Frustrerede unge finder fællesskab i kriminalitet

Unge nydanskere, der ikke føler sig accepterede af samfundet, søger anerkendelse i andre fællesskaber, hvor loyalitet betyder mere end alt andet. Frustration kan føre til en kriminel løbebane, hvor man kan få afløb og gøre oprør.

Bander kan være den udvej, som unge nydanske drenge vælger, når de ikke kan finde andre steder at gå hen for at finde anerkendelse. Fold sammen
Læs mere
Foto: Scanpix

Det at blive en del af en bande kan virke som den letteste udvej, når man ikke har andre steder at gå hen. Her kan man finde den anerkendelse, man altid har savnet, samtidig med at man lægger afstand til omgivelserne og får en økonomisk gevinst. De nydanske drenge er overrepræsenteret i den statistik, og det er ikke tilfældigt.

»Der er en stor gruppe af utilpassede unge, som føler frustration og afmagt. Både over det, de har set hos deres forældre, der ikke kan tilbyde dem noget, men også i forhold til samfundet,« siger integrationskonsulent, forfatter og debattør Mehmet Yüksekkaya.

Det er navnlig unge drenge, der vælger vejen ind i en bande eller en anden gruppe, hvor de får tryghed og identitet. Når man ikke føler sig som en del af samfundet, er det nemmere at gøre oprør imod det og gøre ting, som samfundet forbyder.

»Ved at gå sammen med nogle, der laver ballade, så kan vi markere, at vi er utilfredse med både forældre og samfundet,« siger Mehmet Yüksekkaya.Markeringen sætter sit præg på statistikkerne. I 2012 blev 24 procent af 20-29-årige mandlige, nydanske efterkommere fundet skyldige i et eller flere kriminelle forhold. For indvandrere og personer af dansk oprindelse var tallet henholdsvis 11 og ti procent. Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik i publikationen »Indvandrere i Danmark 2013«. Dermed er tallet steget i løbet af de sidste par år.

For kvindernes vedkommende var der også i de fleste aldersgrupper en større andel af efterkommerne end af indvandrerne og af kvinder af dansk oprindelse, der blev fundet skyldig i kriminalitet i 2012. Dog er forskellen ikke lige så markant som blandt mændene. Af de 20-29-årige kvinder var det fire procent af efterkommerne, der i 2012 blev dømt for kriminalitet, mens det for de kvindelige indvandrere var 1,6 procent og to procent af kvinder af dansk oprindelse.

Fanget mellem to kulturer

Johannes Andersen, der er samfundsforsker ved Aalborg Universitet, mener, at oprøret ofte er båret af en frustration over at stå mellem to vidt forskellige måder at leve livet på. De unge kan ikke helt fange den danske måde, men føler sig samtidig ikke hjemme i den traditionelle kultur, som deres forældre står for, forklarer han. For dem bliver gadeoprøret en del af et mere generelt oprør imod samfundet.

I sin bog fra 2011 beskriver forfatter, journalist og sociolog Aydin Soei gruppen som »de vrede unge mænd«. De brænder containere af og kaster med sten – om ikke andet så for at skabe et fællesskab og et sammenhold.»De, der for alvor føler, at de ikke kan finde anerkendelse nogen steder i livet, søger den ofte i nogle subkulturelle fællesskaber. For eksempel kriminelle bander hvor det ikke betyder så meget, om du er bogligt stærk, har et fedt job eller en uddannelse,« siger Aydin Soei. »Det handler i stedet om at være loyal mod fællesskabet og om nogle maskuline dyder, hvor man forsvarer det lille fællesskab for enhver pris,« siger han.

Mens der blandt de unge piger er skabt en fortælling om succes gennem uddannelse, så er det anderledes for drengenes vedkommende, siger han. »En meget stor del af især unge mænd med indvandrerbaggrund i udsatte boligområder føler sig som modborgere. De føler sig ikke anerkendt som ligeværdige medborgere i forhold til jævnaldrende unge,« siger Aydin Soei.

»De har en oplevelse af, at det er svært at blive accepteret som dansker, og at de ofte bliver fremstillet som et fremmedelement i medierne og i den politiske debat.«

Forældre frustrerer

Ifølge Mehmet Yüksekkaya kan frustrationerne hos de unge også være affødt af at være vidne til forældregenerationens fald.

»For mange af dem er forældregenerationen tabt. De har intet at tilbyde dem. De er arbejdsløse eller førtidspensionister. De har altid set dem være på bunden af samfundsstigen,« siger han.

Derfor føler de unge sig også svigtet af forældrene, selv om de måske forstår deres situation.

»Man vil ikke være som sine forældre, og man kan ikke få hjælp fra dem. Men heller ikke fra samfundet. Når man prøver at gå den rigtige vej, er der en masse problemer. Man får nederlag på nederlag hele vejen igennem. Så vælger man den lette vej. I hvert fald på kort sigt,« siger Mehmet Yüksekkaya.

For med tiden og alderen bliver grupperingerne opløst, og man er nødt til at starte forfra med at finde sin plads i samfundet.

»De fleste kommer ud af miljøet, når de når en vis alder, hvor de begynder at få familie og begynder at arbejde. Det er en svingdør, man kommer ind ad, har sin opholdsperiode, og så ryger man ud, hvorefter det starter forfra for en ny gruppe af unge,« siger Mehmet Yüksekkaya.

Stemplet som »nydansker«

Ifølge psykolog og forfatter Inge Loua er det meget svært at blive betragtet som dansker, hvis man er mørklødet eller har udenlandsk baggrund, og det giver også anledning til frustrationer.

»Vi har i Danmark et sprogbrug, hvor det er rigtig svært at få lov at være dansker. Selv om man er født her og opvokset her, får man stadig at vide, at man er nydansker. For det er det ord, som vi og medierne og ministerierne bruger,« siger hun.I udlandet er det anderledes, fortæller hun. For eksempel i USA, hvor man er amerikaner, hvis man er født i USA. Så kan man have indisk, pakistansk eller en tredje baggrund, men på bundlinjen er man amerikaner.Det sprogbrug, vi har i Danmark, giver de unge en følelse af afvisning, som på et ubevidst plan kan forme den protest mod samfundet, som ligger i deres handlinger, mener hun.