Frimurerlogen savner medlemmer fra kongehuset

Det er 300 år siden, at frimurerlogen blev født. Kongehuset har i årevis været med i logen, men ikke længere.

Arkivfoto. Frimurer Claus Fonnesbech viser frem i Frimurerlogen på Blegdamsvej i københavn, hvor man savner medlemmer fra Kongehuset. Fold sammen
Læs mere
Foto: peter helles eriksen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

København. Der er højt til loftet på stormesterkontoret i frimurerlogen i København. Et stort skrivebord, glasmontre med ordener og medaljer, malerier på væggene.

- Det er samme kontor, som Christian X brugte, fortæller Walter Schwartz, overlæge på Odense Universitetshospital.

Dronning Margrethes farfar kom også her i Frimurerordenens stamhus på Blegdamsvej. Som flere andre af Danmarks konger var Christian X frimurer og stormester, altså leder af ordenen i Danmark.

Dronning Margrethe har ikke haft mulighed for at blive stormester.

- For at komme med i frimurerordenen er der to krav: Man skal være mand, og man skal være døbt, siger stormester Schwartz.

Heller ingen af de mandlige repræsentanter for kongefamilien er frimurere, og ordenen ser gerne, at det ændres.

- Det er en skam, at ingen i det nuværende kongehus er med, siger Schwartz.

Ritzau har besøgt stormesteren i anledning af, at Frimurerordenen lørdag fejrer sin 300 års fødselsdag.

24. juni 1717 mødtes lederne af fire loger på en kro i London og dannede den første storloge. Organiseret frimureri var født.

Denne loge har i øvrigt en kongelig stormester, nemlig prins Edward, hertugen af Kent.

Også Prins Philip, gift med Storbritanniens dronning Elizabeth, er frimurer.

I Danmark kom første loge først i 1743.

Frimurerordenen har i årevis haft ry for at være lukket.

Det har givet grobund for konspirationer om stor magt. Om at samfundets ledende mænd i hemmelighed træffer beslutninger i loger.

Det afviser ordenens ledere og siger, at der er kommet mere åbenhed.

- Det eneste hemmelige er vores ritualer, der bruges, når en logebror skal rykkes op til en ny grad, siger tidligere medlem af Folketinget for Centrumdemokraterne Peter Duetoft, der er en af lederne af logen i København.

Et af ordenens nuværende problemer er antallet af logebrødre. Der kom mange medlemmer efter Anden Verdenskrig, men de falder hastigt fra i disse år.

- Medlemstallet er faldet i de senere år, men nu ser det ud til, at faldet er bremset. Vi begynder igen at blive flere. Vi er omkring 8500 frimurere i Danmark, siger Duetoft.

Man kan ikke bare melde sig ind. Logen bestemmer, hvem der skal være medlem, men Duetoft siger, at logen også er blevet mere opsøgende.

- Vi holder foredrag på biblioteker blandt andet, og flere og flere mennesker henvender sig for at høre mere om, hvad det egentlig vil sige at være frimurer.

/ritzau/