Fremtiden er her nu: 2015 fra A-W

Fremtiden er ikke i morgen. Den er her lige nu. Med selvkørende biler, robotter og smartphones, der kan meget mere, end nogen turde drømme om for bare få år siden.

Foto: Bax Lindhardt. Nytårsaften 2012. Udsigten med fyrværkeri over Søerne i København kl. 00.10
Læs mere
Fold sammen

I Hollywood-filmen »Tilbage til fremtiden II« drager Michael J. Fox alias Marty McFly med en DeLorean-tidsrejsesportsvogn fra 1985 til 2015. Den vakse knægt ankommer ganske vist til en verden af flyvende biler og skateboards. Men også til et 2015, hvor man stadig ringer fra en telefonboks, og hvor langt de fleste læser blade og aviser på papir. Så her på kanten af et år, der vil bringe os dybt ind i kunstige virkeligheder, mens kameraøjne på stilke svæver over os, må man konstatere, at verden anno 2015 på mange måder er vildere, end man turde drømme om for 30 år siden. Desværre har vi ingen tidsmaskine, men ved hjælp af bl.a. begivenhedskalendere og gryende tendenser er vi alligevel i stand til at danne os et overblik over de strømninger, tendenser og ikke mindst begivenheder, der vil præge de kommende 12 måneder. Et år, hvor den første dansker kommer på tur i rummet, hvor vi vil hylde både Dronningen, håndboldkvinderne og Carl Nielsen, begejstres over Solens store mørkeshow og med spænding følge, om det bliver Løkke, Thorning eller en helt tredje, der kommer til at stå med ansvaret for Danmark. Velkommen til fremtiden.

Astronauten

1. september spænder den 38-årige dansker Andreas Mogensen sig fast i sit sæde i et russisk Sojuz TMA-18-rumfartøj. Hvorefter han med næsten 30.000 km/t bliver skudt afsted fra Baikonur Kosmodrom i Kazakhstan. Få minutter efter vil han blive den første dansker i rummet. Og godt og vel et par timer senere vil fartøjet koble sig til Den Internationale Rumstation, hvorefter rumingeniøren fra Charlottenlund sammen med to andre astronauter kan svæve ind i menneskehedens kæmpelaboratorium ca. 400 km over Jorden. Dermed blive Andreas Mogensen medlem af den eksklusive klub af omtrent 600 mennesker verden over, der har været en tur i rummet. Andreas Mogensen skal være på ISS i ca. 14 dage, i øvrigt sammen med otte andre astronauter, hvilket er det højeste antal nogensinde. Hans store rejse vil komme til at sætte et markant præg på landets skoler i det kommende år.

Foto: Asger Ladefoged. Andreas Mogensen bliver som den første danske astronaut sendt op til ISS - International Space Station - 1. september næste år. Fold sammen
Læs mere

Aviser

Ja, du læste rigtigt. Aviser samt bøger og blade er hotte igen. Efter en årelang og sej nedtur er aviser og magasiner begyndt at finde et naturligt leje – og frem for alt et leje, hvor udgiverne begynder at tjene penge igen. Aviser som denne har adopteret en digital først-strategi, hvor man opererer på adskillige platforme og naturligt integrerer video, interaktive grafikker og online læserreaktioner i den løbende nyhedsdækning, der i stigende grad retter sig mod mobile platforme. Den strategi vil ifølge analyser fra bl.a. konsulentvirksomheden PricewaterhouseCoopers sikre aviser og blade stigende omsætning og flere læsere i de kommende år. Dertil kommer, at papiret langt fra er dødt endnu. På samme måde som vinylpladen har fået en gigantisk revival, værdsætter en stor kerne af læsere i stigende grad at bladre gennem en vaskeægte papiravis. Papirbøger og papiraviser udgør et udødeligt format, der hverken kræver digitale opdateringer eller evig udskiftning af dyre apparater. Tendensen kan også aflæses i form af antallet af solgte ebøger. Det stiger ikke nær så hurtigt som for et år eller to siden og udgør fortsat kun en beskeden del af det samlede bogmarked. Bl.a. fordi ebøger ikke dur som gave og uden problemer kan hives ud af bogreolen om 30 år og genlæses.

Foto: Jens Nørgaard Larsen. Berlingske avistrykkeri i Avedøre. Fold sammen
Læs mere

Besættelsen

9. april er det 75 år siden, at nazistiske tropper i tusindvis rykkede over grænsen til lands, vands og i luften og besatte vort land. Det vil blive markeret med nye bogudgivelser, dokumentarprogrammer og mindehøjtideligheder, hvor man vil forsøge at samle de desværre stadigt færre nulevende danskere, der dengang var voksne vidner til den historiske ydmygelse. Kun enkelte danske soldater gjorde med livet som indsats modstand mod den tyske invasion. Deres heroiske kampe ved især Kruså bliver skildret i den kommende danske storfilm »9. april«, der baserer sig på øjenvidneskildringer af de skæbnesvangre timer tidligt om morgenen den pågældende dag. Debutanten Roni Ezra står bag kameraet, mens skuespilleren Pilou Asbæk må rykke 76 år frem i tiden fra TV-serien »1864« for atter at kæmpe mod prøjserne.

Foto: Scanpix. Anden verdenskrig. Tysk besættelse 9.april 1940. Tyske motorvogne kører gennem Aabenraas gader hilst af hjemmetyskere .; German occupation of Denmark in World war II. German infantry troops driving through streets of Aabenraa saluted by Germans who live there .; Fold sammen
Læs mere

Blockbustere

»Jeg vover det ene øje og forudser, at 2015 billetsalgsmæssigt bliver det bedste siden 1981.« Sådan lyder spådommen fra formanden for de danske biografer, Kim Pedersen. En del tyder på, at han får ret, for sjældent har biografgængerne kunnet se frem til så mange potentielle megahits som i de kommende 12 måneder. Og så mange 2’ere, 4’ere og 5’ere af gamle kendinge. Lad os i flæng nævne Disneys nye Star Wars-film »Episode VII«, den anden Avengers film »Age of Ultron«, den nye 007-film »Spectre«, den fjerde Jurassic Park-film »Jurassic World«, den afsluttende Hunger Games-film og en ny Mad Max og Terminator. Dertil kommer den blandt utallige kvinder med længsel ventede premiere på filmudgaven af erotikbestselleren »Fifty Shades of Grey«, en computeranimeret Disney-genindspilning af »Askepot« og Tarantinos spaghettiwestern »The Hateful Eight«. Og så er der alt det danske, ikke mindst en ny og garanteret pinlig Klovn-film, besættelsesstorfilmen »9. april« og filmatiseringen af Lene Kaaberbøls fantasybestseller »Skammerens datter«.

Cameron

Der bliver mange gode samtaleemner på pubberne ovre på den anden side af Nordsøen i det kommende år. For det første er der en række store jubilæer: 50-året for Winston Churchills død, 150-året for Lewis Carrolls udødelige klassiker »Alice i Eventyrland« og 800-året for underskrivelsen af det skelsættende frihedsbrev Magna Carta, der begrænsede den engelske konges magt, og som var første led på den lange vej mod indførelsen af britisk parlamentarisme. Men den altoverskyggende begivenhed bliver parlamentsvalget, der formentlig kommer til at finde sted 7. maj. Tidsskriftet The Economist har på lederplads foreslået, at man inddrager den konservative premierminister David Camerons pas, så han forhindres i at gøre mere skade i Europa, end han allerede har gjort. Cameron har nemlig lovet sine EU- og indvandrerskeptiske vælgere en folkeafstemning om EU-medlemskabet i 2017, hvis de belønner ham med nogle år mere. Vinder han, kan han se frem til megen vrede i Bruxelles og omegn, ikke mindst fra Tysklands kansler Merkel. I øjeblikket står De konservative til at vinde valget, og mon ikke det nationalkonservative og euroskeptiske UK Independence Party, UKIP, får markant fremgang.

Foto: Keld Navntoft. Folketingets åbning tirsdag d. 7. oktober 2014. Helle Thorning-Schmidt og Lars Løkke Rasmussen i Folketingssalen. (Foto: Keld Navntoft/Scanpix 2014) Fold sammen
Læs mere

Droner

De små, intelligente og stadigt billigere fjernbetjente flyvemaskiner med kameraøjne, droner, kommer i den grad til at lette i 2015. For det første har mange af os fået en af slagsen i julegave. For det andet ventes de amerikanske luftfartsmyndigheder FAA i løbet af efteråret langt om længe at udfærdige et detaljeret regelsæt for brugen af dem. For det tredje er der indlysende fordele ved dem. Web-megashoppen Amazon planlægger at bruge dem til pakkeudbringning, paparazzi-fotografer har for længst taget dem til sig som svævende spionlinser mod berømtheder, mens f.eks. ejendomsmæglere anvender dem til at filme luksusboliger fra luften. Men de rummer også adskillige farer. For hvad sker der, hvis man får en drone i hovedet? Og hvilke muligheder rummer de for skruppelløse terrorister eller for kreativt tænkende narkosmuglere?

Formørkelse

20. marts byder naturen på et spektakulært show, som der normalt går årtier imellem. Men det kræver skyfrit vejr. For første gang siden 1999 får vi nemlig en stor såkaldt partiel solformørkelse over Danmark. Ca. 10.45 om formiddagen vil op mod 85 procent af solskiven være dækket af Månen. Men allerede fra omkring kl. 9.30 begynder Månen at bevæge sig ind foran Solen, og først ved middagstid vil solskiven være helt rund igen. Hvis man vil opleve total solformørkelse samme dag, kan man drage til Færøerne eller Svalbard, der i hele verden bliver de eneste steder på land, hvor man kan opleve fænomenet i fuld flor. Men husk særlige solformørkelsesbriller for at undgå at brænde nethinden af. Går man glip af solshowet, venter et andet himmelsk show 28. september, hvor vi får en fuld måneformørkelse over Danmark. Bliver vejret klart, vil Månen fremstå blodrød.

Førerløst

I det kommende år indtager førerløse biler for alvor offentlig gade og vej, dog ikke i Danmark. I England begynder byer som Bristol og Coventry at eksperimentere med biler helt uden chauffør allerede her i januar. Det vil sige, at de ved hjælp af et system af GPS, sensorer og kameraer selv vil finde vej rundt i trafikken, forhåbentlig uden at ramle ind i noget. I USA tillader stater som Californien, Nevada og Florida allerede i begrænset omfang førerløs biltrafik anført af Googles testbiler. I Gøteborg er Volvo på vej med lignende eksperimenter fra 2017. Imens sniger kørerrobotteknologien sig langsomt ind i almindelige middelklassebiler, så de kan nedbremse og skifte bane, hvis føreren ikke ser sig for. 2015 bliver også året, hvor det globale salg af elbiler vil nå én million. Og så bliver det året, hvor de japanske bilproducenter Toyota og Honda lancerer de første brintbiler på det store kommercielle bilmarked, henholdsvis modellerne FCV og FCX Clarity. Desværre er brint stadig et dyrt og ret besværligt brændstof. Til gengæld udleder brintbiler ikke meget andet end vand.

Globale redningsaktioner

I slutningen af september kommer den nye formand for FNs generalforsamling, Mogens Lykketoft, på overarbejde i New York, når FN afholder sit store topmøde om bæredygtige udviklingsmål. Mødet, der vil tiltrække stats- og regeringsledere fra den ganske klode, bliver kaldt det største og vigtigste FN-møde i en hel generation. For det bliver her, at verdenssamfundet skal fastlægge de helt store globale udviklingsmål frem mod 2030 som afløsning for de otte gamle mål fra 2000 og frem til nu. Mål, der bl.a. handlede om at gøre en ende på ekstrem fattigdom, hungersnød og høj børnedødelighed. Det store spørgsmål bliver, om der skal være færre eller flere mål. Sidstnævnte kan bl.a. indebære enighed om udviklingsmål for vedvarende energi, oceanernes tilstand og skæv indkomstfordeling.

Men allerede godt to måneder senere samles statslederne atter, denne gang i Paris, til den afgørende FN-klimakonference COP21. Det er her, at verden skal forsøge at smede de sidste stumper sammen til en global klimaaftale, der skal bringe kloden på kurs mod en maksimal temperaturstigning på to grader. Det bliver overordentligt vanskeligt, men måske vil det i sidste øjeblik lykkes, hvis man smider tanken om en juridisk bindende aftale i skraldespanden til fordel for en ren politisk aftale. For ellers får man næppe verdens tre største udledere, Kina, USA og Indien i nævnte rækkefølge, med ombord. Hvis Paris lykkes, hvor København mislykkedes under COP15 i 2009, vil hovedaftalen først træde i kraft i 2020.

Håndbold-VM

Efter tre OL-guldmedaljer, et verdensmesterskab og tre europamesterskaber på 20 år skal det danske kvindelandshold i håndbold nu forsvare sin førerposition i verdenseliten på dansk grund. Men det bliver et rent provinsforetagende, når slutrunden går i gang 5. december, for de fire værtsbyer, der lægger halgulv til, bliver Frederikshavn, Kolding, Næstved og Herning. Naturligvis skal begge semifinaler samt finalen spilles i hallen, der blev forbigået til Eurovision, Boxen i Herning, der også bliver landsholdets hjemmebane. Men i Næstved gør de sig også store anstrengelser og er til begivenheden begyndt at opføre en decideret multiarena med plads til 3.500 tilskuere. De fleste forventer nok, at danskerne når finalen i Herning foran 15.000 jublende tilskuere i rødt og hvidt og det halve Danmark velplaceret ved husalteret. Men bliver presset for stort på hjemlig grund, når tyskerne, nordmændene, koreanerne og de regerende verdensmestre fra Brasilien for alvor går i aktion?

Foto: Liselotte Sabroe. Danmark møder Polen ved EM for kvinder i håndbold i Ungarn, lørdag den 13. december 2014. Kristina Kristiansen og Mette Gravholt jubler efter kamprn Fold sammen
Læs mere

Ingeniørkunst

Det bliver først i 2016, at den skinnende nye Carlsberg-bydel og Københavns store multihal Royal Arena åbner. Til gengæld vil københavnerne her i januar kunne glæde sig over, at Nørreport Station langt om længe genåbner som Ny Nørreport. Dog kun i gadeplan. Først i løbet af forsommeren ventes Danmarks travleste station at være klar med en rulletrappe fra Frederiksborggade og ned til den underjordiske gangtunnel til metroen. Herfra vil man så kunne tage metroen ud til det 85 meter høje kontortårn North Tower, der åbner til sommer i Ørestad over for Crowne Plaza-hotellet. Til marts åbner den udskældte og stærkt forsinkede Inderhavnsbro, der skaber direkte cykel- og gangforbindelse fra Christianshavn til Nyhavn. Men det mest opsigtsvækkende nybyggeri i hovedstaden bliver den ventede åbning sidst på efteråret af den 1,3 mia. kr. dyre og 75 meter høje Mærsk Bygning ved Panum Instituttet. Den muskuløse forskerbygning bliver et markant islæt i hovedstadens skyline. Imens kan bilisterne glæde sig over den endelige færdiggørelse til efteråret af Frederikssundmotorvejen. Og kunstelskere kan se frem til genåbningen i oktober af mesterarkitekten Alvar Aaltos nordjyske kunstmuseum KUNSTEN, der er i færd med at blive renoveret og udvidet for 130 mio. kr.

IQ

Det kan godt være, at du synes, at din nye smartphone er mere end smart. Men i det kommende år vil den komme til at virke intelligent – for ikke at sige overnaturlig. Fordi den i stigende grad vil fungere som tankelæser. Du sidder f.eks. fast i trafikken på vej til et vigtigt møde med en forretningsforbindelse. Bedst som du må erkende, at du kommer for sent, beeper din mobil. Du kaster et hurtigt blik på den og ser, at den af sig selv har skrevet en høflig mail, der kort forklarer, at du desværre bliver ca. ti minutter forsinket. Hvorefter alt, hvad du behøver at gøre, er at sige »send« til mobilen. Både Apple, Google, Yahoo og Microsoft har udviklet og er i fuld gang med at forbedre den slags »forudsigelsesteknologi«, der ved hjælp af komplekse algoritmer og vedvarende krydstjek af din kalender, dine søgninger, din lokalitet og dine emails lærer en masse om din mobiladfærd og på den baggrund kan handle selv. Samtidig bliver stemmekontrol og oversættelsessoftware stadigt mere avanceret, alt imens din mobil begynder at kommunikere med det stigende antal apparater, der har indbygget internet. Men mange vil også blive skeptiske eller måske ligefrem skræmte over teknologiens kræfter. Og glem aldrig, at webgiganterne primært har to mål for øje: øget omsætning og profit.

Kunstig virkelighed

I mindst to årtier har vi talt om, at nu kan vi meget snart tage nogle briller og følehandsker på og forsvinde komplet ind i en realistisk kunstig virkelighed – i virtual reality (VR). Meget tyder på, at det bliver i 2015, at denne The Matrix-agtige verden begynder at blive realiseret ude i forbrugerledet. I dag ved vi godt, at når vi spiller selv det mest avancerede Playstation 4 first person shooter-spil, så er det ikke én selv, der må dukke sig for fjendens kugler. Det kan VR ændre på, for som Brendan Oculus, topchef i den Facebook-ejede teknologivirksomhed Oculus udtrykker det over for The Economist, er målet at få brugerne til at få oplevelsen af at være teleporteret til et ganske andet sted og føle en reel tilstedeværelse der. Oculus er blandt de virksomheder, der er på vej med et VR-headset, som vil lukke brugeren komplet ude af virkeligheden. Men det er virksomhederne Jaunt og Sony også, og deres VR-systemer skulle komme i handlen sidst på året til få tusind kroner stykket.

Kvinder

2015 bliver året, hvor vi kommer til at fejre 100 året for kvinders stemmeret til Folketinget (dengang Rigsdagen). Datoen er 5. juni: Grundlovsdag. Så jubilæet kommer utvivlsomt til at sætte præg på landets grundlovstaler. Men det kan også blive året, hvor landets første kvindelige statsminister må forlade landets vigtigste post. Dermed kan Helle Thorning-Schmidt komme til at blive ufrivilligt symbol på den fortsat skæve kønsbalance i toppen af magten herhjemme. Mængden af kvinder på tunge bestyrelsesposter i store danske virksomheder er fortsat meget beskeden. Det samme er i nogen grad gældende i politik. F.eks. har kun 12 kvinder borgmesternøglen i landets 98 kommuner. Der er sket meget, siden rødstrømper som Ulla Dahlerup nægtede at betale fuld pris for busbilletten i 1970 som følge af ulige løn. Men i anledning af jubilæet kan 2015 meget vel blive året, hvor kvinder for alvor kommer på barrikaderne igen.

Foto: Bax Lindhardt. ARKIVFOTO. PLUS-historie. Det nye folketingsår bliver fyldt med valgkamp og stærk retorik, mener kommentator og valgforsker. Det er nemlig kaldt til sidste runde inden folketingsvalget. (se Ritzau historie 031300) SE RITZAU Ny måling sender Venstre ned som tredjestørste parti BV.: Helle Thorning-Schmidt og Lars Løkke Rasmussen, til politisk duel i DR-byen. (Foto: Bax Lindhardt/Scanpix 2014) Fold sammen
Læs mere

Løkke eller Thorning?

2015 bliver det helt store skæbneår for landets to fremmeste politiske figurer, V-formand Lars Løkke Rasmussen og statsminister Helle Thorning-Schmidt. For taberen ved folketingsvalget i 2015 kan næppe fortsætte på sin nuværende post. Spørgsmålet er imidlertid, om begge reelt bliver tabere, mens DF-formand Kristian Thulesen Dahl kommer til at stå tilbage som den egentlige vinder. Hans parti står til at få omtrent hver femte stemme, mens det ved det forrige valg fik hver ottende. Alligevel får vi næppe Thulesen Dahl og hans partifæller at se på ministertaburetter, simpelthen fordi direkte regeringsmagt vil indebære politiske kompromiser, som vælgerne senere vil straffe partiet for. Valget skal senest finde sted 14. september. Men de politiske kommentatorer kommer utvivlsomt til at stå i kø for at levere mere eller mindre kvalificerede gæt på et forårsvalg, der dog, for Helle Thornings vedkommende, kan komme til at karambolere med de offentlige overenskomstforhandlinger. Og dermed med forøget risiko for en mindre hærskare af utilfredse lærere, sygeplejersker og politifolk. Der er også mulighed for en særskilt folkeafstemning næste år om Danmarks retsforbehold i EU, men det bliver nok snarere i begyndelsen af 2016.

Monarkerne

På den royale front vil det kommende år blive præget af to tal: 75 og 23.226. Det sidste tal er det antal dage, som Storbritanniens længst siddende monark, Dronning Victoria, sad på tronen. Hvilket svarer til over 63,5 år. Men 9. september 2015 vil Dronning Elizabeth, der på det tidspunkt vil være fyldt 89 år, feje sin tipoldemor af banen på området. Dronningen vil næppe selv markere begivenheden, men ingen tvivl om, at hun vil blive hyldet af folket som et af de få tilbageværende symboler på den stormagt, Storbritannien var engang. Til gengæld slipper vores egen Dronning Margrethe næppe uden om at forlade tronstolen for at lade sig bade i folkets hyldest, når hun 16. april fylder 75 år. Der er endnu ikke sluppet meget ud om, hvordan Kongehuset vil markere begivenheden. Men der vil blive slået et par nye erindringsmønter, herunder én i finsølv med en pålydende værdi på hele 500 kr.

Foto: Henning Bagger. HKH Dronning Margrethe og HKH Prins Henrik besøgte torsdag Nykøbing Mors som 4. stop på den sidste del af årets sommertogt i Danmark. Regentparret ankom med bil da Dannebrog ikke kunne komme ind i havnen i Nykøbing Mors. Her ankomsten ved rådhuset Fold sammen
Læs mere

Nielsen

9. juni er det 150 år siden, at danmarkshistoriens største komponist blev født i en lille fynsk landsby. Det bliver fejret med pomp og pragt, både herhjemme og i udlandet, hvor Carl Nielsen nyder stigende popularitet. Foruden en stort antal nyindspilninger, bl.a. af Carl Nielsens elskede børnesange, kommer selveste Wienerfilharmonikerne forbi i juni, hvor de giver koncert med Carl Nielsen-indslag i det nye Musikkens Hus i Aalborg og i DRs koncertsal. Men nok mere imponerende er det, at Carnegie Hall i New York vil fejre den gennemmusikalske dansker med visit af DR SymfoniOrkestret, der til lejligheden får gæstevisit af selveste Anne-Sophie Mutter. SymfoniOrkestret giver også Carl Nielsen-koncert i Florida og i fire store byer i Tyskland. Endvidere har DR inviteret hele seks fremtrædende udenlandske dirigenter til København, hvor de løbende gennem året vil levere deres Nielsen-fortolkninger. Disse koncerter bliver optaget til TV og vil blive udgivet på DVD og blu-ray.

Og sporten

Selv om 2015 hverken byder på EM eller VM i fodbold eller et OL, kommer danskerne til at se sport i TV som aldrig før. Her efter nytår lukker TV 2 sin mere end ni år gamle kanal TV 2 Film for at lade den erstatte af en ren sportskanal. Det sker i erkendelse af, at danskerne i stigende grad får dækket deres dramabehov på streamingsites som Netflix og HBO, mens efterspørgslen på livesport på gammeldags flow-TV er mere end intakt. Det bliver næppe her, at vi kommer til at følge fodboldbragene i La Liga og Premier League eller nationens største sportsstjerne Caroline Wozniackis stadigt mere overbevisende forsøg på at smashe en Grand Slam-titel hjem. Men måske bliver det her, at vi kan følge afholdelsen af de første Europæiske Lege, en multisportsbegivenhed, der kommer til at finde sted hvert fjerde år med deltagelse af over 6.000 europæiske topatleter inden for mindst 20 idrætsgrene. Legenes værtsby bliver Baku i Azerbadjan, der lægger haller og stadion til begivenheden fra 12.-28. juni.

Olie

For investorer og dansk og internationalt erhvervsliv i det hele taget bliver olie det helt store emne i 2015. Eller rettere: Olieprisen. Siden juni er prisen på en tønde olie styrtdykket fra 115 dollar til nu under 70. Og intet tyder på, at dykket vil stoppe i det kommende år, overvejende fordi det er købers marked, bl.a. som følge af høj olieproduktion i USA og vigende global efterspørgsel. For olieproducerende lande som Venezuela, Saudi-Arabien og ikke mindst det i forvejen sanktionsramte Rusland får den lave pris i stigende grad voldsomt negative effekter på økonomien. For Danmark bliver konsekvensen, trods vores nordsøolie, overvejende positiv. Varmeregningen vil falde, transport- og produktionsomkostninger vil dykke og med tilsvarende positive følger på vores nærmarkeder, vil vores eksport gå op. Den store overordnede taber bliver efter alt at dømme kloden i sig selv, idet lave priser på fossil energi blot vil få mængden af drivhusgasser i atmosfæren til at gå yderligere i vejret. Det kan vi jo så tænke over, mens vi godter os over de sparede håndører ved benzinstanderen.

Foto: -. -Arkiv- RB PLUS Rumsonde vækket og klar til Pluto-mission BV.: This artist's concept obtained December 1, 2014 courtesy of NASA/Johns Hopkins University Applied Physics Laboratory/Southwest Research Institute (JHUAPL/SwRI), shows the New Horizons spacecraft as it approaches Pluto and its three moons in summer 2015. The US probe that will explore Pluto woke up from its slumber on December 6, 2014, after a nine-year journey to take a close look at the distant body for the first time. "New Horizons is healthy and cruising quietly through deep space, nearly three billion miles from home, but its rest is nearly over, " said Alice Bowman, the craft's operations manager at Johns Hopkins University Applied Physics Laboratory outside Washington. = RESTRICTED TO EDITORIAL USE / MANDATORY CREDIT: "AFP PHOTO HANDOUT-NASA/Johns Hopkins University Applied Physics Laboratory/Southwest Research Institute"/ NO MARKETING - NO ADVERTISING CAMPAIGNS - NO A LA CARTE SALES/DISTRIBUTED AS A SERVICE TO CLIENTS= Fold sammen
Læs mere

Pluto og co.

I det kommende år vil vi komme til at spærre øjnene op ved det klare syn af to sagnomspundne himmellegemer, der hidtil har taget sig uskarpe og kraftigt pixelerede ud gennem selv de skarpeste teleskoper. I april når NASAs rumsonde Dawn frem til det største objekt i Asteroidebæltet, den isholdige dværgplanet Ceres, der har en diameter på knap 1.000 km. Ceres er meget interessant, bl.a. fordi den udsender vanddamp. Men endnu mere fascinerende bliver det at følge NASA-fartøjet New Horizons, når det i juli hele fem mia. km borte farer forbi den degraderede planet Pluto i en afstand af bare 10.000 km. Under den ca. halvanden time lange forbiflyvning vil den optage historiens første nærbilleder af den iskolde dværgplanet, der er mindre end Jordens måne. Samtidig er det værd at holde øje med kometen 67P, som Europas rumagentur ESA nærmest sensationelt landsatte det nu batteridøde fartøj Philae på i november. I de nærmeste måneder er der håb om, at Philaes solpaneler kan genoplade batterierne, efterhånden som kometen nærmer sig Solen – hvorved vi kan blive beriget med nye interessante kometopdagelser.

Rabalderstræde

Rundt om hjørnet fra Penselstrøget, Lydmuren og Basgangen ligger Rabalderstræde, hvor dansk rockhistorie i den grad genopstår inden udgangen af 2015. Her, i den splinternye Roskilde-bydel Musicon, venter Danmarks Rockmuseum på at slå øregangen op for en musikalsk vandring ned ad Memory Lane – til jitterbug, pigtrådsmusik, protestsange, punk, rap, techno og dansk fankultur. Fra The Clifters blå jakkesæt over følsomme kærlighedsbreve til Gasolin-medlemmerne til Jokerens sorte stodderstok fra Den Gale Poses storhedstid. Desværre når museet, der har været undervejs i årevis, ikke at åbne før premieren i februar på spillefilmen »Steppeulven«, der får det legendariske flower power-band Steppeulvene og ikke mindst frontfiguren Eik Skaløe til at genopstå i hashtåger og iført snabeltyrkersko.

Foto: Betina Garcia. Mandag d. 1. juli 2014 skal der tages det første spadestik til bygningen af et Rockmuseum i Roskilde i Musicons område. Der var lavet en miniature model af det fremtidige museum. Rockmuseet kommer til at indeholde tre store udstillingsområder: Rockens Rødder, som er museets faste udstilling, Lydlaboratoriet, hvor de besøgende selv skal prøve kræfter med musikken og endelig Eventrummet, hvor der bliver plads til skiftende udstillinger, koncerter, foredrag og andre events. Det forventes, at åbnes i 2015. Fold sammen
Læs mere

Solfly

Hold øje med det solstegte Abu Dhabi nede på Den Arabiske Halvø næste år. Herfra ventes flyet Solar Impulse 2 at lette i marts på verdens første jordomflyvning på ren solkraft. De schweizisk baserede pionerer og vovehalse Bertrand Piccard og André Borschberg har tidligere imponeret verden med solflyvning tværs over USA og lange distancer fløjet om natten på opladede batterier. Men nu går planen ud på at overflyve Asien, Stillehavet, Amerika, Atlanterhavet og Nordafrika i deres ultralette fly med et vingefang som en Airbus A380 og med 18.000 solceller fordelt over hele flykroppen. Solflyet varsler nye el-tider i luften. Bl.a. eksperimenterer Airbus med et rent elektrisk sportfly, E-Fan, der ventes at gå i luften i 2017.

Foto: RUBEN SPRICH. The solar-powered Solar Impulse 2 experimental aircraft, piloted by Swiss Bertrand Piccard, prepares to take off for a test flight in Payerne November 13, 2014. The aircraft, weighing 2.4 tons with a wingspan of 72 meters, is fitted with more than 17, 000 solar cells. An attempt to fly around the world in stages using only solar energy will be made in 2015. REUTERS/Ruben Sprich (SWITZERLAND - Tags: TRANSPORT ENVIRONMENT SCIENCE TECHNOLOGY) Fold sammen
Læs mere

Sovjet igen

Mange vil få Stalins, Khrusjtjovs og Brezjnevs gamle Sovjetunionen på nethinden, når Den Eurasiske Union fra i dag, 1. januar 2015, er en realitet. Helt så vældig bliver den politiske og økonomiske union ikke. I hvert fald ikke i første omgang. Men Ruslands præsident Putin, der er primus motor i unionen, der dækker 20 procent af klodens landmasse, har udtalt, at det nye fællesskab »skal bygge på de bedste værdier i Sovjetunionen«. I første omgang tæller Den Eurasiske Union Rusland, Hviderusland og den store centralasiatiske nation Kazakhstan. Men rundt om hjørnet venter andre tidligere sovjetstater som Armenien, Kirgisistan og Tajikistan på optagelse. Unionen rummer en række økonomiske fordele for især de mindre medlemsstater, bl.a. i form af lavere energipriser. Men i Vesten ser mange unionen som et forsøg på at opføre et nyt jerntæppe mellem øst og vest.

Foto: Druzhinin Alexei. ST PETERSBURG, RUSSIA. DECEMBER 9, 2014. Russia's president Vladimir Putin delivers a speech at a reception to mark the 250th anniversary of the State Hermitage Museum. The State Hermitage Museum marks its 250th anniversary. Alexei Druzhinin/Russian presidential press service/TASS Fold sammen
Læs mere

Sverige

Det bliver mere end spændende at følge den politiske udvikling i Sverige i det kommende år. I sidste øjeblik lykkedes det for den socialdemokratiske statsminister Stefan Löfven at forhindre et nyvalg til marts. Det lykkedes i kraft af den vakkelvorne såkaldte Decemberaftale, der er enestående, fordi den reelt tjener et eneste formål: At holde det fremmedfjendtlige, nationalistiske og fremadstormende parti Sverigesdemokraterne (SD) helt uden for politisk indflydelse. Og som dermed, på papiret, forener hele det svenske politiske spektrum, minus landets tredje største parti. Hvilket har skabt den bemærkelsesværdige situation, at landets reelt eneste oppositionsparti hedder SD. Det vil uundgåeligt få utilfredsheden til at gløde endnu mere blandt den lille million fremmedskeptiske svenske vælgere, der nu føler sig sat ekstra meget uden for indflydelse. Samtidig vokser flygtningestrømmen til landet hastigt, mens indvandrerbydele og moskeer bliver udsat for bombe- og brandattentater. Så hvor går du hen i 2015, kære naboland?

Foto: Søren Bidstrup. Valg i Sverige. Valg plakater. Fold sammen
Læs mere

Teenagere

Vi ved udmærket, at teenagerne har stigende magt. De bestemmer i høj grad, dog mestendels ufrivilligt, hvilke film, der skal have premiere, hvordan nye gadgets skal se ud, hvor moden går hen, og hvad der hitter på nettet, for de er i stigende grad storforbrugere. Men nu kommer vi til at se flere og flere teenagere som iværksættere og opfindere. Og dermed som millionærer, der end ikke har kørekort endnu. I USA lancerede Juliette Brindal tweens-sitet Miss O & Friends som 16-årig, og det er nu millioner værd. I Storbritannien skabte Nick D’Aloisio appen Trimit som 15-årig og solgte den som 17-årig for ca. 150 mio. kr. Og herhjemme kan man fremhæve den unge velhaver Casper Blom, der grundlagde en millionforretning som 18-årig med en klog investering i sitet drinkster.dk. Unge er ikke tynget af historien. De ser direkte fremad, hvilket rummer uanede muligheder midt i en kompleks teknologisk virkelighed.

Verdenssituationen

Næsten overalt i verdens synes nationalismen at vinde frem. Se bare på den succes, som Front National nyder i Frankrig, UKIP i Storbritannien og DF og Sverigesdemokraterne på vores breddegrader. Kast et blik på Kina og Japan, to af verdens største økonomier, der begge lader nationalismen eskalere, mens de med militære muskler strides om et par forblæste og øde øer i havet mellem dem. Eller vend blikket mod Putin og hans stærkt selvbevidste Rusland, der med sit folks opbakning og hyldest indlemmer en ukrainsk halvø i sit storrige og anvender en opkogt retorik om Vesten, der ikke er set fra russisk side siden Den Kolde Krig. Med den konsekvens, at NATO-landene atter opruster militært. Dertil kommer en hidsig Islamisk Stat på vanvidskurs, en skræmmende ebolaepidemi i Vestafrika og stigende intolerance over for bl.a. homoseksuelle, hvilket alt sammen ikke just borger for et fordrageligt 2015. Og dog. For generelt er der (svag) økonomisk vækst i verden, middellevealderen stiger, og stadigt flere hives ud af armoden og op i middelklassen i de store udviklingslande. Men verden savner en stærk leder, en tryghedsbastion, der kan skærme mod de største uretfærdigheder. USA og Obama leverer ikke varen, og ingen, heller ikke EU, er værdig til at overtage rollen som den demokratiske verdens beskytter og missionær.

We Will Rock You

Efter at Midtfyns Festival gik til de evige koncertmarker i 2004, får Fyn atter en stor musikfestival, Tinderbox. Fra 26.-28. juni og dermed i weekenden før Roskilde Festival vil Tusindårsskoven i Odense give genlyd af inciterende rytmer fra bl.a. Robbie Williams, svenske The Cardigans, den nye danske popstjerne Mø og den britiske house-hitter Calvin Harris. Arrangørerne skal sælge mindst 25.000 billetter for at få det hele til at løbe rundt. I øvrigt genopstår i det kommende år et af de største danske rocknavne gennem tiderne, Dizzy Mizz Lizzy. Med Tim Christensen i front drager bandet på landsturné i april og maj med et nyt album under guitararmen. 15. februar kan man overvære en anden genopstandelse, megarockbandet Queen, der i Boxen i Herning vil få publikum til at brøle med på gamle storhits som »We Will Rock You« og »Bohemian Rhapsody«. Men selvfølgelig uden den legendariske og for længst afdøde frontfigur Freddy Mercury, der er erstattet af sangeren og Mercuryklonen Adam Lambert. Samme sted giver det amerikanske popfænomen Katy Perry koncert 7. marts.