I går begyndte starten på enden for Fredens Havn ved Christiania i København, som Københavns Kommune nu har indledt oprydningen af. Dermed er sidste kapitel i den 14 år lange fortælling om den uautoriserede beboerklynge på vandet nået.

Det har været en til tider hektisk fortælling, for meningerne har været delte. Nogle så Fredens Havn som et smukt fristed, mens andre så området som noget, ja, stik modsat.

Overborgmester i Københavns Kommune Frank Jensen (S) gjorde det på Facebook klart, at han glæder sig.

»Nu sker det endelig. Inden længe kan vi fra kommunens side begynde at genoprette den smukke natur og give området tilbage til københavnerne,« skrev han.

I løbet af i går blev fem både ryddet.

»Det er sket i godt og fredeligt samarbejde med dem, der har både derude,« oplyste områdechef i Kystdirektoratet Hans Erik Cutoi-Toft til TV 2 Lorry.

Kystdirektoratet skønner, at rydningen vil koste i omegnen af 25 millioner kroner. Frank Jensen skriver, at rydningen på grund af coronakrisen foreløbigt vil berøre de ubeboede både.

Når krisen aftager, vil kommunen »stå klar med hjælp og støtte til de socialt udsatte i området«, skriver han. Dermed vil Fredens Havn inden for en overskuelig fremtid vende tilbage til sit oprindelige navn: Erdkehlgraven.

Det flydende bofællesskab har siden 2006 ligget ud for kysten af fristaden Christiania ved Frederiks Bastion.

Fællesskabet er blevet døbt Fredens Havn af Esben Banke, der i sin tid stiftede marinaen efter at være gået personligt konkurs og have mistet sin lejlighed. I et interview i Berlingske i 2017 fortalte han, at han øjnede muligheder, da han stødte på drivende fyrplanker blandt skidt og møg i vandet.

Fredens Havn er opstået uden officielle tilladelser, hvilket betyder, at havnen har været rydningstruet i årevis. Siden 2010 har politikere og naboers frustrationer over skrald, synkefærdige både og dårlig vedligeholdelse udgjort en tilbagevendende kritik.

Københavns Kommune modtog de første klager om det flydende bofællesskab i 2010. Grundlægger Esben Banke og foreningen Fredens Havn fik i 2011 første gang besked af Københavns Kommune om at fjerne bådene.

Københavns Kommune har imidlertid ikke haft nogen myndighed i vandgraven. I 1990erne gik Erdkehlgraven fra at være militært til at være civilt område, og det betød, at det er Forsvaret, der ejer vandområdet med Kystdirektoratet som myndighed, mens Københavns Kommune ejer bredden.

En af de åbenmundede kritikere har været integrations- og beskæftigelsesborgmester i Københavns Kommune Cecilia Lonning-Skovgaard (V), der har beskyldt Kystdirektoratet for at sidde på hænderne i stedet for at få taget fat på rydningen af Fredens Havn.

»Min tålmodighed er brugt op. Derfor har jeg bedt Kystdirektoratet om at varsle nye påbud til anlæggenes ejere om, at de skal fjernes nu,« sagde tidligere miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (S) sidste år i en pressemeddelelse.

Kystdirektoratet kendte i 2015 bosættelsen ulovlig, og i 2019 indgik miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen og overborgmester Frank Jensen en aftale, som skulle sikre en oprydning af Erdkehlgraven, hvor Fredens Havn ligger, langs Refshalevej nær Christiania.

Oprydningen ventes at koste i omegnen af 25 mio. kr. Udgifterne indeholder ud over den fysiske fjernelse af anlæg og fartøjer udgifter til rådgivning og udbud, transport, opbevaring, skrotning og bortskaffelse af affald samt koordinering af indsatsen.

Miljø- og Fødevareministeriet finansierer 15 mio. kr. af en oprydning, mens partierne bag Københavns Kommunes budget har givet håndslag på at bidrage med ti mio. kr.