Frygt for overophedet økonomi

Der er stor risiko for, at økonomien bliver overophedet, hvis regeringens 2015-plan og kvalitetsreformen gennemføres, mener 40 pct. af Ritzaus økonomiske panel.DineOrd: Hvad synes du om de nye skattelettelser?

Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (tv), statsminister Anders Fogh Rasmussen og finansminister Thor Pedersen efter pressemødet i statsministeriet den 21. august, hvor regeringen præsenterede skattereformen. Foto: Keld Navntoft Fold sammen
Læs mere

Mange økonomer frygter for dansk økonomi, efter at regeringen har præsenteret sine planer for fremtiden.

40 procent af Ritzau/RB Børsens panel af førende økonomer mener, at der er stor eller meget stor risiko for overophedning af den danske økonomi, hvis regeringens 2015-plan og kvalitetsreformen føres ud i livet.

En af dem er professor Christen Sørensen, Syddansk Universitet.

- Der er udtalt mangel på arbejdskraft, importen ryger deropad, der kommer pris- og lønstigninger fremover, så jeg vurderer risikoen til at være meget stor, fordi planerne på kort sigt giver ekstra tryk på efterspørgslen. Det betyder, at regeringen spiller hasard med den gode situation, vi har nu, hvor vi ellers virkelig kunne konsolidere dansk økonomi, siger han.

Der er dog stor uenighed blandt de 50 økonomer, der har besvaret rundspørgen. 32 procent finder risikoen for overophedning middel, mens 22 procent vurderer, at risikoen er lille.

/ritzau/