Gade: Dansk bidrag til FN-styrke i Darfur

Forsvarsminister Søren Gade (V) vil ikke lægge sig fast på, hvad Danmark skal sende til Sudan, hvor en FN-ledet styrke omsider skal hjælpe de udsatte flygtninge i Darfur. Men landtropper bliver der næppe tale om.

Det er uden for enhver tvivl, at Danmark vil sende et militært bidrag til den styrke på 26.000 mand, der under ledelse af FN og Den Afrikanske Union skal opbygges i Darfur i løbet af efteråret.

»Nu er der en FN-beslutning om at stoppe den humanitære katastrofe, og det har vi som land en pligt til at bidrage til«, siger forsvarsminister Søren Gade (V).

Ministeren vil ikke lægge sig fast på, hvordan Danmark kan bidrage. Men ministeren nævner forsyning, ledelse, skibs- eller flytransport af materiel og personel.

En af de muligheder, som kan komme på tale til Darfur, er et dansk bidrag med F16 fly for eksempel udstyret med kameraer og overvågningsudstyr i stedet for bomber. De kan altså være med til at skabe et overblik over forholdene i Darfur, som geografisk er på størrelse med Frankrig.

De første soldater skal ifølge FN-beslutningen indfinde sig i Darfur til oktober for at bane vejen for hovedstyrken. Der er tale om en opgave, som synes skræddersyet til den nu mere end ti år gamle FN-styrke, SHIRBRIG (Standby High Readiness Brigade). Den har haft hjemsted på Livgardens kaserne, siden den blev oprettet i begyndelsen af 1990erne, men har kun været brugt i lidt større målestok i FNs fredsbevarende mission Eritrea i 2000.

Tænker du på at anvende SHIRBRIG til denne opgave?

»Det kunne man se på, men jeg må sige, at det går lidt tungt med tilmeldingerne til SHIRBRIG i øjeblikket.«

Og hvis SHIRBRIG heller ikke kan bruges denne gang?

»Så skal man overveje konceptet for SHIRBRIG, hvis ikke den kan anvendes i en situation som denne her«, siger ministeren.

Vestlige »nøgleenheder«
Med FN-beslutningen kan medlemmerne af Den Afrikanske Union se frem til at få en klækkelig betaling for de soldater, de stiller til rådighed. Med FN-betalingen vil de efter det danske forsvarsministeriums vurdering ikke få vanskeligt ved at stille med hovedparten af de landtropper, der er behov for. Derfor bliver de vestlige bidrag snarere nøgleenheder som for eksempel signaltropper eller forsyningstropper, der skaber forudsætningerne for at landtropperne kan fungere.

På Christiansborg er der bred politsk opbakning til at sende danske styrker til Darfur-regionen i Sudan.

»Socialdemokraterne har længe været enige med regeringen om, at Danmark skulle bidrage til at løse de frygtelige problemer i Darfur, hvis der kom et FN-mandat. Det har været en tragisk og langstrakt udvikling, men det er positivt, at det nu kan lade sig gøre at virke i Darfur,« siger udenrigsordfører Mogens Lykketoft fra Socialdemokraterne.

Samme melding kommer fra de Radikale samt Ny Alliance.

DF: Vi vil ikke involveres
De kritiske røster til udmeldingen om dansk bidrag i Darfur kommer fra regeringens normale støtteparti, Dansk Folkeparti.

»Jeg kan slet ikke forestille mig, at vi skal involveres i denne konflikt. Der er i Sudans nabolande 800.000 mand under våben. Alene i Egypten råder man over 450.000 veluddannede soldater. De har maskinel, der er langt bedre, end det, som det danske forsvar har,« siger partiets udenrigsordfører Søren Espersen.

Hos Forsvarsakademiet vurderer man, at opgaverne kan komme til at dække over alt fra overvågning til kommunikation og logistik.

De 7.000 soldater fra den Afrikanske Union, der allerede befinder sig i Sudan bliver suppleret af en FN-styrke på 19.000 mand.