Gebyr får vagtlæger til at sige stop: »Man kunne se på en mere solidarisk løsning«

Nyt gebyr har betydet, at et stort antal læger har forladt deres bibeskæftigelse som vagtlæge. Selvom gebyret ikke adskiller sig fra det gebyr, en sandwichbar betaler for at få besøg af Fødevarestyrelsen, kan en mulig løsning dog være et proportionalitetsprincip, mener professor.

Det har kostet mange vagtlæger i Region Syddanmark, at det fra 1. januar 2018 kostede et årligt gebyr på 4.000 at have et bijob som vagtlæge. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen

Når læger skal betale et årligt gebyr for at fungere som vagtlæge, adskiller det sig i virkeligheden ikke fra det gebyr en restaurant betaler for at være under Fødevarestyrelsens kontrolorgan – lille som stor restaurant.

Det forklarer Jakob Kjellberg, der er professor i sundhedsøkonomi ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter (VIVE).

»Sådan er det også for en lang række andre brancher, at man betaler for tvungen kontrol. Det er ikke sådan, at en lille sandwichbutik betaler mindre for at blive kontrolleret end den store sandwichbutik med en meget større omsætning,« siger han.

Han gør dog opmærksom på, at det ikke er uden risiko at kræve et sådant gebyr, da vagtlæger med få vagter, såvel som en sandwichbar, der kun sælger ganske få sandwich, kan vælge at lade være, fordi det ikke kan betale sig.

»Der er ikke er nogen sandwichbutikker, der kun sælger sandwich to gange om året. Hvis vi vil have, de gør det, må vi kompensere for det. Ellers risikerer vi, at de ikke gider. Det er det samme for vagtlæger,« siger Jakob Kjellberg.

Sådan er det da også gået, for alene i Region Syddanmark har 61 ud af 160 vagtlæger opsagt bijobbet i protest.

(Artiklen fortsætter efter faktaboksen)

Gebyret, der lyder på 4.000 kroner årligt, blev vedtaget af Folketinget i 2016 og blev indført fra den 1. januar 2018. Det dækker over omkostninger til et tilsyn under Styrelsen for Patientsikkerhed. I praksis tilknyttes gebyret registreringen af behandlingsstedet – altså det sted, den enkelte læge fungerer som vagtlæge.

Formålet er at kontrollere, at regionernes vagtlæger opererer under forhold, der sikrer den fornødne patientsikkerhed. Det sker blandt andet på baggrund af risikoberegninger, klagesager og henvendelser fra patienter og pårørende.

(Artiklen fortsætter efter videoen)
Herunder kan du se Styrelsen for Patientsikkerheds egen visuelle forklaring på deres tilsynsorgan:

Men gebyret adskiller sig ikke fra det gebyr, læger i almindelighed betaler. Det nye er blot, at også bijobbende sundhedspersonale skal betale gebyret. Således er det ikke kun vagtlæger, men også eksempelvis tandlæger, der kan rammes.

Jakob Kjellberg mener, at det er en evig diskussion, der handler om rimelighed, fordi gebyret altid vil ramme skævt, da der er forskel på, om man som vagtlæge tager en enkelt vagt i ny og næ, eller om man har rigtig mange vagter.

Selvom han ikke vil tage stilling til, hvad der er rimeligt, påpeger han dog, at man kunne overveje en alternativ løsning, der følger et proportionalitetsprincip.

»Man kunne se på en mere solidarisk løsning, hvor gebyret følger antallet af vagter. Men der skal man jo så huske, at nogle i så fald kommer til at betale noget mere, for udgifterne bliver jo ikke færre af den grund,« siger Jakob Kjellberg.