Fysik og teknik keder de unge

Den gode nyhed er, at Danmark klarer sig bedre i PISAs naturfagstest end tidligere. Men den dårlige nyhed er, at de danske unge har en markant mere negativ holdning over for naturfag end unge i andre lande.

Tre piger er i gang med fysikforsøg på Egedalsskolen i Kokkedal. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bjarke Ørsted

De danske unge gider ikke naturvidenskab. De klarer sig ganske vist bedre i den nye PISA-undersøgelse end i de to foregående, men en fremtid med kolber og bunsenbrændere ligger altså ikke lige til det danske højreben.

I Danmark vil 29 procent af de 15-årige i PISA-undersøgelsen gerne have en fremtid inden for naturvidenskab, mens gennemsnittet for OECD-landene er helt oppe på 37 procent.

De danske elevers opfattelse af naturvidenskabens værdi er faktisk den mindst positive blandt alle de 57 deltagende lande. »Jeg nægter at tro, at børn fødes uden en naturlig nysgerrighed for naturvidenskab. De spørger om, hvorfor solen står op, hvorfor vi kan se TV og den slags. Det er ikke kun PISA, der påviser problemet, for vi ser det også som manglende søgning til de naturvidenskabelige uddannelser. Selv om ingeniørmangel er et problem i hele Vesteuropa, gør vi det dårligere i Danmark. Det er et særligt dansk kunststykke at slå børns interesse for naturfag ihjel i folkeskolen,« siger forskningschef Charlotte Rønhof fra Dansk Industri.

Det kan umiddelbart undre, da holdningen i Danmark netop er, at vores naturfagsundervisning ikke er baseret på terperi, men på eksperimenter og diskussioner.

»Der er mange dygtige naturfagslærere, og vi vinder også en del internationale konkurrencer i naturfag for unge mennesker. Men det er en lille gruppe af unge og lærere. Generelt ser det sløjt ud, og det hjælper ikke på børns interesse, når det er historielæreren, der underviser i naturfag,« siger hun.

Selvstændige elever
Helt galt står det til med færdighederne hos indvandrere og efterkommere. Næsten hver anden elev med indvandrerbaggrund går ud af folkeskolen uden naturfagskompetencer, der gør dem i stand til »at deltage effektivt i livssituationer relateret til naturvidenskab og teknologi«, som der står i PISA-rapporten. Kun ét land ud af de 57 deltagende lande – Qatar – er dårligere til at lære børn med indvandrerbaggrund naturfag.

»Det er en gruppe unge, der måske ikke har den store gavn af den danske undervisning, der i høj grad er baseret på, at eleverne skal være selvstændige og stå og eksperimentere og have holdninger til det, de laver,« mener Charlotte Rønhof.

»Den danske skole er en skole for de elever, der kan lide at have holdninger og tale i timerne. Men man kan ikke mene sig til alting, og især inden for naturvidenskab bliver det en forfærdelig debat, hvis man f.eks. mangler viden om genteknologi og klimaændringer. Debatterne bliver dumme, hvis man mangler almen dannelse inden for naturvidenskab,« siger Charlotte Rønhof.

De danske unges resultater i PISAs naturfagstest er dog markant forbedret. Danmark er rykket fra en plads som nummer 26 ud af de 30 OECD-lande i testen fra 2003 til en plads som nummer 18 i testen fra 2006

De to undersøgelser er dog ikke direkte sammenlignelige, idet PISA 2006 har fokus på naturfag og dermed et større antal opgaver, men trods dette forbehold er der fremgang at spore, mener forskerne bag PISA.