Fra toppen af verden holder USA udkig efter russiske atommissiler: Derfor er Thulebasen afgørende i konflikten om Arktis

Hvis USA ikke har Thulebasen i Grønland, efterlader det et gabende hul i det amerikanske missilforsvar. Derfor frygter Donald Trump lige nu de nye russiske baser i Arktis, der kan sende kampfly ind over Grønland.

Lidt nord for Thulebasen overvåger den enorme radar AN/FPS-132 den arktiske himmel som en del af det amerikanske ballistiske missilforsvar. Fold sammen
Læs mere
Foto: U.S. Air Force/Michael Tolzmann

Kort fortalt er formålet med Thulebasen at beskytte det nordlige USA mod russiske atomvåben med kurs hen over Arktis.

Den 66 år gamle base påkalder sig lige nu fornyet storpolitisk opmærksomhed, mens fundamentet under den internationale aftale om at fastholde Arktis som et såkaldt lavspændingsområde bliver mere skrøbeligt dag for dag.

Den amerikanske udenrigsminister, Mike Pompeo, var fra talerstolen under et møde i Arktisk Råd for få måneder siden snublende tæt på at skrotte aftalen om, at Arktis skal være et område præget af fredeligt internationalt samarbejde, mens han tordnede mod den russiske og kinesiske fremfærd i området.

Rusland har i løbet af få år genopbygget og udvidet hele seks fremskudte baser med missiler og langtrækkende radarer i regionen, Donald Trump har under stor offentlig bevågenhed ønsket at købe Grønland, og øget amerikansk tilstedeværelse i Grønland er ifølge statsminister Mette Frederiksen uundgåelig.

Kritisk for hele diskussionen er den amerikanske base Thule Air Base. Fra den nordligste af de nye russiske baser, som man finder i øgruppen Franz Josefs Land bare 1.000 kilometer fra Grønland, vil russiske kampfly for første gang være i stand til at nå Thulebasen. Og i det ikke oplagte scenarie, at USA fik lov at købe Grønland, kunne amerikanerne blandt andet opruste efter forgodtbefindende i Grønland uden at skulle forholde sig til forsvarsaftalen med Danmark fra 1951, som ikke tillader USA at udvide militært uden for Thulebasen.

Thulebasen var under Den Kolde Krig bevogtet af amerikanske missilbatterier og kampfly, som i dag er forsvundet fra basen. Fold sammen
Læs mere
Foto: U.S. Air Force/Michael Tolzmann.

Hvorfor er den vigtig?

Basen var under Den Kolde Krig skarpt bevogtet af det amerikanske forsvar, men missilbatterier og kampfly er sidenhen forsvundet fra basen, som i dag står ubeskyttet i tilfælde af luftangreb.

Basen er imidlertid ikke blevet mindre vigtig med årene. Fra sin placering lidt nord for Thulebasen overvåger den 250 millioner dollar dyre radar AN/FPS-132 nemlig den arktiske himmel og udgør en hjørnesten i det amerikanske ballistiske missilforsvar.

Missilforsvaret består foruden Thulebasen af radaranlæg i Colorado, Alaska og New Jersey i USA, Trinidad i Caribien og Yorkshire i England samt store interceptor-missiler, som affyres fra nedgravede siloer i Alaska og Californien. Tilsammen beskytter de mod såkaldte interkontinentale ballistiske missiler, der som navnet antyder har en rækkevidde på tværs af kontinenter og udgør den største klasse af ballistiske missiler i verden.

Et afgørende element i det amerikanske missilforsvar er, at affyringen af fjendtlige missiler skal opdages tidligt. Så tidligt, at de kan skydes ned, inden de genindtræder i jordens atmosfære. Under nedstigningen kan ballistiske missiler nemlig frigive adskillige sprænghoveder, og det vil være stort set umuligt at få ram på dem alle. Derudover vil nedskydning af kernevåben, biologiske eller kemiske våben inden for atmosfæren ikke forhindre store ødelæggelser og kan i værste fald gøre mere skade end gavn.

Og med sin placering 1.000 kilometer nord for polarcirklen og radardækning af de nordatlantiske og arktiske farvande har Thulebasen en unik mulighed for at registrere missiler, affyret fra det russiske fastland eller fra ubåde, med kurs hen over Arktis mod det nordlige USA.

Radaren blev i 2017 opgraderet for ikke mindre end 40 millioner dollar.

Thulebasen blev bygget med en maksimal kapacitet på 12.000 ansatte. Under Den Kolde Krig husede basen over 10.000 mand.  Fold sammen
Læs mere
Foto: U.S. Air Force/Michael Tolzmann.

Troværdig afskrækkelse

Mens det er usandsynligt, at Rusland rent faktisk vil bombe Thulebasen, indgår det som et bærende element i stormagternes gensidige afskrækkelse, at når Rusland opnår evnen til at slå hul på det amerikanske missilforsvar, vil USA opruste tilsvarende for at gøre sig i stand til at beskytte missilforsvaret.

»For at sikre en troværdig afskrækkelse i Arktis skal Forsvarsministeriet (det amerikanske, red.) hurtigt kunne identificere trusler i regionen, reagere hurtigt og effektivt på disse trusler og forme sikkerhedsmiljøet med henblik på at reducere eller afbøde konsekvenserne af, at disse trusler manifesterer sig i fremtiden,« som Pentagon formulerer det i sin nye arktiske strategi.

Thulebasen huser omkring 600 militære og civile ansatte fra Danmark, USA, Grønland og Canada. Størsteparten, omkring 400, er danske. Under Den Kolde Krig husede Thulebasen i perioder over 10.000 mand.

Thulebasen er i udgangspunktet en flybase, så foruden den enorme radarstation til missilforsvar omfatter basen den nordligste amerikanske militære landingsbane, hvor flere tusinde amerikanske og danske militærfly hvert år letter og lander.

Thulebasen huser i dag omkring 600 ansatte fra Danmark, USA, Grønland og Canada. Fold sammen
Læs mere
Foto: U.S. Air Force/Michael Tolzmann.

Atomvåben under isen

Siden 1953 har Thulebasen været omdrejningspunktet for den amerikanske militære tilstedeværelse i Grønland, og basen blev oprindeligt opført i hemmelighed under kodenavnet Operation Blue Jay.

Det amerikanske forsvar har dog opereret i Grønland siden Anden Verdenskrig, og ikke altid med Danmarks gode vilje. Aftalen fra 1941 om, at USA måtte bygge militære baser i Grønland, indgået uden om den danske regering mellem USA og Danmarks gesandt i USA, Henrik Kauffmann, fik Kauffman afskediget og sigtet for landsforræderi. Og selv om den danske regering efter befrielsen ratificerede aftalen og benådede Kauffmann, var det først med Danmarks indtræden i NATO i 1949, at Danmark droppede bestræbelserne på at skubbe USA ud af Grønland igen.

Siden er størstedelen af de amerikanske militære anlæg, der blev bygget i Grønland under Den Kolde Krig, blevet nedlagt igen, ligesom USA i 1966 opgav at føre Operation Iceworm ud i livet, som skulle have skabt et 4.000 kilometer langt tunnelsystem med 600 atombevæbnede missiler under isen.

Thulebasen i dag den eneste amerikanske base i Grønland.

Den danske ambassadør i Washington Henrik Kauffmann underskriver her Grønlandsaftalen af 1941, der giver USA ret til at oprette baser på Grønland og påtage sig ansvaret for Grønlands forsvar. Fold sammen
Læs mere
Foto: Scanpix.