Fundet død på banegårdstoilet

Ukendt mand døde på banegårdstoilet i Odense. Han menes at være offer for heroinsælger, som ikke fortynder stoffet.

Det er muligvis usædvanlig stærk heroin, som er årsagen til et dødsfald i Odense natten til onsdag, oplyser politiet.

Manden blev fundet livløs lidt efter klokken et natten til onsdag på et toilet i Banegårdscentret i Odense. Ved hans side lå to gram heroin.

For stærk heroin var dog ikke forklaringen på, at en anden mand på 40 år tirsdag blev fundet død i et grønt område nær Skt. Jørgens Gade i Odense. Her er årsagen skader, som formentlig er opstået ved et fald.

/ritzau/