Gener giver genvej til folkesundhed

Først var det Island, og siden er flere lande fulgt trop med at kortlægge indbyggernes DNA. Ifølge initiativtager til det færøske DNA-projekt FarGen, Bogi Eliasen, bør offentlige sundhedssystemer straks hoppe med på vognen.

De nordiske og andre vestlige landes offentlige sundhedssystemer bør acceptere genetik som en del af fremtidens værktøjskasse, før man taber potentialet på gulvet, mener initiativtageren til det færøske DNA-projekt FarGen, Bogi Eliasen. Fold sammen
Læs mere

Iklædt turkis polo og behersket blik byder politolog og fremtidsforsker Bogi Eliasen velkommen på sit kontor hos Institut for Fremtidsforskning i København. Her, mellem bogreol og glasvægge, forsker han i genteknologiens betydning for fremtidens samfund og sundhedssystem.

Inden da førte hans arbejde med genetik i 2008 til stiftelsen af projektet FarGen, der kortlægger generne i den færøske befolkning. Ved at sekventere arvematerialet hos samtlige 50.000 færinger er ambitionen at skabe en biobank, der både giver ny viden og sundere indbyggere.

»Vi bliver ældre, og sundhedsudgifterne stiger. For at vi kan holde det høje niveau, er det væsentligt med viden, som kan give mere præcis og præventiv behandling. »One size fits all« dør med genetikkens indtog,« siger Bogi Eliasen.

Han foreslår, at man i et land som Danmark knytter information om borgernes gener til sundhedsjournalerne på samme måde som blodtype og allergier. Og han mener, at de nordiske og andre vestlige lande bør tage større ansvar for at indføre en »gylden standard« på området. At acceptere genetik som en del af fremtidens værktøjskasse, før man taber potentialet på gulvet. For eksempel til de private firmaer, der over internettet tilbyder DNA-tests af svingende karakter.

»Genetik er jo ikke en opfindelse, men en opdagelse,« siger Bogi Eliasen fra Institut for Fremtidsforskning Fold sammen
Læs mere

Fra Island til Estland

Flere lande øjner da også mulighederne. Blandt dem Estland, Finland og Malta, hvor relativ isolation, lave befolkningstal, vidtforgrenede slægtshistorier og grundige registre gør det langt lettere at granske DNA.

Mest kendt på det genetiske verdenskort er måske Island, hvor biotekfirmaet deCODE siden 1990erne har samlet historiens største genpulje. 2.636 islændinge er blevet komplet kortlagt, mens yderligere info har skitseret DNA hos ikke færre end 100.000 islændinge – en tredjedel af vulkanøens befolkning.

Siden sin opstart har deCODE dog været i både finansiel uro og folkeligt stormvejr. Blandt andet på grund af datasalg under landets konkurs i slut-00erne. Ikke desto mindre har det islandske initiativ identificeret mutationer, som indbyggerne særligt bør holde øje med, og projektet har bevist, at målet er muligt. Et faktum, som forstærkes af stadigt lavere priser på DNA-tests. Og som vinder indpas herhjemme.

Også i Danmark

I islandsk målestok bebudede Danske Regioner i april, at de sammen med universiteter og patientorganisationer vil analysere 100.000 danskeres arvemasse. Data, som skal bruges til forskning og at udvikle såkaldt »personlig medicin« – altså den præcise og personlige behandling, som Bogi Eliasen omtaler og efterlyser.

Samtidig er en offentlig dansk pendant til FarGen og deCODE, GenomeDenmark, i fuld gang med at teste danskeres DNA. Endnu har initiativet blot beskrevet 30 DNA-strenge, men med millioner fra Innovationsfonden er der lagt i ovnen til større planer. I øjeblikket at skabe et dansk »reference-DNA« – et genetisk gennemsnit af 150 borgere - samt identificere mikroorganismer, som kan give kræft.

GenomeDenmark er et samarbejde mellem fire danske universiteter, to hospitaler og biotekvirkomhederne Bavarian Nordic og BGI-Europe. De to sidstnævnte bidrager med teknologi og eksisterende viden fra kommerciel forskning.

Også firmaer som Lundbeck og Novo Nordisk forsker med deres respektive fonde i geners betydning for psykiske lidelser, fedme, sukkersyge og hjertekarsygdomme, mens Danmarks Grundforskningsfond støtter dansk-kinesisk kortlægning af genetiske faktorer bag brystkræft.

Danmark er da også allerede verdenskendt blandt udenlandske forskere for vores CPR-system og sundhedsregistre, som supplerer genforskningen på linje med informationerne i andre små nationer. Og selv om etikken ved genetiske undersøgelser stadig diskuteres, som Berlingske skrev i går, viser en undersøgelse fra Danske Regioner i 2014, at otte ud af ti danskere gerne vil kende til genetisk sygdom, hvis den kan behandles eller forebygges.

Fremtiden kommer

Fra Bogi Eliasens skrivebord i København er synspunktet da også, at genteknologi er kommet for at blive. Han mener, at Danmark bør sætte fart på tidligst muligt.

»Hvis vi sammenligner med kunstig befrugtning, blev det for 25-30 år siden af nogen nærmest kaldt nynazisme. Det var ikke noget, man skulle blande sig i. I dag diskuterer vi retten til at få det offentligt betalt,« siger Bogi Eliasen.

Han understreger, at genetik er i et tidligt stadie. Selv om udviklingen i øjeblikket rykker, skal man ikke sætte teknologien på en piedestal og tro, det gælder skabelsen af supermennesker eller svaret på alle lidelser. I sidste ende handler sundhed om helhedsbilledet. Og her skal genforskning ses som endnu et perspektiv til forståelse.

»Genetik er jo ikke en opfindelse, men en opdagelse. Det er biologiske mønstre, vi ikke før kunne se, men nu har mulighed for. Du kan vælge at leve som en amish og nægte at se udviklingen i øjnene, men det går ikke væk af den grund. Og konklusioner fra før-genetisk viden bliver ikke mere korrekte,« siger han.

»Det er jo biologi. Men hvor vi nu kan se lidt mere. Mikroskopet er blevet lidt skarpere.«