Freden er stærk i Arktis

På nær enkelte skeptikere tror de fleste forskere på, at Arktis forbliver fri af globale konflikter. Men NATO bør genoptage øvelser i Island og Nordnorge, mener dansk kontreadmiral.

Rusland og de øvrige arktiske nationer, herunder Danmark, har en fælles interesse i at holde Arktis fri for konflikter. Området er nemlig rig på bl.a. olie- og gasressourcer, og ifølge chefen for Forsvarsakademiet, kontreadmiral Nils Wang, er det en af grundene til, at Rusland farer med lempe, når det gælder konflikter i Arktisk. » Jeg kan slet ikke se, hvordan Rusland kan finansiere sin fremtid som stormagt, hvis ikke de kan kapitalisere sine ressourcer i Arktis,« siger han. Foto: AFP/Affanassi Makovnev Fold sammen
Læs mere

Både Rusland og de øvrige arktiske nationer har en overvældende interesse i at holde Arktis fri for de konflikter, der ellers præger store dele af den internationale scene. Derfor optræder Rusland tilbageholdende i samarbejdet om arktiske spørgsmål og har i en række konkrete spørgsmål indgået aftaler og tilkendegivet at ville respektere internationale regler. Eksempelvis om fordelingen af rettigheder til havbunden i polarhavet.

Sådan lyder det fra flertallet af de forskere og meningsdannere, der diskuterer mulighederne for fredelig udvikling i Arktis på en international konference, Matchpoint, i Aarhus. En af de toneangivende forskere i arktisk politik, professor Michael Byers fra University of British Columbia i Canada, pointerer, at Rusland og dets præsident, Vladimir Putin, har haft adskillige lejligheder til at udfordre blandt andre USA og Canada, men har undladt at benytte dem. Og da Danmark for et år siden indleverede krav til FN på Polarhavets havbund helt frem til den russiske økonomiske zone på den anden side af Nordpolen, udsendte Rusland en stilfærdig pressemeddelelse, hvori Rusland blot meddelte, at man følger det internationale regelsæt om fordelingen af rettigheder på havbunden.

Åbenlyse fælles interesser i Arktis

En af grundene til Ruslands ønske om at følge reglerne er, at de samme regler giver Rusland retten til de dele af Arktis, hvor størstedelen af olie- og gasressourcerne og andre ressourcer befinder sig.

Også fra dansk side tror man på fortsat fred i Arktis. Sara Olsvig, der er leder af det store grønlandske oppositionsparti, Inuit Ataqatigii, konkluderede efter første dags konference, at relationerne i Arktis forbliver gode, hvis man arbejder for det.

»Jeg tror ikke, der er den store risiko for konflikt. Kommer den, vil den komme udefra,« siger hun.

Chefen for Forsvarsakademiet, kontreadmiral Nils Wang, som var blandt talerne, noterer, at der er dem, der mener, at Rusland har planer om at overtage hele verden, og at man derfor ikke kan adskille Arktis fra resten af verden.

»Men jeg mener jo, at der er åbenlyse fælles interesser i Arktis. Jeg kan slet ikke se, hvordan Rusland kan finansiere sin fremtid som stormagt, hvis ikke de kan kapitalisere sine ressourcer i Arktis,« siger han.

Og skal Rusland skaffe de nødvendige udenlandske investeringer, kræver det stabile forhold i Arktis.

»Men man kan på den anden side heller ikke undlade at adressere de bevægelser, der foregår i verden. NATO kan ikke bare holde sig væk fra Arktis, men man skal gøre det på en måde, så man ikke skaber en konflikt. NATO kan begynde at øve med Island igen og i Nordnorge,« foreslår Nils Wang.

Et forslag fra professor Michael Byer og lederen af Institut for Canadiske Studier på Aarhus Universitet, Michael Böss, om at løse striden mellem Canada og Danmark om Hans Ø i Kennedy-strædet blev flere gange diskuteret på konferencen. Men hverken forskere eller diplomater udtrykte tro på en snarlig løsning. Ifølge kontreadmiral Nils Wang må spørgsmålet om Hans Ø sandsynligvis vente, indtil det er afgjort, om øen – en gold klippeø – hører til Canadas eller Grønlands kontinentalsokkel. Skulle det vise sig, at begge lande kan gøre krav på øen, vil der åbne sig en mulighed for, at de to lande kan forhandle sig frem til en løsning, mener han.