Gade: Bent Jensen skal til Menneskerettighedsdomstolen

Ekstra Bladets tidligere chefredaktør, Sven Ove Gade, er skuffet over udfaldet i sagen mellem Bent Jensen og Jørgen Dragsdahl. Juraprofessor Eva Smith er derimod tilfreds.

Sven Ove Gade var chefredaktør på Ekstra Bladet, da avisen udråbte Jørgen Dragsdahl til at KGB-agent i begyndelsen af 1990erne. I 2007 fremsatte historiker Bent Jensen de samme påstande i Jyllands-Posten. Fold sammen
Læs mere
Foto: LARS BECH
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Jeg er selvfølgelig skuffet. Jeg havde unægteligt regnet med et andet resultat, og jeg hæfter mig ved, at et mindretal af dommerne ikke er enige i den endelige dom. Jeg håber, at Bent Jensen får mulighed for at køre sagen videre ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.«

Læs også: Højesteret omstøder dom

Sådan lyder Sven Ove Gades reaktion på Højesterets dom i sagen mellem Jørgen Dragsdahl og Bent Jensen. Dommen slår fast, at det var strafbart, da Bent Nielsen i 2007 og 2008 udtalte, at den tidligere Information-journalist Jørgen Dragsdahl havde været KGB-agent.

Mens Sven Ove Gade var chefredaktør for Ekstra Bladet, fremsatte avisen lignende påstande, da den i den første halvdel af 1990erne udgav en række afslørende artikler om flere danskeres tætte relationer til KGB - heriblandt Jørgen Dragsdahl. Ekstra Bladets afsløringer var primært baseret på oplysninger fra KGB-agenten Oleg Gordievsky, som blev uofficielt verficeret andetsteds.Ekstra Bladet indgik herefter forlig med Jørgen Dragsdahl i 1994, da han lagde sag an for injurier.

»Vi er overbeviste om, at hvis vi havde fået fuld adgang til de papirerer i PETS arkiv som Bent Jensen heller ikke har fået fuld adgang til, så havde sagen fået et andet udfald,« siger Sven Ove Gade.

Oplysningerne var ifølge Sven Ove Gade blandt andet kommet frem i et uofficielt samspil med PETs daværende operative chef, Per Larsen, og da PET ikke ville hjælpe Ekstra Bladet af hensyn til kildebeskyttelsen, var avisen nødsaget til at indgå forlig med Jørgen Dragsdahl.

»Højesterets dom griber begrænsende ind i forskningsfreden. Der er faldet en dom i en sag fra Ungarn ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som indtager en noget mere nuanceret holdning end den, der kommer frem ved Højesterets flertal, så jeg håber virkelig, at der bliver mulighed for afprøve denne meget principielle sag,« siger Sven Ove Gade.

Juraprofessor på Københavns Universitet Eva Smith er derimod tilfreds med dommen.

»Den er som forventet, og som jeg havde håbet på. Jeg undrede mig virkelig meget over landsretsdommen. Argumenterne var mærkelige. Det afgørende var jo, om Jørgen Dragsdahl har været sigtet eller dømt for spionage. Det er jo ligegyldigt, om nogen har haft en mistanke,« siger Eva Smith, som ikke mener, at dommen på nogen måder virker begrænsende på forskningsfriheden.

»Bent Jensen har fået lov til at se nogle hemmelige akter, som andre mennesker ikke har adgang til, og det bruger han på en måde, som ikke var tiltænkt. Han kan bruge de akter i sin historieskrivning, men han kan da ikke bruge dem til at rette personlige angreb mod navngivne personer.«