Generation Y vil arbejde hårdt. Meget hårdt. Men vil selv bestemme hvor og hvornår

En krævende global generation har indtaget arbejdsmarkedet. Generation Y er født under en krise, men opvokset med betydelig frihed i hjemmet.

WASHINGTON: Væn dig til det. Generation Y er på vej til at sætte sig på de større stillinger i samfundet. Ganske vist stadig sammen med nogle af de generationer, der er født før dem.

Men ligesom Generation X og Babyboomerne version I og II stiller de høje krav til deres arbejdsliv. Kært barn mange navne og lad os derfor indledningsvist repetere, hvad bogstaverne egentligt står for.

Generation Y er født mellem 1977 og 1994. Generation X er født mellem 1966 og 1976, Babyboomerne I mellem 1946 og 1954 og Babyboomerne II er født mellem 1955 og 1966. Hver generation er født med en række forventninger ud fra den tid, man er født i.

Nu er generation Y på vej. De er mellem 21 og 37 år, og der er selvfølgelig som med alle disse generationer et enormt spring mellem de yngste og de ældste. Virkeligheden kan være fundamentalt anderledes. Også hvor de er født. Men fælles for dem er, at de kom til verden i en periode med en af de hurtigste teknologiske udviklinger i menneskehedens historie.

Det har de amerikanske Y'ere tænkt sig at udnytte. For Generation Y vil – ifølge en række amerikanske undersøgelser – arbejde hårdt. Meget hårdt.

Men de vil samtidig selv bestemme, hvornår de møder på arbejde, og hvor de i øvrigt arbejder fra – hjemme eller på en arbejdsplads. Eller for den sags skyld i en anden del af landet. Intet er umuligt for Generation Y.

Problemet er, at de enten har en Babyboomer eller en person fra Generation X som chefer, Og de er ikke sådan at bide skeer med. De to generationer af chefer vil stadig helst se, at Yerne møder på deres arbejde, så de hele tiden kan måle produktiviteten. Så kan det ikke gå, at Yerne befinder sig i en anden del af verden og arbejder to timer hist og to timer pist, selv om ingen betvivler generationens ambitioner.

Men er det i virkeligheden ikke en ny generations evige problem – at finde en ny måde at sammensætte sit liv på i en vekselvirkning mellem arbejde og fritid?

Hver generation har haft sine opgør. De mest kendte har været Babyboomerne, også kendt som Woodstock-generationen i USA.

Mindre kærligt bliver denne generation også kaldt for »græshopperne«, fordi efterfølgende generationer mener, at netop denne gruppe »åd« de bedste job og til en vis grad stadig skummer fløden og sidder på magten. Født efter Anden Verdenskrig red denne generation i USA og i den vestlige del af verden med på en velstandsbølge, der aldrig tidligere er set i historien.

Men Generation Y er født i en helt anden virkelighed, der forandrer sig hurtigere og hurtigere. De ældste af dem kan allerede huske to økonomiske tilbageslag – dot.com-bølgen i slutningen af 1990erne, der endte med en nedtur i 2000 samt finanskrisen, der langsomt udviklede sig i 2007-2008. Men det har ikke fået denne generation i USA til at se sortere på tilværelsen. Snarere tværtimod.

»En stor del af dem tror på, at de vil få et bedre liv end deres forældre, selv om alle økonomer maner til forsigtighed i den retning. De er optimister, og de er ambitiøse, og de vil noget med deres tilværelse. Men de vil også leve livet,« hedder det i en rapport fra Ernst & Young.

Det kan virke besynderligt, at denne generation er så optimistisk, som det ser ud til, især fordi de af bekymrede økonomer konstant bliver bombarderet med dystre prognoser om middelklassens fremtid i USA, og fordi arbejdspladserne flytter til udlandet. Men det kan blandt andet forklares med, at denne generation også har en plan B. De etablerer noget for sig selv, hvis ikke de finder en arbejdsgiver, der kan give dem det, de ønsker.

»Også fordi det er den bedst uddannede generation nogensinde, og nogle af dem har flere akademiske grader. Men det betyder så omvendt også, at det er den mest forgældede generation nogensinde, fordi de i USA har taget store lån for at gennemføre de meget dyre uddannelser,« hedder det i rapporten fra Ernst & Young.

Generationen er også den første, der for alvor tror på, at de vil være i stand til at skabe netop den livsstil, de ønsker i fremtiden. Ikke mindre end 72 procent svarer ja til det spørgsmål. Men en af årsagerne er, at netop denne generation er båret frem af forældre med stor optimisme for fremtiden på trods af tilbageslag undervejs.

»Husk på, at de ofte har de sene Babyboomere som forældre. De, som var unge i 1970erne og i begyndelsen af 1980erne, hvor næsten alt kunne lade sig gøre. Denne optimisme har i høj grad smittet af på disse unge,« siger John Zogby, senioranalytiker i firmaet Zogby Poll, som også har lavet en omfattende undersøgelse af den nye generation.

»En generation født i en krise, men kælet for derhjemme, og som har fået betydelig snor i barndommen og ungdommen. To ud af tre siger, at de vil være »borgere på planeten Jorden, og det er klart en højere ambition end nogen andre før dem har haft,« siger John Zogby.