Frustrerede danske soldater i krig

De danske soldater mangler stadig udstyr til at uddanne sig med, inden de tager af sted til et halvt års tjeneste i en krigszone. Men soldaterne får nye og bedre bevæbnede køretøjer med sig.

Det er mere end sædvanligt frustrerede soldater, der i løbet af januar sætter sig i fly med kurs mod Helmandprovinsen og Afghanistan.

128 af de soldater fra Gardehusarregimentet, der skal sørge for sikkerheden i den centrale del af Helmand frem til august måned, har gennem efteråret haft base i en stor, uopvarmet garage i en fjern del af Antvorskov Kaserne i Slagelse, hvor Gardehusarregimentet hører hjemme. Når de er vendt tilbage fra øvelser med våde uniformer og udrustning, har de manglet faciliteter som tørrerum og toiletter.

De har også manglet dele af det materiel, som de nu skal gå i krig med, blandt andet HF-radioer, og frafaldet af folk, som hellere siger op end gennemfører missionen i Afghanistan, er betydeligt. Selv om opsigelserne ikke kan måle sig med afgangen fra Livgardens panser-infanterikompagni, er frafaldet af 30 af 107 konstabler og fem af 17 befalingsmænd fra Gardehusarregimentet føleligt.

Og selv om det for nylig er lykkedes at finde nøglemedarbejdere som mekanikere til tomme pladser i bataljonen, mangler der stadig et par stykker.

Et spørgsmål om penge
»Hverken set med personellets eller med mine øjne har forholdene i Slagelse været tilfredsstillende. Folk har syntes, at forholdene har været for dårlige, og der er ingen tvivl om, at det har været et irritationsmoment. Men i sidste ende er det jo et spørgsmål om penge,« siger Jens Lønborg, der skal være chef for de i alt godt 500 danske soldater i Helmand-provinsen fra udgangen af januar.

I Hærens Konstabel- og Korporal Forening (HKKF) har formand Flemming D. Vinther hørt om frustrationerne blandt soldaterne i Slagelse, om mange personel- udskiftninger og om manglende materiel til uddannelsen i Danmark.

»Jeg ved, at der har været mange udskiftninger. Men enhederne skal jo igennem samme kvalitetskontrol, inden de kommer af sted, og det, der i hvert fald ikke er brug for, er soldater, som ikke er afklarede på, om de vil være udsendt,« siger konstablernes formand.

Han har ikke megen forståelse for, at forsvaret ikke kan sikre, at der er tilstrækkeligt udstyr til, at soldaterne kan træne med samme udstyr i Danmark, som de skal bruge i Afghanistan.

»Det kan da godt lade sig gøre at efteruddanne soldaterne, når de er kommet ud til Afghanistan. Men det her er alligevel ikke godt nok, og det ved forsvaret jo også,« siger han.

Moderne kampvogn
Bataljonen i Helmand vil fra februar bestå af to pansrede infanterikompagnier. Den ene vil som i dag være udrustet med pansrede mandskabsvogne med et tungt maskingevær på toppen, mens det andet kompagni får premiere på det langt mere moderne Piranha med en såkaldt »overhead weapons station« på toppen.

Piranhaen er et pansret hjulkøretøj med træk på alle otte hjul, og våbnet i toppen er både kraftigere, længererækkende og langt mere præcist end det traditionelle tunge maskingevær.

Det nye våbentårn styres af en skytte, der sidder beskyttet nede i piranhaen, hvorfra han har elektroniske nat- og dagsigter til rådighed. Så hvad angår bevæbning og pansrede køretøjer, vil det næste hold i Afghanistan være bedre stillet end de nuværende soldater.