Geeti Amiri: »Forbyd tørklæde for unge piger«

Geeti Amiri har aldrig selv gået med tørklæde, men hun er opvokset i miljøer, hvor mange piger er blevet tvunget til at bære det. Derfor går hun ind for et tørklædeforbud for piger under 18 år.

Geeti Amiri, født i Afghanistan og opvokset i København. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

Geeti Amiri, er det frie valg vigtigt for kvinder?
Ja, det er enormt vigtigt.

Hvorfor vil du så fratage dem det frie valg med et forbud mod tørklæde?

Fordi jeg mener, de privilegerede kvinder, der har det frie valg, bør tænke mere solidarisk på deres medsøstre, som ikke har det frie valg. De privilegerede må gå forrest og hjælpe dem, der bliver iført tørklædet med tvang.

Men med et forbud fratager du jo netop kvinder det frie valg, anerkender du det?
Jo, men jeg ser det sådan, at man afgiver et privilegium, fordi man kan. Jeg afgiver retten til at tage tørklæde på, fordi der er nogen, der ikke har det frie valg, fordi de bliver tvunget til at bære tørklæde.

Hvorfor er det bedre, at staten kontrollerer retten til at bære tørklæde - fremfor familien?
Staten kontrollerer det jo kun en vis rum tid med en aldersgrænse. Problemet med familien og tvang er, at hvis du bliver det påtvunget, fra du er ganske lille, så præger det din identitet. Det holder dig fast i et minoritetsmiljø. Det at tage tørklædet af medfører ikke kun udstødelse og stigmatisering, men det rammer også din familie. Enhver der benægter, der er et problem med at tage tørklædet af, hvis du har båret det siden, du var lille, bør tage til Vollsmose, Gellerup eller andre steder. Så kan man se, hvad der sker med de piger. Jeg er vokset op med sådan en pige, som bar det fra ganske ung. Hun tog det af, da hun nåede 13-14 års alderen, og det førte til den vildeste form for sladder og udstødelse i kvarteret. Ikke kun af hende, men af hendes familie og mor. Det er jo det, der er på spil.

Men er sådan en pige så ikke netop stærk og eksemplet på, hvad det frie valg kan betyde, når hun tør tage det af som 13-årig?
Jo, det er hun, men sådan en beslutning har store konsekvenser. Jeg synes, det er for vildt, man skal betale den pris ved at blive udstødt, når man kan undgå det i første omgang ved at indføre et forbud.

Hvad er det så Ôzlem Cekic og andre, der taler imod forbud, ikke forstår, ifølge dig?
Ôzlem og andre skal forstå, at der er forskel på kvinder og så på piger. Ôzlem skriver bøger om Ayse, der kommer i skole og læreren skal tage dialogen og drikke kaffe med forældrene. Jeg vil gerne have at Ôzlem kommer ned på en folkeskole og ser, hvad der præger den skole og lærerens hverdag. Den dialog og kop kaffe er der ikke tid til, og der mangler værktøjer. Voksne kvinder kan selv vælge, og de kan iføre sig en sæk, det vedkommer ikke mig. Men det handler om piger. Det handler ikke om dem, der har valget, det handler om dem, der ikke har.
Jeg oplevede i sommer til en familiefest, at en bekendts datter på 12 år kom med tørklæde. Det havde hun ikke haft på før. Jeg sagde, Gud, hvorfor har du tørklæde på. Forældrene forklarede, at det havde hun tigget om at få lov til. Da jeg fik fat på pigen på tomandshånd, spurgte jeg igen, hun sagde, at hendes forældre havde lovet hende en iPhone, hvis hun tog det på.

Hvorfor er det så, at du er imod Dansk Folkepartis forslag om at indføre tørklædeforbud i Folkeskolen?
Fordi deres forslag ikke er nok. Til trods for at de gerne vil modarbejde parallelsamfund, så styrker de det. De taler ikke om muslimske friskoler, og det vil betyde, at forældrene bare rykker børnene over på muslimske friskoler, og så har man intet gjort for at hjælpe de piger. Man har yderligere udstødt dem og isoleret dem.