Frikendelse af mulige krigsforbrydere vækker bekymring

Det kan få vidtrækkende konsekvenser, at mistænkte krigsforbrydere fra Balkan-krigen på det seneste er blevet frikendt, lyder advarslen. Men frikendelserne behøver ikke at være en ny praksis, beroliger en ekspert i international strafferet.

Der er bekymring for, om de ansvarlige for massakren i Srebrenica går fri for straf. Her kirkegården i Bratunac nær Srebrenica, hvor mange af ofrene for massakren ligger begravet. Fold sammen
Læs mere
Foto: ANDREJ ISAKOVIC
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Ansvarlige politikere og højtplacerede hærchefer kan måske fremover læne sig trygt tilbage, selv om de formelt har stået i spidsen for overgreb mod civile eller etnisk udrensning.

Således lyder bekymringen, efter at det er kommet frem, at krigsforbryderdomstolen i Haag er begyndt at føre det, der ligner en mere lempelig linje over for mistænkte krigsforbrydere fra krigene på Balkan i 1990erne. I flere tilfælde er højtstående officerer de seneste måneder blevet pure frikendt ved appelretten i Haag, selv om de få år forinden var blevet idømt årelange straffe på op til 27 år for bl.a. forfølgelse, massedeportation og angreb på civile.

For mindre end to uger siden blev to tidligere chefer fra den serbiske sikkerhedstjeneste, Jovica Stanisic og Franko Simatovic, også frikendt ved den egentlige domstol. Anklagemyndigheden havde ellers krævet livstid, fordi de to havde forsynet bosnisk-serbiske paramilitære grupper med materiale under krigen. Den mulige nye kurs i Haag har vakt international opsigt og bl.a. fået Serge Brammertz, chefanklager ved den særlige domstol for krigsforbrydelser i det tidligere Jugoslavien (ICTY), til at advare mod, at det fremover bliver sværere at få ram på krigsforbrydere. Også herhjemme udløser frikendelserne uro:

»Det er meget bekymrende. I alle fremtidige retsopgør vil de anklagede forsøge at trække disse domme op ad tasken,« siger Claus Juul, juridisk konsulent i Amnesty International.

Brud med fasttømret princip

Frifindelserne har vakt så stor harme ved Haag-domstolen selv, at en af domstolens egne dommere, danskeren dr.jur. Frederik Harhoff, har skrevet hjem til en lang række venner, bekendte og fagpersoner og givet udtryk for sin »dybe bekymring«.

Det fire sider lange brev er lækket til dagbladet BT, og både BT og Berlingske bragte i går passager fra brevet. I brevet spekulerer Harhoff i, om den nye kurs skyldes amerikansk pression. Harhoff er ked af, at brevet er blevet offentliggjort og vil derfor ikke udtale sig om sagen.

Substantielt handler den mulige praksisændring i Haag om, at de øverstkommanderende ikke nødvendigvis bliver dømt for krigsforbrydelser, der er udført af soldaterne på jorden. Der skal påvises en direkte forbindelse. I sagen mod Stanisic og Simatovic kunne domstolen f.eks. ikke dokumentere, at de to sikkerhedschefers assistance var direkte målrettet mord, deportation og etnisk udrensning, men lige så meget kunne skyldes et ønske om at opretholde serbisk dominans, som domstolen selv udlægger det.

Men perspektivet er vidtrækkende, fastslår juridisk konsulent Claus Juul:

»Man forlader tanken om, at det ikke længere er nok at være højtstående, og så skrider grundlaget under fremtidige krigstribunaler.«

Claus Juul henviser til Nürnberg-processerne fra 1945-1949, da 24 topnazister og ledende kræfter i KZ-lejrene blev anklaget. Nürnberg-processerne førte til flere henrettelser. Men tyskere, der ikke havde haft direkte berøring med slagmarken eller KZ-lejrene fik også årelange straffe. Eksempelvis blev Albert Speer, rustningsminister og Adolf Hitlers yndlingsarkitekt, idømt 20 års fængsel. »Man kunne have befundet sig så højt, at man ikke kunne gå fri. Det er det princip, man ser ud til at bryde med nu,« siger Claus Juul.

Blodige krige på Balkan

Krigene på Balkan i 1990erne kostede mindst 100.000 livet, og særligt krigen i Bosnien, hvor kroatere, serbere og bosniske muslimer slagtede hinanden på kryds og tværs, blev blodig. Næsten symboliseret ved massakren omkring byen Srebrenica, da op mod 8.000 muslimske mænd og drenge i juli 1995 blev myrdet af bosniske serbere anført af hærchef Ratko Mladic.

Thorkild Høyer er formand for Dansk Institut mod Tortur, men har også fulgt retsopgøret efter Balkan-krigene, fordi han har været advokat for en anklaget i Haag. Høyer har bemærket de milde domme, før de blev offentligt omtalt, og hæftet sig ved, at det var snævre afgørelser med uenige dommere.

»Man kan roligt sige, at det er et dramatisk kursskifte. Det er et problem over for pårørende og ofrene, og det er farligt for domstolens legitimitet,« siger Thorkild Høyer.

Hans forudser også, at der vil komme en bølge af begæringer om genoptagelse.

»For andre er blevet dømt på et grundlag, som nu er forkastet,« siger Høyer.

161 personer er blevet tiltalt ved krigsforbryderdomstolen for det tidligere Jugoslavien; 69 er dømt. Men mange sager er endnu ikke afsluttet, bl.a. de højt profilerede mod den bosnisk-serbiske leder Radovan Karadzic, den kroatisk-serbiske leder Goran Hadzic og den bosnisk-serbiske hærchef Ratko Mladic.

Iryna Marchuk, lektor i international strafferet og folkeret ved Københavns Universitet, har tidligere arbejdet ved Haag-domstolen og fulgt udviklingen tæt. Hun understreger, at man skal være forsigtig med at tale om en egentlig praksisændring:

»Måske er det bare en række tilfældigheder af meget individuelle sager.«

Hun henviser til sagerne mod de to kroatiske officerer Ante Gotovina og Mladen Markac, som i 2011 blev idømt 24 og 18 års fængsel, men frikendt, fordi materialet ikke var tilstrækkeligt til at bevise entydig skyld.

»Og så har appelretten ikke andre muligheder end at frikende dem,« siger Iryna Marchuk.

»Udefra kan det i medierne godt se ud, som om de må være skyldige, men indefra hos domstolene er det langt mere kompliceret, fordi bevismaterialet i mange sager er meget svagt.«

Iryna Marchuk har tidligere fulgt en sag om Srebrenica-massakren, og her var bevismaterialet solidt. Derfor tror hun heller ikke, at de nylige frifindelser vil påvirke sagen mod eksempelvis hærchef Ratko Mladic.

»Efter min opfattelse vil der ikke være sammenhæng mellem de nye afgørelser og de kommende sager. Man vil formentlig genbruge meget materiale fra de tidligere sager om Srebrenica, og så har man en god sag mod Mladic,« vurderer Iryna Marchuk.