Frifundet i terrorsag kræver erstatning på en million

Fire terroranklagede mænd har efter frifindelse udsigt til store erstatninger.

En af de frifundne mænd i terrorsagen fra København kræver nu en million kroner i erstatning for at have siddet varetægtsfængslet i halvandet år Fold sammen
Læs mere
Foto: Martin Sylvest
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

København. En af de frifundne i terrorsag fra København vil kræve en million kroner i erstatning efter halvandet års varetægtsfængsling.

Det siger mandens advokat, Michael Juul Eriksen, efter at anklagemyndigheden tirsdag har besluttet at droppe at anke frifindelsen til landsretten.

- Jeg synes, at det er den helt rigtige afgørelse. Vi var selvfølgelig nervøse for, om der var nogle politiske hensyn, der gjorde, at man ville anke.

- Men for os er der ingen tvivl om, at den juridisk rigtige løsning var ikke at anke, siger Michael Juul Eriksen.

Hans klient, den 23-årige IA, blev på trods af frifindelsen for medvirken til terror idømt et halvt års fængsel for mindre forseelser.

/ritzau/