Fremtidens rumøjne

Det officielle og stærkt betagende 25-årsjubilæumsfoto fra rumteleskopet Hubble er nu offentliggjort. Men i det kommende årti vil endnu vildere verdener blive synlige for os.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Astronomer verden over kan næsten ikke vente på den store dag, hvor det nærmest gigantiske rumteleskop James Webb bliver skudt op fra USA og smidt ud i rummet på en ganske særlig position hele 1,5 mio. km fra Jorden.

Opsendelsen er planlagt til 2018, og med lidt held vil dets lillesøster, rumteleskopet Hubble, der i disse dage fejrer 25-årsjubilæum, fortsat være velfungerende til den tid.

Dermed vil James Webb og Hubble nemlig kunne supplere hinanden, og i tandem ventes de at kunne afsløre flere detaljer om fjerne gaståger, stjerner og galakser, end de kan hver for sig.

Hubble, der observerer rummet fra sit kredsløb godt 500 km over Jorden, kan imidlertid ikke holde sig gående i al evighed. Omkring 2020 ventes en del af den elektronik, der holder teleskopsatellitten i et stabilt kredsløb, at svigte, hvorefter den vil falde ned mod Jorden og brænde op i atmosfæren.

Men astronomerne kan sagtens klare sig foruden. For med sit spejl med en diameter på hele 6,5 meter – næsten tre gange større end Hubbles – vil James Webb kunne skue endnu dybere ind i kosmos og dermed tilbage til dengang, da de allerførste stjerner og galakser blev skabt.

Dertil kommer en række stærkt avancerede måleinstrumenter, der i endnu højere grad end Hubble vil gøre astrofysikerne i stand til at afgøre, hvad det består af – alle de ufattelige mængder stofansamlinger derude.

Men endnu vildere bliver det fra omkring 2024, hvor verdens absolut største jordbaserede teleskop, Europas Extremely Large Telescope (E-ELT), begynder at scanne himmelrummet fra sin position i Chile med et spejl på hele 39 meter i diameter.

I et samarbejde med James Webb-teleskopet kan man næsten kun drømme om, hvad de to kæmpeteleskoper vil kunne se og opdage af verdener i universet. Men det mest afgørende bliver nok, at menneskeheden vil kunne begynde at foretage direkte observationer af planeter uden for solsystemet. Og måske i tilgift afgøre, om en enkelt eller to af planeterne rummer levende organismer.

Et billede af en grøn, blå og åndende planet som Jorden. Det glæder vi os, mildt sagt, til at se.