Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
En by uden biler, med planter på hustagene, energi, der kommer fra vedvarende kilder, og hvor miljørigtige tiltag favner helt ind i hjemmet.
Det kan lyde som en grøn utopi, men det er næsten scenariet i flere af områderne, der i øjeblikket bliver bygget i Nordhavn, en bydel i København. Her er man ved at bygge »Fremtidens bæredygtige by«. En vision der går godt i spænd med regeringens ambitioner om, at Danmark skal være uafhængig af fossile brændsler i 2050, og Københavns Kommunes ønske om at være det allerede i år 2025.
Administrerende direktør i By & Havn, der står bag byudviklingen af Nordhavn, Jens Kramer Mikkelsen, forklarer, at bydelene i Nordhavn bygges ud fra det, der bliver fremtidens bykrav:
»I fremtiden vil der blive lagt vægt på bæredygtighed og infrastruktur. Derfor nytter det heller ikke noget, at vi udvikler en by nu, som ikke lever op til de krav, der vil være om 20-30 år. Investorer skal gerne se en forretning i bydelen på længere sigt,« siger han.
Derfor skal Nordhavn være både bæredygtig og miljørigtig, og det kommer til udtryk i hver en bykrog.
Bydelen bliver bl.a. bygget med et princip om, at beboerne skal have fem minutter til supermarkeder og andre hverdagsfornødenheder, så man kan gå, mens cykelstien og metroen skal være et mere naturligt valg end bilen. Det skal bl.a. være med til at skabe mindre trafik. Noget, der også begynder helt inde i hjemmene, hvor skrald i boligerne i nordhavnskvarteret Sundmolen ikke bliver hentet af en skraldebil ved hver bygning, men i stedet bliver kastet ned i en skakt i lejligheden og derefter suget gennem rør under jorden til et stort lager i bydelen.
Men By & Havn har også haft fokus på bæredygtighed i energiforsyningen. Derfor er der i områder af Nordhavn installeret lavtemperatursfjernvarme, der ikke ligger på de normale 90 grader, men i stedet på 70 grader. Det skal sikre, at der bliver sparet på energien, uden at beboerne mærker forskel i deres varmelevering.
»Fremtiden er bygget på bæredygtighed. Det skal Nordhavn springe ud i nu,« siger Jens Kramer Mikkelsen.
Nye energiløsninger
Derfor har By & Havn, ud over at implementere allerede afprøvede, bæredygtige løsninger, indgået et samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og en række andre samarbejdspartnere om at sætte gang i EnergyLab Nordhavn, et af flere projekter, hvor DTU tester energiløsninger rundt omkring i Danmark.
I EnergyLab Nordhavn tester man nye tiltag som f.eks. intelligent varmeregulering, hvor indbyggede IT-løsninger i f.eks. en lejlighed selv finder ud af, hvornår det er en god idé at lagre sol- og vindenergi i lejlighedens vægge, og hvornår der kan tages en pause i opvarmningen, uden at beboerne kan mærke forskel.
Men fordi vedvarende energikilder som vindenergi bogstaveligt talt producerer strøm, som vinden blæser, og det samtidig er svært at gemme strømmen, skal et batteri i parkeringshuset have tilført overskydende energi fra de vedvarende kilder. Den energi skal bruges til at oplade elbiler billigt. Til gengæld kan elbilernes ejere være fleksible og stille f.eks. fem procent bilstrøm til rådighed for hele elnettet, når de vedvarende energikilder ikke producerer, så det bliver et mere stabilt elnet. Tiltag, der skal spare på fossile brændstoffer og i stedet give plads til vedvarende energikilder.
Udfordringer i stor skala
Det er også gode intentioner, mener seniorforsker ved Statens Byggeforskningsinstitut Jesper Ole Jensen. Han påpeger dog, at der i bydele som Nordhavn kan være en tendens til at udvikle store, spektakulære løsninger, som i højere grad har en demonstrationseffekt end egentlig nødvendighed.
»Ofte kan nye energiløsninger som selvforsyning eller spildevandsrensning, der er set i andre bydele, ikke føres over i stor skala til resten af Danmark. Det er fint nok at prøve nogle ting af, men man skal gøre sig nogle andre overvejelser, hvis man vil føre løsningerne over til en hel by eller landsdel,« siger han.
Men netop det har man i et andet DTU-ledet energiprojekt, taget højde for. Her mener man ikke at de fossilfri byer er langt væk. Man skal blot tænke i mere kreative løsninger.
»Vi har allerede afprøvet en lang række løsninger i CITIES-projektet over hele Danmark, og det er faktisk ikke så svært for byer at blive fossilfri,« fortæller DTU-professor Henrik Madsen, der står i spidsen for CITIES-projektet.
Han har især kigget på, hvordan de bæredygtige løsninger kan implementeres i andre byer, der allerede er bygget. Det handler bl.a. om, hvordan man kan lagre energi i husets mursten i 6-12 timer, så man kan få en optimal udnyttelse af vedvarende energikilder. Som han ser det, er der dog en anden forhindring, for hvis byer over hele Danmark skal være fossilfri i fremtiden, kræver det en omlægning af energiafgifterne, fortæller Henrik Madsen.
I øjeblikket er f.eks. halm, flis og biomasse fritaget for afgifter, mens strøm fra vindmøller er belagt med afgifter, og det er ikke hensigtsmæssigt, påpeger han.