Et fritidsjob som reklamebud eller butiksassistent kan sikre fremtiden for unge i hårdt belastede boligområder. I hvert fald ifølge en ny undersøgelse fra Center for Boligsocial Udvikling, der viser, at socialt udsatte unge som arbejder ved siden af skolen, i markant højere grad kommer i uddannelse og arbejde senere i livet.

Især blandt unge fra de allersvageste familier med en samlet årlig indtægt på under 120.000 kroner, har det afgørende betydning for det videre karriereforløb, om den unge har haft fritidsarbejde, viser undersøgelsen fra Center for Boligsocial Udvikling, der bygger på tal fra Danmarks Statistik og rundspørger til de socialt belastede boligområder. Herudfra har de kortlagt, hvordan det er gået de unge beboere, der i 2005 havde et fritidsjob, i forhold til dem der ikke havde et.

Se også: Her er Danmarks ghettoer

»Vi kan tydeligt se en forskel for de unge, der har forældre med meget lave indkomster. Der har de unge fritidsjobbere en væsentligt større tendens til at tage uddannelse og få arbejde senere i livet,« siger specialkonsulent Louise Glerup Aner fra CFBU.

Ser man specifikt på gruppen af unge fra de dårligst stillede familier, var 62 procent af de tidligere fritidsjobbere således under uddannelse i 2007 mod blot 47 procent af dem, der ikke havde fritidsjob i 2005.

I 2009 var 58 procent af de tidligere fritidsjobbere stadig i uddannelse mod 45 procent af de unge i gruppen uden fritidsjob.

34 procent af fritidsjobberne var i arbejde, mod blot 20 procent af de andre.

Opgør med parallelsamfundet

Da fritidsjobbet ser ud til at have en effekt i forhold til at få brudt den sociale arv fra forældre uden kontakt til arbejdsmarkedet, prøver man i mange boligområder at skaffe fritidsjob til de unge. De arbejder nemlig i markant lavere grad i deres fritid, end resten af landets unge gør, viser undersøgelsen.

På Nørrebro i København kører SSP derfor et projekt for unge fra socialt tyngede familier.

»De unge i socialt belastede boligområder har stort behov for at få hjælp til at komme i arbejde,« siger politibetjent og jobkonsulent Lars Bovbjerg fra projektet »Ung i Job«. Han træner blandt andet de unge i at skrive ansøgninger og i at gå til samtale, så de får samme udgangspunkt som andre unge.

Læs også: Langt færre unge i ghettoer sigtes

På den måde trevler man langsomt de gordiske knuder op, som de udsatte boligområder er blevet til, siger chefkonsulent Eskild Dahl Pedersen fra boligselskabet Lejerbo, der blandt andet administrerer det belastede boligområde Mjølnerparken på Nørrebro.

»I takt med at afstanden mellem de udsatte områder og resten af samfundet er vokset, er det blevet sværere for de unge at begå sig uden for boligområdet,« siger han og understreger vigtigheden af, at de såkaldt parallelle samfund får fodfæste i byen.

Også Aalborg Kommune arbejder med at få udsatte unge til at arbejde i fritiden, hvorfor der er afsat to mio. kr. til at ansætte dem til f.eks at brygge kaffe på ældrecentre, mens Aarhus Kommune har afsat fem mio. kr. til samme formål.