Generation Perfekt

Unge skal præstere mere end nogensinde før, viser ny rapport om ungdomslivet i Gentofte Kommune. Kravene kommer overraskende nok fra de unge selv.

Caroline Taarup på 19 år går i 3.g på Aurehøj Gymnasium, og ligeledes 19-årige Jesper Nobæk Kristiansen går på en særligt tilrettelagt ungdomsuddanelse under kommunen. De genkender begge lysten til at præsterer det bedst mulige. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Marie Odgaard

»Når man er ung i Gentofte Kommune, bor man på strandvejen og drikker Moët hver weekend. Det vil der helt sikkert være nogle, som tænker.«

Caroline Taarup tænker højt. Hun prøver at beskrive, hvordan hendes kommune måske kan blive set på udefra, da vi møder hende ved rådhuset i hjertet af Gentofte. Selv ved hun godt, at sådan er det langt fra alle, der er. Her bor ikke kun drenge med slikhår og piger med dyre designertasker. Caroline er vokset op i Vangede og går i dag i 3.g på Aurehøj Gymnasium.

Men hun er også vokset op i Danmarks rigeste kommune, hvor 16 procent tjener en halv million eller derover, det er et af de mest trygge steder at vokse op, og der er flere villaveje end toværelseslejligheder.

Det er et også et sted, hvor størstedelen følger hinanden i valg af uddannelse. 94 procent tager således en gymnasial uddannelse og kun en procent vælger en erhvervsuddannelse. Noget 18 procent gør på landsplan.

En ny rapport fra Center for Ungdomsforskning (CEFU) ved Aalborg Universitet har gennem spørgeskemaer og interview med 1.500 unge i alderen 15-25 år undersøgt, hvordan det er at være ung i Gentofte Kommune.

»Groft sagt er gymnasiet den eneste mulighed i Gentofte. Faktisk har de unge alle muligheder, men for de fleste handler det kun om, hvilket gymnasium, de skal gå på. Det er unikt for stedet,« siger en af forskerne bag rapporten, lektor Niels-Henrik Møller Hansen. Han tilføjer, at det er på det her punkt den sociale baggrund slår mest igennem. De unge er nemlig målrettet mod lange uddannelser og karriere.

Det er også et sted, hvor de unge er en smule sundere end resten af Danmarks ungdom. De spiser oftere morgenmad, lidt flere får tilstrækkeligt med søvn og en sundere kost. Et sted, hvor de drikker lige så meget alkohol som på landsplan, men hvor flere unge ryger og har prøvet at ryge hash. Hvor mange har et fritidsjob, og hvor de i højere grad vælger fitnesscentre frem for sport i foreninger.

Presser sig selv

19-årige Jesper Nobæk Kristian bor i Hellerup og læser en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse, STU. På den måde skiller han sig ud.

Selv om ungdomsuddannelse i Gentofte Kommune for de fleste er lig med gymnasiet, er det mest af alt en målrettethed mod at få en uddannelse og senere et job, der er tydelig hos de unge. Og så skiller Jesper sig alligevel ikke ud.

»Det handler om at få en uddannelse, så jeg kan få et job og få det hele til at køre,« fortæller Jesper.

Og det gælder både i Gentofte og på landsplan, mener lektor Niels-Henrik Møller Hansen. »Der er ingen tvivl om, at der er et kæmpe pres for, at unge vælger en uddannelse, uanset hvor i landet man kigger. Men det er meget tydeligt, at det er et pres, som de unge selv tager på sig. Det er ikke forældrene, der presser dem, så på den måde, er det faktisk positivt,« siger han.

Caroline og Jesper bliver hurtigt enige om, at det er uddannelse, som fylder mest i deres hverdag. At der et pres, er de også enige om. Men hvor det kommer fra, er lidt sværere at finde ud af. Fra forældrene, lyder det. Fra venner. Fra samfundet og en selv. Det kommer alle steder fra, når de til sidst frem til. Det kan være stressende, men det gælder om at prioritere.

»Nogle gange er der noget, jeg ikke når. Men så bliver jeg nødt til at prioritere. Jeg tror, at de fleste unge lige skal vænne sig til tanken om, at det er okay at gå glip af noget,« siger Caroline.

De unge skal jonglere meget i dag. Men det overraskende er, at de også gør det. De er målrettede og følger den sti, som er foran dem. Og ikke mange træder ved siden af.

»De unge vil gerne have de her vilkår. Man kan ikke have ondt af dem. Men det særlige ved de unge er, at der ikke på nogen måde er tale om et ungdomsoprør. Det er interessant, fordi vi som samfund aldrig har reguleret dem mere, end vi gør i dag,« siger Niels-Henrik Møller Hansen.

Han kalder dem Generation Perfekt; fordi det er en ungdom, der ifølge ham både kan og vil. Men det har også omkostninger. Undersøgelsen fra Gentofte viser, at mere end en tredjedel af de unge piger har hovedpine næsten hver uge eller oftere. Det er mange, siger han. Han kan ikke med sikkerhed vide, om det hænger sammen med presset.

Et trygt sted

Når det gælder krop og udseende er der i Gentofte et langt større fokus end i resten af landet, oplever Niels-Henrik Møller Nielsen. Det handler i høj grad om at fremstå perfekt.

»Man skal se ud på en bestemt måde, og nogle taler om, at de kan finde på at bytte matematiktimen ud med en tur i fitness,« siger han.

»Det ser vi ikke så mange andre steder. Men vores forventning er, at det kommer. Vi tror, at mange af de ting, unge i Gentofte giver udtryk for, er en udvikling, som vi kommer til at se andre steder. De trækker nogle ting frem i samfundsudviklingen, som efter vores vurdering vil brede sig.«

Både Jesper og Caroline kan genkende det store fokus på udseende blandt deres venner i kommunen.

»Jeg kender det fra mine venner. Og der er da dem, som man godt ved, hvem er på Instagram. De lever jo det helt perfekte liv, og så kan det være mange prøver at følge med der,« siger Caroline.

Selv om de unge for landets rigeste kommune er en unik gruppe, står de over for mange af de samme udfordringer som resten af ungdommen i 2016, mener Niels-Henrik Møller Hansen.

»Uddannelsespresset og vilkårene for at være ung er de samme i hele landet. At fremstå som et perfekt ungt menneske er også et pres, der findes alle steder. Men i Gentofte er der altså lige en tak mere af det hele.«