Fuglekrigen på Nyord

Engene på øen skal være et paradis for fuglene, mener ornitologerne. Fuglene skal være der, men det skal vi også, mener beboerne. De ser fuglejagt som en social aktivitet, der holder liv i øsamfundet uden at skade naturen. En krig om natursyn udfolder sig på øen Nyord nord for Møn.

Anders Skjødt og Michael Stolt bor på øen Nyord. De elsker at gå på jagt, og de mener, det styrker fællesskabet i det lille øsamfund. Fold sammen
Læs mere
Foto: Benita Marcussen

Vintersolen er hvid som is, mens jagthundene vimser kåde rundt i den sumpede eng. Øen er så flad, at intet står i vejen for det høje lys. Grønne vidder i en horisont af hav nærer følelsen af uendelighed. Michael Stolt og Anders Skjødt har jagtgeværerne over skuldrene. De bevæger sig hjemmevant mellem tuer og vådområder. De er bevæbnede til at tage livet af engens fugle, og de er rustede til et forsvar for en livsform – jagten – der er med til at holde liv i øsamfundet Nyord nord for Møn.

I beboernes øjne er jagten en af de aktiviteter, der binder beboerne sammen i et socialt fællesskab. Derfor er de 50 beboere på øen gået til kamp for en tilværelse, der indebærer både beskyttelse og benyttelse af naturgrundlaget, og som omfatter jagt på områdets fugle.

De senere år er øens jagtmarker blevet en slagmark for en krig mellem ornitologerne i Fugleværnsfonden på den ene side og beboerne på den anden. Fronterne er trukket skarpt op. I beboernes øjne har Fugleværnsfonden invaderet øen med betydelig brutalitet. Fonden, der ejes af Dansk Ornitologisk Forening (DOF), har opkøbt halvdelen af øen og bandlyst jagt i de områder, fonden ejer.

Nyord skal være et paradis for fugle, mener fonden, der finder det grotesk, at jagt overhovedet er tilladt, når øens enge er omfattet af EUs fuglebeskyttelsesdirektiv.

Fjendskabet mellem øens beboere og den nye store ejendomsbesidder, Fugleværnsfonden – er betydeligt og har muligvis også omfattet elementer af sabotage. I hvert fald har fondens fugletårn været udsat for hærværk, som ingen på øen dog vil vedkende sig. Mens ornitologerne vil have jagten ud af Nyord, ser beboerne på ornitologerne som en fremmed magt, der er kynisk nok til at ofre en økultur til fordel for fuglelivet.

Men bedst som beboerne frygtede, at Fugleværnsfonden var i gang med at besætte hele øen for at befri fuglene, kom Miljøministeriet beboerne til undsætning som en anden feltmarskal Montgomery.

Ministeriet opkøbte den anden halvdel af øen. Og det var heldigt for øboerne, for ministeriet har et mindre radikalt syn på naturforvaltning end Fugleværnsfonden. Ministeriet mener overordnet, at naturforvaltning skal ske i forståelse og samarbejde med lokalbefolkningen.

Konkret er det ministeriets vurdering, at fuglene er tilstrækkeligt beskyttede, selvom beboerne går på jagt efter dem en gang imellem. Beboerne kan generelt bidrage til naturforvaltningen med deres lokalkendskab og helt konkret ved at skyde rævene og ved at sørge for afgræsning af engene.

Op ad bakke
Men DOF undrer sig over, at samarbejdet med øboerne også omfatter retten til at skyde beskyttede fugle.

»Generelt mener vi, det er uforståeligt, at ministeriet på deres egne arealer tillader jagt på fuglearter, der er omfattet af fuglebeskyttelsesdirektivet. Men på Nyord er det helt grotesk. Her har ministeriet erhvervet arealer, der ligger klods op ad vores. Det betyder, at jagten også forstyrrer fuglene i vores områder,« siger formanden for DOF, Christian Hjorth.

Ministeriets opkøb indebærer, at Nyord i dag er opdelt i et kaotisk fletværk af jordlodder, hvor jagten enten er tilladt eller forbudt. Men formanden for Foreningen Nyord, Michael Stolt, er trods alt tilfreds med, at det er lykkedes at lave en aftale med Skov- og Naturstyrelsen under ministeriet om jagten på styrelsens områder.

»Det har været op ad bakke for os. Ornitologerne argumenterer med at bevare liv, de bruger plusord som beskyttelse og fred. Vi vil have lov til at forstyrre naturen og slå fugle ihjel. Men hvis ornitologerne får deres vilje, er de til gengæld med til at slå en kultur ihjel. Fuglene skal være her, men det skal vi også,« siger Michael Stolt.

Beboernes ret til at gå på jagt sker på vilkår, der har sit ophæng i en omfattende undersøgelse, Danmarks Miljøundersøgelser har foretaget på øen fra 1998 til 2001. Undersøgelsen viste, at jagten på øen godt kan finde sted uden at give så negative effekter, at det strider mod fuglebeskyttelsesdirektivet. Skov- og Naturstyrelsen har opkøbt landområder på øen, blandt andet i den hensigt at kunne formidle en moderne historie om, hvordan naturforvaltning kan ske i samarbejde med lokalbefolkningen.