Friskolerne undgår regeringens sparekniv: »Det rigtige var ikke at fodre hunden med sin egen hale«

Regeringens forslag om at skære 300 millioner kroner på friskolerne for at finansiere et løft af folkeskolen for samme beløb er nu fejet af bordet. Forslaget manglede slet og ret politisk opbakning, meddelte finansminister Nicolai Wammen (S) mandag aften.

topfoto
De danske friskoler kan ånde lettet op, for regeringen har nu droppet en planlagt spareøvelse, der skulle spare 300 mio. kr. årligt på friskolerne og i stedet sende pengene i folkeskolens retning. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup

»Det er fantastisk og en enorm lettelse. Nu kan vi ånde lettet op og fortsætte med at drive skole, som vi har gjort indtil nu,« siger Peter Bendix Pedersen, formand for Friskolerne.

Peter Bendix Pedersen er lettet over, at regeringen nu har droppet sine planer om at skære i friskolernes koblingsprocent, som er det tal, der bestemmer, hvor stort et tilskud skolerne modtager pr. elev.

Hidtil var planen, at der skulle spares 300 mio. kr. ved at sænke den andel af skolepengene, som friskolerne modtager pr. elev, fra 76 til 71 procent. I dag er det sådan, at hver gang en folkeskoleelev får en krone, får en friskoleelev 76 øre. Det beløb ville børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) sætte ned til 71 øre pr. elev.

Forslaget mødte stor modvind blandt skoler, forældre og lokalsamfund.

Men det forslag er nu taget af bordet, da regeringens forslag ikke mødte tilstrækkelig opbakning blandt Folketingets øvrige partier.

»Jeg må bare konstatere, at der ikke er opbakning til vores forslag blandt de partier, som vi forhandler med. Derfor kommer forslaget ikke til at være en del af forhandlingerne fra nu af,« siger finansminister Nicolai Wammen (S) til TV 2.

»Det har gennem hele forløbet været meget overvældende at opleve den massive folkelige opbakning til friskolerne. Både fra de enkelte skoler, men i sandhed også fra både forældre og lokalsamfund, der har markeret sig sobert i diverse debatspalter på vores vegne. Det sætter vi stor pris på,« siger Peter Bendix Pedersen.

Pernille Skipper, Enhedslisten

»Folkeskolen har lidt i mange år, både i udkanten på grund af svindende kommunalbudgetter, men jo også på grund af folkeskolereformer, der har skåret i lærernes forberedelsestid.«


Radikale afviser besparelser på uddannelse

Partiformand i Radikale Venstre, Morten Østergaard siger, at det er afgørende for dem, at der ikke gennemføres besparelser på uddannelsesområdet.

»Helt grundlæggende går vi ikke ind for at spare på uddannelsesområdet. Heller ikke når det gælder grundskolen for de børn, som går i de frie skoler rundt omkring i Danmark. Det er en stolt tradition. Vi vil gerne løfte folkeskolen og derigennem gøre den mere attraktiv, men det skal ikke ske ved at udvande de frie skoler som et tilbud,« siger Morten Østergaard.

Han understreger, at de Radikale fortsat er tilhængere af et løft til folkeskolen, som besparelserne på friskolerne skulle finansiere.

»Vi har fremlagt et finanslovsudspil, som fuldt finansieret løfter folkeskolen. Først med en halv og sidenhen med en hel milliard kroner i årene fremover. Det står vi ved og kæmper videre for, men vi har aldrig ment, at det rigtige var at fodre hunden med sin egen hale og lade uddannelsesinvesteringer det ene sted finansieres af tilsvarende besparelser på uddannelse et andet sted,« siger Morten Østergaard.

EL: »Friskolerne har traditionelt opfyldt en vigtig samfundsopgave«

Også Enhedslisten, der ellers ikke normalt står skulder mod skulder med privatskolerne, var indædte modstandere af regeringens forslag, lyder det fra partiets politiske leder, Pernille Skipper.

»Det var et regulært forslag om at skære ned på friskolerne gennem den støtte, de får fra det offentlige, og det, synes vi, var en rigtig dårlig idé. Friskolerne spiller en rigtig vigtig rolle ikke bare i den samlede pædagogiske udvikling her i landet, men også i de enkelte lokalsamfund,« siger Pernille Skipper.

Der er nogle enkelte skoler, som falder ind under fri- og privatskolekategorien, som i høj grad retter sig mod nogle af de børn, som kommer fra meget priviligerede hjem, hvor der er en god sjat penge med, som man ikke finder i den lokale folkeskole. Men det er langtfra den fulde historie, forklarer hun.

»Friskolerne har traditionelt udfyldt en vigtig samfundsopgave sammen folkeskolerne. De steder, hvor folkeskolerne er lukket ned, og befolkningsgrundlaget er tyndt, spiller friskolerne en afgørende rolle for både børn og lokalsamfundet som helhed,« siger Pernille Skipper.

Ligesom de Radikales leder mener hun heller ikke, at behovet for at styrke folkeskolen bortfalder sammen med finansieringen. »Snarere tværtimod.«

»Folkeskolen har lidt i mange år, både i udkanten på grund af svindende kommunalbudgetter, men jo også på grund af folkeskolereformer, der har skåret i lærernes forberedelsestid. Så det er vigtigt for mig at understrege, at et løft af folkeskolen bestemt ikke er taget af bordet,« siger Pernille Skipper (EL).