Gående mand dræbt på motorvej

Læs mere
Fold sammen

En mand blev dræbt og en kvinde kvæstet i forbindelse med to ulykker på motorvejen syd for Hedensted lørdag aften. Det skriver Horsens Folkeblad.

Den første ulykke skete i nordgående retning. Vagtchef Henrik Dam fra Sydøstjyllands Politi fortæller, at en bil med to personer kom i skred på grund af det glatte føre. Bilen holdt derefter parkeret på tværs af kørebanen og blev påkørt af en bagfrakommende billist. I forbindelse med ulykken blev den kvindelige passager i den stillestående bil svært tilskadekommen.

Efterfølgende skete en ny ulykke, da den mandlige fører i den ramte bil af ukendte årsager passerede autoværnet og gik over i det sydgående spor.

»Der blev han påkørt af en tredje bil og dræbt på stedet,« siger Henrik Dam til Horsens Folkeblad.

BNB