Gamle københavnere bliver gravet op af mulden

Et mindre rædselskabinet åbenbarer sig i disse dage i København i forbindelse med arkæologiske udgravninger af en 300 år gammel kirkegård midt i hovedstaden.

Arkæologer fra Københavns Museeum er ved at fritlægge skeletter fra gammel kirkegård ved Trinitatis Kirke i forbindelse med udgravning til fjernvarmerør. Foto: Søren Bidstrup Fold sammen
Læs mere

Prøv at se billedet af manden herover. For det velbevarede kranium og skelet er næsten med sikkerhed af en mand.

I ca. 300 år har han ligget fredeligt i sin grav i tilknytning til Trinitatis Kirke i det indre København. Lige indtil onsdag, da arkæologer fra Københavns Museum forsigtigt skrabede den kolde muld af hans jordiske rester og dermed eksponerede ham for det svage februarlys i det Herrens år 2015.

Hans tænder er velbevarede, for han havde næppe adgang til datidens dyre og svært tilgængelige sukker. Men de er noget slidte som følge af den rå kost, ikke mindst korn med sandrester, som den jævne dansker måtte affinde sig med dengang.

Vi ved ikke, hvad den gamle københavner døde af. Det kunne have været blod- eller madforgiftning, tuberkulose – eller pest. Det sidste er dog ikke særlig sandsynligt. For så ville han formentlig være endt i en massegrav. I stedet ligger han i resterne af en fyrretræskiste, og han var formentlig omkring de 40 år, da han døde. Hvilket var helt normalt på den tid.

Massegrav under Købmagergade

Den midaldrende mand er bare et blandt snesevis af lig, der i disse dage dukker op under fliserne og asfalten i Pilestræde midt i hovedstaden. Der skal lægges fjernvarmerør ned i kvarteret, men på grund af områdets historiske betydning får arkæologerne lov til at finkæmme lagene to-tre meter nede i jorden først. Hvorved store dele af byens rige historie pludselig bliver nærværende.

Hele området lige omkring og øst for Trinitatis Kirke er en gammel kirkegård, som blev indviet i 1671. Af samme årsag ligger der bunker af menneskeknogler i jorden.

»Forleden fandt vi resterne af tre store børn eller rettere unge mennesker på 12-14 år. Den mindste blev begravet i en egetræskiste, hvilket kan være et tegn på, at barnets familie var forholdsvis velhavende,« forklarer Jacob Mosekilde, som er arkæolog på Københavns Museum.

Nogle af de mest velbevarede skeletter bliver gjort til genstand for DNA-analyser. Under ledelse af DNA-jæger og professor Eske Willerslev er et hold af forskere fra Grundforskningscenteret for Geogenetik under Københavns Universitet i gang med en omfattende kortlægning af danskernes arvemasse helt fra istiden og frem til i dag.

I den forbindelse har forskerne brug for populationer, og en sådan findes i righoldige mål her på den gamle kirkegård i hovedstaden. Blandt andet vil man på baggrund af analyser af DNA-materiale i mulden omkring mave og lår kunne opklare, om de gamle københavnere døde af pest eller af noget helt andet.

»Men der var næppe mange af de begravede lige her på kirkegården, der døde af pesten. For et par år siden fandt vi imidlertid en decideret massegrav under Købmagergade. Der blev ligene stablet oven på hinanden, så der kan næsten kun have været tale om pestofre,« fortæller Jacob Mosekilde.

Pesten i 1711 gjorde et alvorligt indhug i Københavns daværende befolkning på ca. 70.000 mennesker. Næsten en tredjedel af byens indbyggere døde i løbet af få måneder.

Nogle af dem omkom formentlig, efter de kom i forbindelse med inficeret vand i de åbne kloakker, der dengang løb gennem byen. En af disse gamle render er tilsyneladende dukket op under udgravningen i Pilestræde. Her har forskerne blotlagt et underlag af hældende sten, der meget kan være resterne af en af de gamle grøfter til regn- og spildevand.

De arkæologiske udgravninger ventes at fortsætte til maj.