Gamle danske navne topper igen

Navne som Filippa, Karla, Silja, Villads, Albert og Peter er nye på listen over de mest populære navne. I toppen er der tæt løb mellem Sofie, Laura og Freja hos pigerne, mens de mest populære drengenavne er Lucas, Mikkel og Magnus.

<a href='http://images.bm4.metropol.dk//252/252732/252732_original.jpg' target='_blank'>Se i stort format</a> Fold sammen
Læs mere

Gamle danske navne som Sofie, Laura, Freja, Mathilde, Caroline, Lucas, Mikkel, Magnus, Frederik og Mads holder endnu. Det var dem, der oftest blev sagt ved døbefonten eller navngivningen i første halvår af 2006, oplyser Danmarks Statistik.

26 af hver 1.000 piger på omkring ét år i dag hedder Sofie, tæt fulgt af Laura (25 pr. 1.000), Freja (24) og Mathilde og Caroline på en delt fjerdeplads med 23 pr. 1.000.

Hos drengene er løbet lige så tæt. Her fik 27 af hver 1.000 drenge navnet Lucas, og det er kun decimaler, der skiller de fire næste på listen.

Udskiftninger
Men der er sket udskiftninger i toppen. Sofie har lagt sig i spidsen igen efter at have været henvist til en fjerdeplads af Mathilde, og Magnus, der sidste år var det mest populære drengenavn med Lucas på andenpladsen, er røget ned på en tredjeplads.

Andre populære ældre navne er Emma, Ida, Frida, Sara, Signe og Tobias, Mathias, Emil, Noah, Carl, Valdemar og Laurits.

Kommende navne
Andrea er et kommende navn, bogstaveligt talt. Det er sprunget fra en plads som nr. 35 til nr. 25 på Top 50.

Til gengæld er Thea droppet fra en plads som nr. 36 til nr. 50.

Emely, Sille og Selma er røget helt ud af listen, og det har givet plads til Filippa, Karla og Silje, der er kommet ind som henholdsvis nr. 32, 43 og 47.

Mary er endnu ikke på Top 50.

Hos drengene er Noah og August stormet frem fra pladserne som nr. 24 og 50 til nr. 12 og 38.

Thomas, Martin, Julius og Asger er ikke blandt de 50 mest populære drengenavne i denne omgang.

Til gengæld er David, Villads, Albert og Peter - der har været ude af listen et år - kommet ind i varmen ugen.

Jens, Peter, Lars, Michael og Henrik er stadig de mest almindelige navne i den maskuline del af befolkningen, mens Anne, Kirsten, Hanne, Mette og Anna topper på spindesiden.

Tegning af Claus Bigum