Franz var Berlingskes mand i krigen

Danske Franz von Jessen berettede for Berlingske Tidendes læsere om krigen og dens gru. Læs et uddrag af hans artikel »På krigens tærskel« fra 1914.

BMINTERN - ccc Fold sammen
Læs mere

Franz von Jessen (1870-1949) var sin tids mest berømte og respekterede udenrigspolitiske journalist. Det var Berlingske Tidendes held, at avisen foruden andre dygtige journalister også havde Franz von Jessen som korrespondent. Han var under Første Verdenskrig placeret i Paris, hvor han både forsynede Berlingske Tidende og en række udenlandske aviser med artikler.

Franz von Jessen var født i Ribe under fattige forhold, men drengen var begavet og risikovillig. Han blev i 1890 ansat på Aarhus Stiftstidende. Som blot 22-årig drog han på rejser til Europas hovedstæder og fik arbejde på en række af de førende aviser. Da han kom hjem i slutningen af århundredet, skabte han sig et ry som en af de mest berejste og vidende udenrigspolitiske korrespondenter, og han skrev om tidens mest dramatiske begivenheder til både danske og udenlandske aviser. Fra 1913 blev han fastknyttet Berlingske Tidende, og gennem sine kontakter kunne han give bladets læsere den bedste reportage, der var at opnå i tiden.

Efter krigen forblev Franz von Jessen i ti år i Paris og skrev både for det franske Le Temps og Berlingske Tidende. Han kom hjem i 1930, men han følte sig som en fremmed, kosmopolitisk fugl i Danmark. Ved Danmarks besættelse den 9. april 1940 var det Franz von Jessen, der skrev den ledende artikel i avisen Nationaltidende, hvor han tog klart afstand fra den tyske besættelse og opfordrede til nationalt sammenhold. Allerede dagen efter forbød den tyske besættelsesmagt Franz von Jessen at skrive i pressen.

I de fem år forbuddet kom til at gælde, udsendte han et bredt anlagt erindringsværk i fem store bind »Mit Livs Egne, Hændelser, Mennesker, 1943–46«. Den 5. maj 1945 skrev han befrielseslederen i Berlingske Tidende, som han kort tid forinden atter var blevet tilknyttet.

Vi bringer her på siden et kort uddrag af hans artikel på forsiden af Berlingske Tidende søndag den 26. juli 1914, da krigen syntes uundgåelig.

Et uddrag af artiklen »På krigens tærskel« i Berlingske Tidende d. 26. juli 1914 skrevet af avisens korrespondent Franz Von Jessen.

»På krigens tærskel«

Af Franz Von Jessen

Det er altså sket. Endnu inden et år er forløbet siden freden i Bukarest, hænger krigsfaren atter truende over hele Balkan. På et tidspunkt, hvor suveræner, statsoverhoveder og mangfoldige parlamentarikere lader fredsbasunen lyde over verdensdelene, flammer krigshavnen lysende op i Europas østkant. Mulighederne for at undgå den truende ulykke, som en europæisk krig vil blive for store og små stater, synes at vige for hver efterretning, der når frem fra Wien, Berlin og Rom.

Endnu består ganske vist håbet om, at en anden stormagtsgruppe i Europa ved sin indflydelse vil kunne afværge uigenkaldelige skridt. De næste timer vil vise, om dette håb går i opfyldelse, og indtil da skal ingen hastig dom fældes.

Når imidlertid nu i disse skæbnesvangre timer den offentlige mening i de fleste europæiske lande viser sig at være nået panikken nær, så skal det siges, at ansvaret for denne krise hviler på det østrig-ungarske dobbeltmonarkis ledere. Længe har Wien og Budapest vaklet inden valget om retningslinje i den politiske udvikling, som tog sin begyndelse fra mordet i Sarajevo, blev truffet. Det er blevet hævdet, at kejser Franz Joseph af Østrig-Ungarn levende har ønsket en aktion over for Serbien, som vel kunne fyldestgøre kravene til en grundig undersøgelse af mordernes evt. medskyldige på serbisk landområde, men som ikke skulle medføre følger af vidtrækkende natur for såvel Østrig-Ungarn som dets forbundsfæller. Kejserens erfarne råd er imidlertid ikke blevet hørt. En udenrigspolitisk ledelse og et militært parti, der har vundet overtaget og Østrig-Ungarn, har ment at have fundet en gunstig lejlighed til at tage hævn for tidligere ydmygelser...I Wien er det herremoralen, der fik sin vilje. Der er båret ved til den ild, der ulmer i det kunstigt sammensatte, nationalt splittede monarki. Og over hele Europa er der spredt uro og ængstelse, uden at det er muligt at skønne, hvem der skal vinde ære eller fordel, hvis herremoralen sejrer.«