Frederiksberg-skoler: Må vi tyvstarte på skolereform?

Selv om de Konservative på Christiansborg er imod obligatoriske lektiecafeer, vil skolerne og K-profil på Frederiksberg gerne have dem før tid.

Kom hurtigt med den folkeskolereform, lyder det fra næsten alle Frederiksbergs folkeskoler. Billedet her viser elever og lærere vendt tilbage til Søndermarksskolen den første skoledag efter forårets lærerlockout. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der var drama for rullende TV-kameraer, da forhandlingerne om folkeskolereformen gik ind i den afgørende fase midt i juni. De Konservative kunne ikke gå med til obligatoriske lektiecafeer og lange skoleuger på op til 35 timer, og derfor må reformen indføres i to tempi i 2014 og i 2016.

Men nu erklærer næsten samtlige folkeskoler i den konservative højborg Frederiksberg, hvor K-formand Lars Barfoed bor og opstiller, at de er parate til at indføre den fulde folkeskolereform med lange skoledage og obligatorisk lektiecafé eller faglig fordybelse allerede fra 2014. Skolerne ønsker altså at tyvstarte på netop de dele af reformen, som de Konservative kæmpede så inderligt mod i forsommerens forhandlinger.

Det bør skolerne have lov til, mener 1. viceborgmester og formand for Frederiksbergs undervisningsudvalg, den konservative Margit Ørsted.

»Det er fint, at skolerne er interesserede i det. På Frederiksberg har vi næsten indført hele reformen allerede. I princippet kan vi ikke søge dispensation, før loven er vedtaget. Men vi valgte at gennemføre rundspørgen til skolerne, så vi kunne vide, om de overhovedet ville være interesserede i en dispensation, hvis vi fik mulighed for at søge det. Og det har de så åbenbart været interesserede i. Så bør vi søge dispensation,« siger Margit Ørsted.

Folkeskoleloven forventes efter den nyligt overståede høringsfase at blive endeligt vedtaget inden jul. Så snart loven er vedtaget, mener Margit Ørsted, at Frederiksberg Kommune bør søge dispensation fra loven, så Frederiksbergs skoler får lov til at indføre lektiehjælp og faglig fordybelse som et obligatorisk element i en længere skoledag allerede fra 2014 i stedet for at vente til 2016.

»Jeg synes, at når vi nu har spurgt skolerne, så bør vi følge det, de ønsker. Det er trods alt skolerne, der skal sidde med det i sidste ende,« siger hun.

Undervisningsudvalget i Frederiksberg Kommune skal drøfte sagen på sit møde i dag. Rådmand Jan E. Jørgensen (V), der er en af forslagsstillerne, mener, at kommunen skal henvende sig til Undervisningsministeriet for at sikre sig, at der bliver mulighed for at søge dispensation. Det lovforslag, der netop har været i høring, indeholder tilsyneladende ikke en sådan dispensationsmulighed.

»Frederiksberg kunne være en slags forsøgskommune, som kunne gøre nogle erfaringer, som resten af landets kommuner kunne have glæde af, når de fra 2016 skal implementere folkeskoleloven fuldt ud. Vi vil rigtig gerne i gang så hurtigt som muligt. Ellers kan vi risikere, at der går tre år, og det er lang tid i et barns liv,« siger Jan E. Jørgensen.

Undervisningsordfører Lene Espersen (K) er sikker på, at de Konservative på Frederiksberg vil være med til at forhindre vedtagelsen af forslaget om dispensation.

»Jeg håber, at borgerne på Frederiksberg lægger mærke til, hvad det er for partier, der stiller sådan nogle drilleforslag, der aldrig bliver til noget. Vi er inkarnerede modstandere af, at forældrene skal tvinges til at sætte deres børn i lektiecafé. Forligsteksten er meget klar: Der er ingen kommuner, der får lov til – ad omveje – at tvinge børnene i lektiecafé før efter et folketingsvalg,« siger Lene Espersen.