Frygt for radikalisering i fængslerne

Kriminalforsorgen forsøger at forhindre indsatte muslimer i at blive til ekstremister som dem bag terrorangrebene i Frankrig i sidste uge. Regeringen anerkender, at der er »behov for at styrke indsatsen«.

Omkring hver femte indsatte i danske fængsler er muslim, og regeringen anerkender i en handlingsplan, at der er behov for at styrke indsatsen i Kriminalforsorgen mod radikalisering. Fold sammen
Læs mere
Foto: ERNST VAN NORDE

Når døren til fængslet smækker i for en ung, muslimsk mand og lukker ham ude fra resten af samfundet, kan han i værste fald ende med at finde så megen identitet i sin tro, at han bliver islamist eller ligefrem jihadist.

Således er to af terroristerne bag angrebene i Paris angiveligt blevet kaldet til ekstremistisk islam efter fængselsophold, hvor de er blevet påvirket af medfanger med ekstreme livsanskuelser.

Derfor retter søgelyset sig også mod de danske fængsler, hvor omkring hver femte indsatte er muslim, og hvor der de senere år har været cirka 30 sager, hvor sigtede eller dømte har siddet bag tremmer i forbindelse med ekstremisme. I langt de fleste tilfælde islamisk ekstremisme.

Nogle eksperter mener, at der også er fare for radikalisering i danske fængsler. Andre er knap så bekymrede og understreger, at der er meget få indsatte med fundamentalistiske synspunkter, ligesom Kriminalforsorgen holder et ekstra godt øje med netop radikalisering.

Regeringen anerkender, at unge kan komme alvorligt på afveje i fængslerne og skriver i sit udspil til en handlingsplan mod radikalisering, at der er »behov for at styrke indsatsen i Kriminalforsorgen, idet klienter i Kriminalforsorgens institutioner også kan være særligt sårbare over for radikalisering«. Planen er til forhandling i Folketinget.

Imamerne i fængslerne bliver fremhævet som vigtige i arbejdet med at forebygge ekstremisme. Men ifølge Saliha Fetteh, der er forsker ved Syddansk Universitet (SDU), er der langt imellem dem i fængslerne.

»Det er et kæmpeproblem. Det farlige er, at mange af dem, der sidder inde, bliver religiøse på en tilfældig måde, hvor korancitater bliver vævet sammen på en uautoritativ vis. Ofte ryger de tilbage i kriminalitet. Og nu er de også religiøse. De formår ikke at være historiebevidste og kildekritiske,« siger den eksterne lektor på SDU, der har undervist såvel indsatte som ansatte i fængslerne.

Godkendte imamer i alle fængsler

20-årige Hassan har været indsat i adskillige jyske arresthuse og fængsler, og han har aldrig set en imam i nogle af dem. I stedet har han googlet sig frem til sin egen version af islam. Han giver over for Berlingske udtryk for sympati med bl.a. al-Qaeda og al-Nusra Fronten. Han er med egne ord »nået helt ind til kernen af islam«.

»I arresten i Aarhus kunne man bede om en imam. Jeg bad om en i efteråret 2013, men der gik en måned, hvor jeg ikke hørte noget. Jeg nåede at blive løsladt, uden at der skete noget,« fortæller han.

Kriminalforsorgen oplyser, at der i dag er tilknyttet imamer til alle forsorgens institutioner, efter at Folketinget krævede det tilbage i 2008. Alle 12 imamer er sikkerhedsgodkendt og fagligt vurderet, og den ene af dem er fastansat i Vestre Fængsel i København.Betjente i fængslerne bliver også uddannet til at kunne spotte unge muslimer med ekstreme tilbøjeligheder. Ifølge forsorgsfuldmægtig i Kriminalforsorgen, Marie-Louise Jørgensen, er der »ikke mange, men en del indberetninger fra fængslernes personale«. Ifølge Berlingskes oplysninger kan det f.eks. være, at indsatte pludselig vil til at låne bøger om islam.Som fængselspræst og forsker har dr.theol. Lissi Rasmussen været i kontakt med mange unge muslimske mænd i fængslerne i københavnsområdet og har gennem årene bl.a. fulgt terrordømte fra flere af de store terrorsager. Hun er overbevist om, at der ikke foregår radikalisering i de københavnske fængsler og formentlig heller ikke i resten af landets fængsler.

»Der er meget få terrorsigtede eller -dømte herhjemme, og de spredes i de forskellige fængsler. Det er ikke som i England og Frankrig, hvor der er mange flere radikaliserede i fængslerne, som har mulighed for at danne grupper og rekruttere de unge. Det betyder alt andet lige, at det er svært for indsatte i Danmark at komme til at radikalisere andre,« forklarer hun:

»Mit indtryk er, at de ikke ville have mulighed for at prædike i fængslerne. Det, der angiveligt er sket i Frankrig, kan efter min mening ikke ske i Danmark.«

Saliha Fetteh (SDU) understreger, at mange nydanske unge er »meget interesserede i religion«.

»Men kernen er, at fra politisk side ser de rødt, bare man nævner islam. Vi har problemet med hjemmestrikket islam i fængslerne, i skolen, overalt, så længe politikerne nægter at anerkende, at islam er en del af Danmark,« mener hun.

Imam og tidligere fængselsimam Naveed Baig understreger, at det er vigtigt at sondre mellem »sund og usund religion«.»Det er vigtigt, at de unge kommer i berøring med uddannede imamer, som kender danske forhold og kan guide dem. Faren i den uautoriserede religion er, at den risikerer at sprede en »islam mod Vesten«-retorik, der vil forsøge at omvende hele verden,« siger han.

Advarsel mod Google-islam

20-årige Hassan beskriver da også sig selv som »uvejledt«, da han kom ud af fængslet.

»Jeg søgte på Google. Nogle følger decideret sheikher online, men jeg går i moskeen hver dag. Min religion giver mig velsignelse, hjertefred, visdom og viden. Der er langt til sandheden,« siger han.

Og det er vigtigt, at de unge kommer i berøring med uddannede imamer, som kender danske forhold og kan guide dem. Netop google-islam »kan være farlig«, forklarer terrorekspert Magnus Ranstorp, Försvarshögskolan i Sverige.

»Der er en tendens til, at unge googler sig til viden om islam. Det kan være en farlig kurs, fordi de nemt ender i kløerne på islamistiske grupper, der har meget effektiv kommunikation og ser seje ud på nettet med sorte masker, maskingeværer osv. Den selvbestaltede religion kan være farlig, fordi man ikke har redskaberne til at være kildekritisk,« siger han.

De indsatte burde dog ikke kunne google sig til ekstremistiske budskaber i fængslerne. I de lukkede institutioner kan de nemlig slet ikke få adgang til nettet, og i de åbne fængsler har de kun begrænset netadgang. Men et ukendt antal indsatte har alligevel adgang til nettet via indsmuglede, mobile enheder.

 

Berlingske har mødt 20-årige Hassan. Hans rigtige identitet og navn er redaktionen bekendt.