Fremtidens Bornholm: Pensionister, turister og deltidskøbenhavnere

Bornholms indbyggertal skrumper i lyntempo. I 2040 vil en tredjedel af de erhvervsaktive bornholmere være væk, viser ny prognose. Øen kæmper desperat med at finde sin fremtidige identitet som »et helt samfund«. Skræmmescenarierne er »pensionistøen« og »frilandsmuseet«.

Det idylliske Bornholm er godt på vej til at blive det rene turist- og pensionistparadis, da antallet af dem, der arbejder, falder i rasende fart. Billedet her er fra Gudhjem. Arkivfoto: Torben Christensen Fold sammen
Læs mere

Et seniorparadis, en naturskøn kulisse for tilrejsende turister eller et refugium for travle deltidskøbenhavnere med to hjem?

Et så søvndyssende scenarie er svært at forestille sig, når man sidder på havnen i Gudhjem og følger strømmen af letpåklædte isspisende turister gå sorgløst omkring. Eller når man ligger på den snehvide sandstrand ved Dueodde eller vipper med foden i takt til den nyeste musik på Gæstgiveren i Allinge.

Det er svært at forestille sig på en varm og livlig julidag, at klippeøen Bornholm er i så hastig forandring, som den er. Men en ting er sikkert. Bornholm bliver aldrig den samme som nu, og ifølge borgmesteren på øen, Winni Grosbøll (S), bliver det på lidt længere sigt svært at opretholde det, hun kalder »et helt samfund«. Den populære ferieø er historien om et udkantsområde på speed – i den forkerte retning.

Bornholms befolkning er den hastigst skrumpende i Danmark. I 2040 vil den erhvervsaktive del af bornholmerne mellem 18 og 65 år være faldet med en tredjedel i forhold til i dag, viser en ny befolkningsprognose. I ingen anden »udkantskommune« i Danmark er tilbagegangen så voldsom og kravet om hurtig omstilling så kontant. Selv i det meget omtalte kriseramte Vest- og sydsjælland skønnes tilbagegangen »kun« at blive på 17 procent. I sammenligning med andre øer i Danmark overgås Bornholm kun af Læsø, hvor den erhvervsaktive befolkning forventes at skrumpe med 39 procent frem mod 2040, viser er ny rapport fra AE-rådet.

Selvforstærkende udvikling

»Jeg møder ofte den holdning, at så må vi bare omstille vores samfund, så det passer til det antal, vi er. Men problemet er, at den gruppe, der skrumper her på øen, er den, der skal forsyne vore virksomheder med arbejdskraft, så min største frygt er, at udviklingen vil være selvforstærkende, så manglen på arbejdskraft vil få endnu flere job til at forsvinde,« siger regionsborgmester Winni Grosbøl.

Hun er valgt til at være optimist, så det er hun. Men understreger, at hun ikke er naiv, og opgaven er »voldsomt svær at håndtere«.

De unge, der flytter for at uddanne sig, vender ikke tilbage til øen, for der er forsvindende få job at få for folk med en højere uddannelse. De seneste fem år er faldet i indbyggertallet på klippeøen accelereret, og det falder nu med godt en procent om året. Fortsætter den udvikling, er der ikke flere bornholmere tilbage om mindre end 100 år. Sådan går det næppe, men den bornholmske fraflytning i lyntempo betyder enorme udfordringer for øen, hvis indbyggertal sidste år for første gang i 100 år røg under 40.000.

»Vi lukker skoler og børnehaver og alle de ting, som folk er glade for, i bestræbelserne på at omstille og modellere samfundet, så det passer til størrelsen på den befolkning, der er. Det er en vanskelig øvelse, også for den mentale sundhed på øen,« siger Winni Grosbøll.

Gæster og gamle

Ved folketingsvalget var Dansk Folkeparti kun få stemmer fra at fravriste Venstre det ene af de to mandater på øen, som traditionelt er tilfaldet Venstre og Socialdemokraterne. Når indbyggertallet falder med 500 om året, betyder det 30 millioner kroner mindre i bloktilskud.

Borgmesteren vil allerhelst skabe flere almindelige, gedigne arbejdspladser i private virksomheder, men det er op ad bakke. Væksten finder sted i byerne. Imens har Grosbøll ophævet bopælspligten, så »deltidsbornholmere« fra hovedstaden kan hjælpe en smule til med at puste liv i de hensygnende bornholmske byer. Man satser fortsat på turismen, som oplever god fremgang i disse år, og så vil Winni Grosbøll gerne have flere pensionister til at flytte til øen fra resten af landet.

»De udgør helt bestemt et potentiale for os. De har mange gode år endnu og er ofte aktive for vores kultur- og foreningsliv. Men det giver ikke et helt samfund, og når der samtidig bliver langt færre mellem 20 og 35 år, fødes der stadig færre børn. Man kan ikke etablere et seniorparadis kun for de ældre,« siger Winni Grosbøll.

På samme måde er det ikke uden konsekvenser at lade folk fra hele landet købe huse på Bornholm uden krav om fast bopæl. Det skaber nok liv en del af året, men ikke indtægter til kommunen, og i vinterhalvåret er byerne forvandlet til spøgelsesbyer.

»Hvis hele Nordbornholm bliver et sted, hvor der kun bor folk halvdelen af året, så er spørgsmålet jo, om vi skal opretholde kommunal service som for eksempel skoler og børnehaver i området,« siger Winni Grosbøll.

Flere statslige arbejdspladser, som regeringen har lovet udkantsdanmark, vil være en god hjælp, mener hun. Og en fortsat satsning på gourmetvarer og særlige bornholmske specialiteter kan også være med til at skabe mere beskæftigelse. Men generelt er det svært at se, hvad der for alvor skal vende udviklingen.

»Når jeg som borgmester skal se på, hvordan det går, så går det rigtig godt på mange områder lige bortset fra det med befolkningsudviklingen. Fødevarevirksomheder vokser, turismen blomstrer. Vi har bare nogle kæmpe udfordringer, når vi ser 10-15 år ud i fremtiden,« siger hun.

Bornholms befolkning skrumper i lyntempo.

Posted by Berlingske on 20. juli 2015