Frankrig ude af euro-strafprocedure

Med et budgetunderskud på under 3,0 procent i forhold til bni er Frankrig for første gang siden 2003 ude af eurosamarbejdets straffeboks.

EU's finansministre besluttede tirsdag at fjerne Frankrig fra eurosamarbejdets strafprocedure. Det oplyste det tyske EU-formandskab.

Med et budgetunderskud på 2,9 procent af bruttonationalindkomsten, bni, i 2005 og udsigt til yderligere fald er det første gang siden 2003, at fransk finanspolitik får unionens godkendelse på denne måde.

I 2007 ventes underskuddet at blive 2,6 procent ifølge EU-Kommissionen. Året efter måske 2,2.

Også tysk økonomi er ifølge den tyske regering på vej mod en underskud på omkring 2,0 procent.

Dermed er banen lagt op til at viske tavlen ren i eurosamarbejdet, efter at Tyskland og Frankrig i 2005 fik udvandet pagten og dermed bevilgede sig selv straffrihed.

/ritzau/