Fremtrædende dommer afviser, at der er brug for at skrive »samtykke« ind dansk voldtægtslov

Ifølge bestyrelsesmedlem i Dommerforeningen, Lene Sigvardt, er der ikke grund til at følge Amnesty Internationals råd om at ændre straffelovens paragraf om voldtægt.

Der er ingen grund til at følge Amnesty Internationals opfordring til, at man skriver »samtykke« ind i lovgivningen om voldtægt, mener Lene Sigvardt, der er bestyrelsesmedlem i Dommerforeningen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Lene Sigvardt ville slå ørerne ud, hvis Amnesty havde en saglig kritik af straffelovens paragraf om voldtægt og den måde, voldtægtssager kunne behandles bedre på i det danske retssystem.

Men det mener bestyrelsesmedlemmet i Dommerforeningen ikke er tilfældet.

»Det er nogle meget skarpe konklusioner, Amnesty drager på et ualmindeligt spinkelt grundlag,« siger Lene Sigvardt.

Amnestys rapport om voldtægtssager i Danmark kommer blandt andet frem til, at det i høj grad kræver beviser på fysisk vold, eller at offeret har kæmpet imod, før en sag fører til domfældelse.

Det er – ifølge dommeren – direkte forkert.

»Det er ikke noget krav i voldtægtsbestemmelsen, at volden er udøvet – det er er tilstrækkeligt, at gerningsmanden har opnået samleje ved direkte eller indirekte trussel om vold. Derfor findes der selvfølgelig også domme, hvor offeret ikke har været udsat for vold, og hvor offeret ikke har gjort modstand. Og så findes der domme, hvor voldtægten først anmeldes senere, og hvor alle spor efter fysisk vold er forsvundet, men hvor beviset alligevel er stærkt nok til en domfældelse,« siger Lene Sigvardt.

Hun forklarer, at der – groft sagt – er to typer af voldtægt. Den ene er, hvis en person cykler hjem en mørk aften og bliver revet ind i en busk og voldtaget. Her er spørgsmålet om samtykke og bevisbyrden ofte mere ligetil.

»Problemet er, når to mennesker møder hinanden i byen, drikker drinks og går hjem til den ene sammen, og det ender med samleje. Den ene siger, at det lå i kortene, og at han troede, hun ville. Den anden siger, at samlejet var imod hans eller hendes vilje,« forklarer Lene Sigvardt.

Hun anerkender, at domfældelsesprocenten i voldtægtssager på 25 procent er relativt lavt.

»Det er sådan, at når en forbrydelse begås mellem to mennesker, og der ikke er vidner, så er det en svær bevisbyrde. Og det vil der altid være. Det er således ikke en udskamning af offeret, som påstået af Amnesty, i de tilfælde, hvor der sker frifindelse af gerningsmanden. Der ligger ikke nødvendigvis i frifindelsen, at den forurettede ikke er blevet troet på. Men en domfældelse kræver ikke kun, at anklagemyndigheden kan bevise, at der er begået en voldtægt, men også at gerningsmanden havde det, som man i fagsprog kalder forsæt,« siger Lene Sigvardt og fortsætter:

»Det kræver, at anklageren kan godtgøre, at overfaldsmanden var bevidst om, at den person, han havde samleje med, ikke havde lyst til det,« siger Lene Sigvardt, der ikke ser nogen grund til at indføre begrebet »samtykke« i straffelovens paragraf om voldtægt.

»Måske står selve ordet »samtykke« ikke i lovteksten. Men derfor er det stadig voldtægt, hvis et samleje ikke sker på baggrund af reelt frivilligt samtykke,« siger Lene Sigvardt.

Professor i strafferet ved Københavns Universitet Jørn Vestergaard kalder rapporten fra Amnesty »sober og grundig«. Men han anerkender, at det formodentlig ikke vil få den store betydning i praksis at følge Amnestys råd om at skrive »samtykke« ind i lovteksten.

»Gennemførelse af en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse vil nok i det væsentlige have karakter af symbollovgivning, men kan meget vel have en berettigelse ved på en tiltrængt måde at påvirke opfattelsen af, hvad der er acceptabelt. Juridisk set er der nok ingen enkel løsning på spørgsmålet om, hvordan man sikrer en tilfredsstillende retsstilling,« skriver professoren på Facebook.

Som svar på kritikken fra Lene Sigvardt siger Helle Jacobsen, programleder i Amnesty Danmark og researcher bag rapporten:

»Amnesty har gennemlæst 352 henlagte sager, 94 domme og lavet kvalitative interviews med 18 voldtægtsofre samt med diverse eksperter, akademikere, myndigheder og andre organisationer. Derudover har vi kigget på diverse analyser fra statsadvokaten, politiets retningslinjer og forskellige undersøgelser og policy dokumenter. De er refereret i rapportens fodnoter.«

»Desuden bruger vi de officielle tal fra justitsministeriet - 5100 voldtægter og voldtægtsforsøg og det lave antal anmeldelser (890 i 2017) de meget få domme (94 i 2017) - til overordnet at vise, at der er et meget stort og strukturelt problem med adgang til retfærdighed for voldtægtsofre i Danmark.«