FTF-formand: Lange udsigter til ligeløn er dybt deprimerende

SFI har regnet sig frem til, at vi først får ligeløn mellem mænd og kvinder i Danmark i 2126. Det ærgrer Bente Sorgenfrey, der er formand i hovedorganisationen FTF. Hun mener, at det kønsopdelte arbejdsmarked er sagens store syndebuk.