generthed - og det kan ramme den enkeltes økonomi.

Det er blevet sværere at være genert i Danmark. En plage som hvert tredje menneske i den vestlige verden selv mener at være ramt af. Et hårdere samfundsklima betyder, at det alle må acceptere at være i fokus. Vælger den generte at se bort fra det, kan det koste forfremmelser på jobbet, lønkroner i kassen og resultere i en beskeden omgangskreds.

»Samfundet stiller nu flere krav til, at man skal være socialt kompetent og have sociale færdigheder. Man stilles oftere i situationer, hvor man skal optræde blandt andre mennesker,« siger docent i psykologi fra Uppsala Universitet, Tomas Furmark, der står bag undersøgelser. Den viser, at op mod 15 procent er så generte, at det betegnes som en social fobi.

»I det gamle bondesamfund kunne man godt få en god position i samfundet, selvom man var genert eller havde en social fobi. Det er helt anderledes i dagens hårde og komplekse samfund,« siger han og forklarer, hvordan genertheden kan påvirke karrieren.

»Generte har svært ved at komme til deres ret, og de takker ofte nej til positioner i arbejdslivet, der stiller krav til, at de skal træde frem. Dermed rammer det folks økonomi,« siger Tomas Furmark.

Han bakkes op af psykolog og specialist i kognitiv psykoterapi fra Sankt Hans Hospital, Irene Oestrich. Hun mener at grænserne for, hvad man gør og taler om offentligt har rykket sig kraftigt de seneste ti år.

»De grundlæggende leveregler har ændret sig så meget, at det er meget sværere at have et privatliv. I så fald skal man trække sig totalt tilbage. Folk synes, det er kedeligt at være til et middagsselskab, hvis man ikke taler om nogle intime detaljer,« siger hun og peger på, at det blandt andet er tidligere tabuiserede emner som sexuallivet og kærlighedslivet, det forventes, at folk ytrer sig om.MagasinSøndag side 16-17