Verden har set fredsduen og fredstegnet. Olivengrene, der omkranser jorden. En revolver, der slår knude på sig selv, og hænder forenet i et forsonende håndtryk. Gennem tiden er det hvide flag blevet hejst som tegn på overgivelse, mens andre har marcheret gennem gaderne med regnbuefarver som statement. Nu har designere verden over besluttet sig for at vise, hvordan de ser fred flere årtier efter, at de klassiske symboler så dagens lys.
Flagene er en del af festivalen »Just Peace«, som netop nu bliver afholdt i Haag i anledning af FNs officielle fredsdag mandag 21. september. Som en del af aktiviteterne vajer de 44 nye fredsflag over byen i udstillingen »Flags of Peace«. Palæstinas ved siden af Israels og Danmarks ved siden af Syriens. Og det er ikke hvem som helst, der har slået stregerne. USAs bidrag, som viser et hvidt 1-tal i en cirkel, er for eksempel tegnet af Milton Glaser, manden bag det ikoniske »I love New York«-logo, mens den franske designduo M/M (Paris), der blandt andet er kendt for sine coverdesigns for musikere som Björk og Madonna, bruger cirkler til at forme både hjerter, himlen og en due, der holder en olivengren i næbbet.
Flagene skal jorden rundt
Nysgerrigheden efter at få nye, visuelle bud på fred stammer fra det hollandske designstudie Trapped in Suburbia, som studsede over, at FN, der har vedtaget datoen for den internationale fredsdag, aldrig har vedtaget et officielt fredsflag. Derfor inviterede de både store og mindre designnavne til at definere, hvad de forstår ved fred.
»Vores mål er at åbne en diskussion og se, hvordan forskellige lande vælger at skildre fred. For hvad definerer fred? Hvad skal et fredsflag opnå? Og behøver fred overhovedet et flag?,« siger Richard Fussey, designer hos Trapped in Suburbia, og understreger, at projektet ikke handler om at finde det bedste fredsflag.
»At få hele verden til at enes om ét symbol er en svær opgave. Det er sandsynligvis derfor, at der ikke er ét fredsflag. Forskellige lande har forskellige idéer om, hvad fred er. Og fred er heller ikke statisk. Derfor udvælger vi ikke ét flag. Hvis vi gjorde det, ville projektet være en konkurrence, og det er ikke det, fred handler om. Det er noget, vi skal arbejde for i fællesskab.«
Flagene og udstillingen i Haag er kun begyndelsen. Planen er at indsamle et flag fra alle verdens lande og lade udstillingen rejse jorden rundt.
»Vi håber, at dette internationale overblik vil hjælpe folk til en større forståelse af, hvordan andre anskuer fred,« siger Richard Fussey, som dog ikke vil afvise, at vi på længere sigt kommer til at se et fælles fredsflag.
Fred, hvis vi vil det
Danmarks bidrag til udstillingen kommer fra Nørrebro, hvor designer Claus Due fra Designbolaget har brugt måneder på at udtænke sit flag.
»Det har været svært, fordi man er enormt ærbødig omkring temaet. Det er én ting. Men hvad fred er for folk, er også meget svært at få ned på et flag, fordi det er så mangfoldigt. Samtidig ville jeg undgå at falde i de klichéer, der er,« siger Claus Due, der blandt andet overvejede at skildre noget så banalt som en isvaffel med reference til kunstneren Poul Gernes’ kritiske EU-flag fra 1972.
»Det mest geniale ikon er skulpturen af pistolen, der bliver slået en knude på. Den er fantastisk. Hvem der bare havde lavet den.«
Han endte dog med et flag, der udfordrer øjet med sine sorte og hvide streger. Nogle gange står der »PEACE« på tværs. Man skal bare se godt efter.
»Tanken var Yoko Ono og John Lennons statement: »War is over if you want it«. Jeg synes, ordspillet er fint og poetisk, og jeg ville gerne give flaget den samme tone,« forklarer designeren, der tænker sit flag som en videreudvikling af det traditionelle, hvide overgivelsesflag.
»Normalt er et flag meget umiddelbart og let at afkode. Og derfor synes jeg faktisk, det var sjovt at lave det modsatte, fordi det nu var fred, det handlede om. Mit flag er ikke letaflæseligt, som et flag normalt skal være. Det har ikke store farveflader, som man normalt ser. Jeg har prøvet at lave det lidt mere subtilt.«
Symboler skaber fællesskab
I brandvirksomheden E-types er kreativ direktør Rasmus Ibfelt ikke i tvivl om, at idéen om et fredsflag fra hvert land er god, hvis man vil sætte fokus på en sag.
»Flagene kan på en simpel måde visualisere noget meget kompliceret. Alle kan forholde sig til det her projekt. Men jeg tror ikke på, at man kan lave et fredsflag, der slår igennem uden en bevægelse, der brænder for sagen,« siger han.
Og selv om flagene højst sandsynligt ikke skaber fred i verden, er kommunikationsekspert Torsten Jansen, partner i LEAD Agency, alligevel også begejstret for idéen om at tænke fred ind i en 2015-sammenhæng.
»Vi lever i en verden, som er fyldt med krige, men hvor det er nye mekanismer, der styrer. Og der er det meget sundt at gentænke det visuelle symbol, så man ikke altid får de gamle symbolers betydning med i bagagen.«
Et af de mest betydningsfulde fredsikoner til dato er fredstegnet, der forbindes med 60ernes og 70ernes hippiebevægelse og protesterne imod Vietnamkrigen. Her fik en sag et flag, og derfor er symbolet gået over i historien, lyder det fra Torsten Jansen.
I dag er krigsbilledet mere diffust. Der findes ikke en stærk fredsbevægelse som dengang eller en klar fjende at protestere imod. Han spår da heller ikke samme ikonstatus for »Flags of Peace«, men ser alligevel et potentiale.
»Det handler om at skabe fællesskaber blandt mennesker på tværs af grænser, og de her flag kan deles på kryds og tværs på de sociale medier. I vores frustration over, hvad der sker i Syrien og Irak, har vi behov for at stå sammen om nogle symboler,« siger han og understreger, at det visuelle univers har fået en meget stærk rolle netop på sociale medier som Instagram og Facebook.
Én familie
Spørger man fredsforsker Jan Øberg, der er direktør for Den Transnationale Stiftelse for Freds- og Fremtidsforskning, havde det dog været mere fremsynet at skabe et fælles fredsflag frem for at lade en designer fra hvert land lave sit eget.
»Nationalstaterne er hovedårsagen til, at verden ser ud, som den gør i dag,« forklarer han.
Derfor er han mere interesseret i at se et flag, der i stedet for at skildre 44 brudstykker, viser verden som en helhed.
»Et fælles flag, der siger, at sådan ser den menneskelige familie ud – som én familie.«
Se alle flagene i billedgalleriet her.