Fransklærerne siger snart au revoir

Der kan inden længe blive mangel på sproglærere i gymnasiet, og det kan få en effekt på sprogundervisningen i hele uddannelsessystemet, forudser Dansk Magisterforening

Næsten hver anden fransklærer i gymnasiet og på HF er over 60 år og går dermed snart på pension, og det samme gælder for næsten hver tredje tysklærer.

Samtidig bliver der uddannet få til cand.mag. i sprog som netop fransk og tysk – i 2015 henholdsvis 11 og 25 kandidater – og da ledigheden blandt sproguddannede magistre samtidig er nede på 1-2 pct., kommer der til at opstå mangel på sproglærere i gymnasiet.

Sådan lyder advarslen fra Dansk Magisterforening (DM) efter en stor sprogkonference forleden, hvor det kom frem, hvordan såvel det offentlige som det private arbejdsmarked efterspørger sproguddannede kandidater fra de videregående uddannelser. Ifølge en ny rundspørge foretaget af Dansk Industri (DI) svarer 330 internationalt orienterede virksomheder, at de inden for fem år forventer at få yderligere behov for medarbejdere med en lang række sprogkompetencer.

Formand for DM, Camilla Gregersen, opfordrer derfor regeringen til at lave en egentlig kampagne for at få flere unge til at læse sprog.

»Lige om et øjeblik risikerer vi ikke at have nogen, der kan undervise i sprog. Vi får ikke dygtige sprogkompetencer, hvis der ikke er undervisere, der har kompetencerne,« siger hun: til Berlingske

»Det skal være en målrettet kampagne, der skal få unge til at interessere sig for at vælge sprogfag, akkurat som der er blevet arbejdet på at få unge til at vælge at blive ingeniør. Bliver de unge dygtige til sprog, stiller det dem godt på arbejdsmarkedet, både det private og det offentlige. Og det er ikke bare engelsk, hvor der mangler sprogkyndige, men også hovedsprogene tysk og fransk, som er vigtige eksportmarkeder, og hvor ledigheden nu er så lav, at der er tale om en mangelsituation.«

Brug for folk med sprogkundskaber

Ifølge formand for Gymnasieskolernes Lærerforening, Annette Nordstrøm Hansen, er vi nødt til at tale sprogstudierne op over for de unge og gøre det klart for dem, at der er brug for folk med gode sprogkundskaber.

»I mange år er der stort set ikke blevet ansat nye fransk- og tysklærere i gymnasiet. Det er fag, hvor der har været færre og færre hold. Det betyder, at vi nu står over for et genera-tionsskifte. Det, kombineret med en gymnasiereform, hvor man gerne ser, at flere unge vælger sprog, vil betyde, at der skal ansættes nye fransk- og tysklærere,« siger hun.

Uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs (V) vil med egne ord »gerne kvittere« for DMs forslag om en sprogkampagne målrettet unge.

»Det er set i lyset af en udfordring som den med gymnasielærerne, at vi har besluttet os for at få udarbejdet en national sprogstrategi. Den skal blandt andet sikre gode undervisere hele vejen gennem uddannelsessystemet. I folkeskolen, på læreruddannelserne, i gymnasiet og på de videregående uddannelser,« siger hun: »Jeg har ikke lagt mig fast på, hvad strategien skal indeholde. Men man kan sagtens lade sig inspirere af det, man har sat i værk på ingeniørområdet med »engineer the future«-kampagnen.«

Ulla Tørnæs henviser desuden til, at det netop er blevet aftalt politisk at øremærke 30 millioner kroner til sprogområdet i 2018 og efterfølgende 15 millioner kroner årligt.