Fremtrædende strafferetsekspert: Voldtægtsofre behandles for dårligt

Juraprofessor Gorm Toftegaard Nielsen mener, at kvinder, der får behandlet deres voldtægtssager i retten, bliver behandlet for dårligt. Allerede for otte år siden forslog han sammen med Retsplejerådet en simpel ændring, der kan stille ofre for vold og voldtægt bedre.

De få af voldtægtsanmeldelserne, der ender i en retssag, kan være meget belastende for ofret. Ofrene må ikke overvære sagen, før de har vidnet, og har derfor ringe indblik i egen sag. Juraprofessor forslår ændring, der kan imødekomme kvindernes behov for større indblik i egen sag. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er de færreste anmeldelser af voldtægt, der ender i retten. Bevisbyrden er så notorisk svær at løfte, at anklagemyndigheden holder sig til de stærkeste sager. Men selv i de sager føler mange ofre, at turen gennem retssystemet er unødig hård og fremmedgørende. Dansk juras nestor Gorm Toftegaard Nielsen mener, at vi godt kan behandle voldtægtsofre bedre i retssager, selv om vi ikke kan ændre kravet til bevisbyrden.

»Selv om det er 60 procent sandsynligt, at voldtægtsofret har ret, så skal der ske frifindelse. Retssystemet er ikke baseret på, hvad der er mest sandsynligt, men på, at det skal være hævet over enhver rimelig tvivl, at tiltalte er skyldig. Det medfører, at mange ofre ikke føler, de får medhold, og det kan man ikke gøre noget ved, for hvis man rokker ved det, så er det hele vestens retslige kultur, man rokker ved,« siger Gorm Toftegaard Nielsen, der er tidligere anklager og er professor emeritus på Aarhus Universitet.

Men han mener, man kan gøre noget for at behandle voldtægtsofre bedre i retssystemet. Et af problemerne er, at de ikke må overvære retssagen, før de har vidnet. Derfor kan de ikke høre den tiltaltes forklaring, i det, de føler, er deres sag.

»Ofre, der ikke har erfaring med retssystemet, får et chok over, hvor begrænsede deres beføjelser til at følge retssagen er. Men i Danmark har vi det princip, at det er staten mod tiltalte, ofret er derfor kun et vidne i det, som de synes, er deres sag,« siger Gorm Toftegaard Nielsen.

Derfor er voldtægtsofres indblik i sagen begrænset til det, de kan sjusse sig frem til ud fra anklagerens og forsvarerens ofte hårde og nøgterne spørgsmål. Men sammen med Retsplejerådet foreslog Gorm Toftegaard Nielsen i 2010, at lade ofrene vidne først efter norsk forbillede, så de kan overvære resten af sagen og få større indblik.

»Overordnet er ønsket at give hende den bedste mulighed for at følge sin egen sag. Vi må stille os selv spørgsmålet, om vi udelukkende fører retssager, for at samfundet kan få skyldige i spjældet, eller om det også er for at give ofrene lidt oprejsning,« siger Gorm Toftegaard Nielsen.

Brud på retsprincipper

Forsvarsadvokat Mette Grith Stage mener, at man i den enkelte sag kan aftale sig frem til den praksis, men at det ville være noget rod, hvis man indfører det som en regel i voldtægtssager.

»Nu har vi et system, der er indrettet på, at den tiltalte, som er hovedperson, skal give sin version af sagen først. Jeg synes, det vil være noget rod, hvis man gjorde en undtagelse i voldtægtsager,« siger Mette Grith Stage.

Ofrenes retstilling er i de seneste år blevet markant forbedret. For eksempel har de fået ret til en beskikket advokat, der følger dem gennem sagen, men som ikke må blande sig i det rent strafferetlige. Ved uklarheder har dommeren pligt til at stille opklarende spørgsmål, men en etisk arbejdsgruppe fastslog i kølvandet på Tamilsagen, at dommeren skal afholde sig fra at stille spørgsmål, der belaster tiltalte. For Gorm Toftegaard Nielsen er det et eksempel på, at vægten er lagt på at beskytte den tiltalte, fremfor at nå sandheden.

»Man skulle jo tro, at formålet med retssager er, at finde sandheden. Det er jo ikke en fodboldkamp, hvor holdene skal være lige. Man kan ikke afvise, at der kan være tilfælde, hvor bistandsadvokaten kender aspekter i sagen, som anklageren ikke kender, eller dommeren kan kaste lys over sagen med opfølgende spørgsmål. Men der har været lang tradition for, at strafferetten skal være human over for tiltalte. Det har medført en moral om, at man ikke går efter sandheden, men kun efter det, der kan gavne den tiltalte, alt andet må anklageren klare. Det er givet at for mange, er det stadig et grundprincip,« siger Gorm Toftegaard Nielsen.

Mette Grith Stage mener, det vil være et fundamentalt brud på princippet om, at det er staten via anklageren, der fører sagen. I stedet mener hun, at systemet kunne blive bedre til at tage hånd om kvinderne, i de sager der ender med frifindelse.

»Der kunne være tiltag til at hjælpe ofret med at forstå, at selv om hun kan have en oplevelse af at være blevet voldtaget, så må der ikke være rimelig tvivl i vores retssystem,« siger Mette Grith Stage.