Frem og tilbage med internetvaren

En tredjedel af alt det tøj og elektronik, vi køber på internettet, sender vi retur efter den særlige fortrydelsesret for »fjernhandel«. Fra fredag må vi også sende brugte varer retur.

Foto: Christian Als

Hvis man kunne flytte bare én funktion på computertastaturet ud i virkeligheden, skulle det være ctrl+Z: »Fortryd denne handling«. Og når det gælder indkøb på internettet, er det tæt på. Ved nethandel har vi som forbrugere en fortrydelsesret, som ikke gælder i fysiske butikker. Med få undtagelser har man efter et internetkøb 14 dage til at sige »Fortryd denne handel« og sende varen tilbage uden yderligere forklaring.

Fredag udvides fortrydelsesretten, når hele EU harmoniserer sine handelsregler på internettet for at gøre det nemmere at handle over grænserne.

»Samlet set stilles forbrugerne lidt bedre med de nye regler, men der er også steder, hvor vi stilles ringere, for eksempel at forbrugeren nu selv bærer risikoen for, at varen bliver beskadiget eller bortkommer under returforsendelsen,« siger Tina Dhanda, seniorjurist i Forbrugerrådet Tænk.

Den mest omtalte ændring af nethandelsreglerne er retten til at sende en vare retur, selv om man allerede har taget den i brug og slidt på den.

»Det rejser en stor usikkerhed for forbrugeren, at hun ikke aner, hvor mange penge hun kan få tilbage for sin vare, når den handlende har fastsat værditabet. Vi forventer at se en hel del sager om værdiforringelse. Og vi råder forbrugeren til stadig at tænke sig godt om, før man tager en vare i brug,« siger Tine Dhanda. Forbrugerrådet Tænk vil ligesom de øvrige forbrugerorganisationer i Europa nødigt stå fadder til den nye returret af brugte varer.

De internethandlende er mildest talt heller ikke begejstrede. De fremhæver ligesom Forbrugerrådet Tænk, at ingen kender »kantstenstabet« af varer, hvor der ikke er en etableret brugthandel, som der er med biler.

»Vi sælger til 20 lande i Europa, så vi er glade for at få ens vilkår for alle. Men vi sælger slet ikke brugt tøj. For os må værditabet sættes til 100 procent, hvis vi får en skjorte eller kjole tilbage, der ikke kan sælges som ny,« siger Thomas Wandahl, adm. direktør i StylePit, der tidligere hed SmartGuy, SmartGirl og SmartKids.

Fokus på klagesager

Forbrugerombudsmand Henrik Øe har nu indkaldt erhvervsorganisationerne og Forbrugerrådet Tænk til et møde tirsdag for at afklare, hvor stor en ladeport af usikkerhed og klagesager der egentlig er åbnet med returret af brugte varer.

»Vi kan sikkert forvente at få nogle sager om det, men jeg tror ikke, det bliver så stort et problem. Nogle varer vil klart være usælgelige som brugte, fordi der simpelthen ikke er et marked for dem,« siger Henrik Øe.

Det er ikke tilstrækkeligt at finde varen til salg på Trendsales eller Den Blå Avis for at have krav på at få pengene retur efter fortrydelsesretten. Den nethandlende skal have en reel mulighed for at sælge de brugte varer, og et par hvide bukser med rødvinspletter eller en festkjole med en flænge i siden kan næppe værdisættes til andet end nul kroner.

Returprocenten stiger

Tyskerne er europamestre i at returnere varer efter den almindelige fortrydelsesret for såkaldt fjernhandel, det vil sige postordre, telefonsalg og i dag også internethandel. For tyske internethandlende og postordrevirksomheder er returprocenter på 50 procent helt normale. I Danmark er returprocenten ikke på tyske højder endnu, viser en måling udført af FDIH, Foreningen for Dansk Internet Handel. De højeste returprocenter ses på tøj og sko, hvor vi sender 33 procent af varerne tilbage. På elektronik er returprocenten 30 procent.

»Vi piver slet ikke over fortrydelsesretten. Det er et vilkår for at gøre forbrugerne trygge ved nethandelen, at de kan sende varen tilbage. Man kan jo ikke se og røre ved varen som i en butik. Men den er helt gal med returretten af brugte varer,« siger Annette Falberg, direktør i FDIH. Hun vurderer, at de nye regler ikke vil ændre på den meget udbredte sædvane med, at netbutikkerne betaler for at sende varer retur, selv om de ikke har pligt til det.